Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lutein - Lutendrank - Lutenist - Luteolin - lutere - Lutero, G. di - Lutetia Parisiorum - Lutetien - Lutetium - Lutgard - Luthardt, Christoph Ernst - Luther, Carl Theodor Robert - Luther, Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og orange Farvestoffer, som forekommer hos
Planter, f. Eks. Carotin i Gulerødder o. a. St.
L. F.
Lutendrank var en meget yndet Drik i
16.—17. Aarh. Den bestod af Rhinskvin, der havde
faaet et Opkog med Sukker og forsk.
Krydderier, og derefter var siet gennem meget fint
Haardug. Deraf dets Navn L. ɔ: lutret Drik.
R. H.
Lutenist, en Lutspiller.
Luteolin, et Farvestof, der findes i Reseda
luteola. Det danner smaa gule Naale, som er
opløselige i 5000 Dele kogende Vand, i 37 Dele
Alkohol og i 625 Dele Æter. Alkalier opløser
L. med dyb gul Farve. Af Salpetersyre iltes det
let til Oxalsyre.
(O. C.) R. K.
lutere (lat.), tilkline Fuger paa Apparater
ved kem. og tekn. Processer for enten at
afværge, at Dampe undslipper, ell. at forebygge,
at Luft- ell. Gasarter trænger ind i
Apparaterne. Luterekittet maa afpasses efter Formaalet.
Jerndøre luteres til Gasretorter ved Ler; dette
bruges ogsaa til at tætte mellem en Digel og
dens Laag, ved Destillerapparater af Glas
luteres med en Dejg af Kaolin, Rugmel ell. Hørfrø
o. s. v.
(F. W.). Carl J.
Lutero, G. di, se Dossi.
Lutetia Parisiorum, se Paris.
Lutetien [lyte’siæ], se
Tertiærformation,
Lutetium, Lu 175,0, ogsaa kaldt
Cassiopeium Cp., et Grundstof, der hører til de
sjældne Jordarters Metaller. Det findes i smaa
Mængder i Mineralerne Gadolinit (Ytterit),
Rowlandit og Xenotim (Ytterspat). Af disse
Mineraler isolerede Marignac 1878 Forbindelser af et
Stof, som han troede var et Grundstof og gav
Navnet Ytterbium; men i 1907 viste Urbain og
1908 Auer v. Weisbach uafhængig af hinanden,
at Ytterbium var en Blanding af to hinanden
meget lgn. Grundstoffer, som Auer gav
Navnene Aldebaranium og Cassiopeium, mens
Urbain kaldte dem Neoytterbium og Lutetium, de
sidste Navne bruges i den intern. Nomenklatur.
L. har Valensen 3 og danner et Sulfat af
Sammensætning Lu2(SO4)3,8H2O og et Klorid Lu Cl3.
Dets Forbindelser er i ren Tilstand hvide.
M. M-r.
Lutgard, dansk Dronning, d. 1152, Datter af
Markgrev Rudolf af Nordmark, ægtede først
den sachsiske Pfalzgreve Frederik af
Sommerscheburg, men p. Gr. a. Ægtefællernes
Slægtskab fik Kirken Ægteskabet opløst,
hvorpaa hun (c. 1143) blev gift med Erik Lam. I
Danmark fik hun ikke det bedste Eftermæle.
Efter Erik Lam’s Død (1146) indgik hun
Ægteskab med Grev Herman af Winzenburg, men
blev sammen med denne myrdet af
Hildesheim-Bispens Mænd. En af hendes Døtre af sidste
Ægteskab skal være bleven gift med den
danske Kongeætling Buris.
H. O.
Luthardt [’lothart], Christoph Ernst,
tysk luthersk Teolog, f. 22. Marts 1823 i
Maroldsweisach, d. 21. Septbr 1902. Han studerede
Teologi i Erlangen og Berlin 1841—45, blev 1847
Gymnasiallærer i München, 1851 Docent i
Erlangen, 1854 overordentlig Prof. i Marburg, 1856
ordentlig Prof. i Teologi i Leipzig, 1865
Konsistorialraad og 1887 Geheimekirkeraad. Han
var en indflydelsesrig Kirkepolitiker og en af
Førerne for moderne positiv luthersk Teologi.
Sin Indflydelse har han især udøvet gennem
sit Blad: »Allgemeine evangelisch-lutherische
Kirchenzeitung« (udg. siden 1868) samt gennem
»Theologisches Literaturblatt« (siden 1880) og
»Zeitschrift für christliche Wissenschaft und
christliches Leben« (1880—89). L. var en
fremragende Taler og havde særlig Evne til at
vinde de Dannede, ikke mindst som Apologet.
Bl. hans Skr. maa nævnes hans Fortolkning til
Johannes-Evangeliet (1853), hans meget brugte:
»Kompendium der Dogmatik« (1865), der stadig
udkommer i nye Opl., hans »Apologetische
Vorträge über die Grundwahrheiten des
Christenthums« (1864, senere ialt i 14 Opl.), overs. paa
dansk ved L. C. Hansen og J. Lund (1871—77),
paa norsk 1. Del 1866, 4. Del 1881, fremdeles:
»Geschichte der christlichen Ethik« (1888),
»Kompendium der theologischen Ethik« (2. Opl.
1898).
(J. P. B.) A. Th. J.
Luther [’lotər], Carl Theodor Robert,
tysk Astronom, f. 16. Apr. 1822 i Schweidnitz,
d. 15. Febr 1900 i Düsseldorf, studerede i
Breslau og Bonn, blev 1848 ansat ved Observatoriet
i Berlin og udnævntes 1851 til Direktør for
Observatoriet i Düsseldorf. L. har vundet sig et
agtet Navn ved sine Opdagelser af de smaa
Planeter (fra 1852—90 i alt 24), sine
Beregninger over 5 Asteroider og sin Bearbejdelse
af det akademiske Stjernekort O hora. For
sine Planetopdagelser er han 7 Gange bleven
belønnet fra det fr. Akademi med Lalande’s
Pris. L. var Medarbejder ved »Berliner
astronomisches Jahrbüch« fra 1849.
J. Fr. S.
Luther [’lotər], Martin, Kirkens
Reformator, f. 10. Novbr 1483 i Eisleben, d. 18. Febr
1546 smst. Han nedstammede fra en sachsisk
Bondeslægt i Möhra, kraftige, selvstændige Folk.
Hans
Forældre, Hans og
Margarete L.
forlod snart
efter Sønnens
Fødsel
Eisleben og drog
til Mansfeld,
hvor Faderen
tog Arbejde i
Bjergværkerne. Hjemmet
var i Beg.
fattigt, men L.
arbejder sig
frem til en vis
Velstand, blev
Ejer af flere
Skakter og
Smelterier
og senere
Husejer og nævnes som en af »de fire i
Menigheden«, ɔ: en Slags Byraadsmedlem.
Opdragelsen af Martin og af hans Søskende var alvorlig
og streng, men ikke urimelig haard, og
Forældrene sørgede godt for deres Børn. Hjemmet
var kristeligt og kirkeligt, men Kristus stod som
den vrede Dommer, og Religiøsiteten var
 |
| M. Luther. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
