Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lübeck (Fri- og Hansestad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke det nordlige er 125,6 m, det sydlige 124,8
m, stammer fra Beg. af 14. Aarh. I Kirken
findes fl. seværdige Kapeller, i hvilke er
anbragt den kendte Dødedans fra 1463 (Døden
fra L.) samt Malerier af Overbeck (Kristi
Indtog i Jerusalem [1824] og Kunstnerens mest
fuldendte Værk, Afskeden fra Kristi Lig [1845]).
Nævnes maa ogsaa det i Midterskibet
hængende Læder-Dannebrogsflag, som erobredes 1427
i Kampen i Øresund. Domkirken, en kolossal
Bygning fra den romanske Tid, er grundet 1170
af Henrik Løve, men i 14. Aarh. for Halvdelens
Vedk. forstørret og forandret i gotisk Stil.
Sirlig mærkes Forhallen til det nordlige
Sideskib, dens indre, rigt smykkede Portal er
udført i Sandsten kort efter Midten af 13.
Aarh. og udstyret med sorte Basaltsøjler.
Kirken indeholder værdifulde Kunstskatte, blandt
hvilke et Alterbillede (1491) af Hans Memling,
har to 120 m høje Taarne og er restaureret
1889. Jakobi-Kirken er bygget 1227, Petri-Kirken
1163 og fornylig restaureret og forsynet med
Glasmalerier; begge indeholder værdifulde gl.
Malerier og Mindesmærker, hvad der dog
særlig gælder den smukke, ikke mere til
Gudstjeneste benyttede Katharine-Kirke. Bl. de
verdslige Bygninger nævnes først og fremmest
Raadhuset, bygget til forsk. Tider af røde og
sorte, glaserede Mursten. Den ældste Del skal
den røde Teglvæg (med tre Taarne) være fra
1276. Det seværdige Indre er for sine ældre
Deles Vedk. ombygget 1887—91. Paa første Sal
findes Borgerskabssalen med Buster af
Bismarck og Moltke og den saakaldte Krigsstue
med Raadsherrernes Vaabener i Alabast.
Endelig findes i Kælderen en besøgt Vinrestaurant
(Ratskeller) med det saakaldte Admiralbord.
Af andre Bygninger nævnes det sirlig byggede
Helligaands-Hospital fra 13. Aarh.,
Schiffergesellschafts Haus, samt den ny Retsbygning
(1895—96) i got. Stil. Mod N. gennem den
gotiske Burgthor fra 1444 naar man ud i
Irrgarten og i Burgfeld, medens mod V. den ligeledes
got. Holstenthor (1477) indrammet af to Taarne
fører ud til Banegaarden. Industrien er
ikke uden Bet. og beskæftiger omtr. to
Femtedele af Byens Beboere; dog findes den egl.
Fabriksindustri med Masseproduktion kun i
enkelte Erhvervsgrene, og af samtlige industrielle
Foretagender besørges mere end Halvdelen af
Indehaverne alene. M. H. t. de enkelte
Fabrikationsgrene nævnes Teglbrænderier,
Jernskibsbyggeri, Jernstøberier, Maskinbygningsanstalter,
Savmøller, Ølbryggerier og Tobaksfabrikker
samt Fabrikationen af Konserves og
Sukkervarer, bl. hvilke L.-Marcipan er
verdenskendt. Bet. vigtigere er dog Handel og
Skibsfart. L. danner et vigtigt Mellemled mellem
Østersøen og det indre Tyskland med
Hamburg. Efter Byens Indtrædelse i Toldforeningen
(1868) har Handelen taget betydeligt til og
hyder over en Tredjedel af Befolkningen
Beskæftigelse. Den vigtigste Indførselsartikel er
Træ, hovedsagelig fra Sverige og Finland, i anden
Rk. fra Østeuropa. For øvrigt indføres fra de
nordl. Lande og særlig fra Østersølandene Sprit,
Smør, Hamp og Hør, Skind og Huder, Tjære
og Beg, dernæst fra Sverige Jern og
Tændstikker. L. er en betydelig Stabelplads for Tjære.
Til de nordlige Lande udføres fra L. enten for
egen Regning ell. som Speditionsgods særlig
Sukker, Kaffe, Kolonialvarer, Kemikalier,
Farvestoffer, frisk Frugt, Sydfrugter, Isenkramvarer,
Maskiner og særlig i de senere Aar Bomuld.
1914 fandtes 54 Søskibe paa i alt 49153 t, deraf
53 Dampskibe paa i alt 48376 t. Efter
Hamburg, Bremen, Stettin besidder L. af tyske
Havne den største Dampskibsflaade. 1921
ankom i alt 2463 søgaaende Skibe paa tilsammen
412295 Beg. t; af disse var i alt 221 Skibe paa
tilsammen 11669 Reg. t under dansk Flag. I de
senere Aar har Havfiskeriet udviklet sig, og
der findes fl. Fiskedampere. Havneanlæggene
har i de sidste Aar undergaaet storartede
Udvidelser, og Trave, der danner den 23 km
lange Vandforbindelse med Østersøen, er i de
senere Aar med bet. Omkostning gjort saa dyb,
at Skibe paa indtil 8,5 m Dybgaaende kan gaa
op til Byen. L. er Sædet for Statsøvrigheden,
Landretten med et Kammer for Handelssager,
en Amtsret, et Hovedtoldkammer og den
hanseatiske Forsikringsanstalt. Af
Undervisningsanstalter findes et Gymnasium (grundlagt 1531)
med Realgymnasium, to Realskoler, et privat
Progymnasium, en offentlig og en privat
Handelsskole, en tekn. Skole, en Maskinistskole, en
privat tekn. Skole for Kvinder og en
Navigationsskole. Der findes talrige og rige
Velgørenhedsanstalter, deriblandt Sindssygeanstalten,
Døvstummeinstituttet, Vajsenhuset,
Helligaands-Hospitalet og Jomfruklosteret Skt Johannis. Af
Samlinger nævnes Museet, hvis Bygning er
opført 1889—91 og sammenbygget med
Domkirken, og som omfatter seks forsk. Samlinger
foruden en Maleri- og Møntsamling; endvidere
findes Stadsbiblioteket med c. 100000 Bd og et
rigt Statsarkiv.
Historie. Det gl. af Tyskerne opførte L.,
fra hvilket Ringvolden ved Schwartau
rimeligvis skriver sig, havde sin Blomstring i Beg. af
12. Aarh., men blev 1125 og 1138 ødelagt af
Venderne. Først efter Vendernes Besejring 1142
og hele Wagriens Afstaaelse til Grev Adolf II
af Schaumburg kunde der atter tænkes paa
Opbyggelsen af L. Grev Adolf foretrak nu
hertil den mellem Trave og Wakenitz liggende
Høj, som kun havde en Adgang fra N., og paa
hvilken endnu fandtes Ruiner af Krutos gl.
Fæstning Buko. Her anlagdes Borgen, omkr.
hvilken de første Beboere nedsatte sig. Efter
at være plyndret af Obotrit-Fyrsten Niklot 1147
voksede Byen atter rask op. 1157 tvang Henrik
Løve Grev Adolf til at afstaa L., og sørgede
ivrigt for Byens Fremvækst. Grundbetingelsen
for Byens Opblomstring var dog den af ham
givne Stadsforfatning, i Spidsen for hvilken der
som øverste Embedsmand stod en Foged; denne
bekendte saakaldte lybske Ret (s. d.) blev ofte
benyttet andre St. som Forbillede. 1163 blev
Bispesædet fra Oldenburg flyttet til L. Efter at
Hertug Henrik 1180 var erklæret i Rigens Akt,
forblev L. ham tro, indtil Kejseren 1181 viste
sig foran L. med en Hær og tvang Byen til
Lydighed. Kejseren viste sig dog Byen gunstig
og stadfæstede 1188 den L. af Henrik Løve
tildelte Ret. Henrik Løve vendte 1189 egenmægtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
