Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lydien - Lydisk - lydisk Sten - lydisk Toneart - lydisolerende Forholdsregler i Huse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blomstring. Ved Industri og især Handel samlede
Lyderne sig uhyre Rigdomme, og betydelige
Byer rejste sig, navnlig Hovedstaden Sardes.
L. var ogsaa det første Land, hvor der blev
slaaet Mønt. Men særlig Bet. har den
Omstændighed, at under Mermnaderne vendte Lyderne
væsentlig deres Øjne mod V., mod de gr.
Lande, og ikke mere mod Orienten. Allerede Gyges
søgte Bekræftelse paa sit Herredømme hos
Oraklet i Delfoi, og overhovedet stræbte
Mermnaderne baade i politisk og i aandelig
Henseende at komme i nær Forbindelse med
Grækerne, hvormed rigtignok ogsaa fulgte den
stadige Bestræbelse for at faa Magten over de gr.
Stæder, som var anlagte paa L.’s Kyst (se
Ionier). Dog maatte Gyges ogsaa søge Hjælp
hos den assyriske Konge Assurbanipal mod
Kimmerierne, og hans Forsøg paa at frigøre
sig fra sit Afhængighedsforhold til ham førte
til, at Kimmerierne erobrede Sardes. De flg.
Konger Ardys og Sadyattes hævede
efterhaanden atter L.’s Magt, men først
Alyattes, som døde omtr. 560 efter en lang
Regering, lykkedes det helt at faa Bugt med
Kimmerierne. I sine Krige mod Ionierne var
han mindre heldig, hvorimod han udvidede sin
Magt imod Ø. indtil Floden Halys. Derved kom
han i Strid med Medernes Konge Kyaxares,
men et stort Slag imellem dem afbrødes ved en
Solformørkelse (vistnok 585), hvorefter det kom
til Forlig. Alyattes’s Søn Kroisos var L.’s
sidste Konge. Han gjorde sig til Herre over
næsten hele det vestlige Lilleasien og tvang de
gr. Kyststæder til at betale ham Skat. L.
naaede under ham Toppunktet af Rigdom og Glans.
Kroisos gjorde sig Umage for at komme i nær
venskabelig Forbindelse med Grækenland og
opnaaede tillige et politisk Forbund med
Babylon og Ægypten, men bukkede alligevel hurtig
under for Perserkongen Kyros. Hermed var
L.’s politiske Selvstændighed til Ende (546).
Under det pers. Herredømme udgjorde L. et
Satrapi sammen med Mysien. Lyderne mistede
efterhaanden deres Sprog og Nationalitet og
deres krigerske Væsen, men Landets Velstand
holdt sig ogsaa under Perserne. For Fremtiden
delte L. i det væsentlige Skæbne med det
øvrige vestlige Lilleasien. — Af Byer, som
senere fik Bet., kan foruden Hovedstaden
Sardes og de gr. Kyststæder nævnes Magnesia
ved Sipylos og Thyateira. De bevarede
Mindesmærker er hovedsagelig Grave; særlig
bekendt er Alyattes’ store Gravhøj ved Sardes.
L.’s væsentlige Rolle i Verdenshistorien er den
at have tjent som Bindeled mellem Orienten
og Grækenland. (Litt.: Perrot et
Chipiez, Histoire de l’Art dans l’Antiquité, V
[Paris 1890]; Schubert, »Geschichte der
Könige von L.« [Breslau 1884]; Radet, La
Lydie et le monde grec au temps des
Mermnades [i Bibliothèque des Écoles françaises
d’Athènes et de Rome, Bd. 63, Paris 1893];
Keil og Premerstein, »Bericht über eine
Reise in L.« [2 Bd Wien 1908—11].
H. H. R.
Lydisk, Oldtidssproget i Lydien, var til op
imod den allernyeste Tid saa godt som
ubekendt. Et Par Indskriftfund var gjort i
Pergamum og i Ephesos, men ikke forstaaede. Det
var først Sayce, der 1895 tydede en Indskrift
paa en Klippe nær ved Nilen som lydisk. Men
først de amer. Udgravninger i Lydiens gl.
Hovedstad Sardes bragte et afgørende Materiale
for Dagen. En forholdsvis udførlig Gravskr. paa
L. og Aramæisk (ialt 16 Linier) gav os en
Nøgle, hvorved d. e. muligt at trænge ind i
Forstaaelsen ogsaa af de kun paa L. affattede
Indskr. Herodots Beretning om Sammenhængen
mellem Lydiens og Etruriens Befolkninger
synes herved at blive bekræftet; dog er Forskellen
paa Sprogene meget stor. (Litt.: Enno
Littmann, Lydian Inscriptions, Part I
[Leiden 1916] [= Sardis. Publications of the
American Society for the Excavation of Sardis, Vol.
VI]).
Hlg. P.
lydisk Sten, d. s. s. Lydit, se
Kiselskifer.
lydisk Toneart. I den gr. Musik dannedes
den lydiske Oktavrække af Tonefølgen
(nedadgaaende) c h a g f e d c (se Grækenland,
»Musik«). I Middelalderens Musiksystem
udgjorde derimod den l. T. (ogsaa kaldet »femte
Kirketoneart«) Skalaen f g a h c d e f. P. Gr.
a. den heri optrædende forstørrede Kvart (f—h)
blev denne Toneart dog sjælden anvendt i sin
egl. Skikkelse, idet ♭ sattes for h, naar denne
Tone skulde træde i umiddelbar Forbindelse
med f. Om den l. T.’s hyppige Forekomst paa
Island se A. Hammerich »Studier over isl.
Musik« (Kbhvn 1900).
A. H.
lydisolerende Forholdsregler i Huse har
til Formaal at hindre: (A) Lyddannelse i Huset,
(B) Lydforplantning gennem Luften og Husets
faste Dele, (C) Lydindtrængning udefra.
(A) Lyddannelse i Huset kan dels
stamme fra Beboernes alm. Færden, dels fra
Værksteder og Maskiner, og til Dels uafhængig
af Husets Byggemaade, men ikke helt. Er
Gulvet belagt med bløde Stoffer (Tæpper, Kork,
Kautsjuk, Linoleum, Asfalt, Træklodser), bliver
Lyden fra Fodslag og Tab af Genstande
svagere, end naar Slidlaget er Cementmørtel,
Terrazzo ell. Brædder; Vægge af blødt Materiale
vil ved Indbankning af Søm og ved andre
Lejligheder give mindre Lyd end Vægge af haardt
Materiale. Rørledninger af Bly giver (og
forplanter) mindre Lyd end Jærnledninger.
(B) Lydens Udbredelse kan ske ad to
Veje, enten gennem Luften ell. gennem Husets
faste Stoffer. Svæver Lydgiveren frit i Luften,
kan den kun udsende Luftbølger, er den
derimod i Berøring med Husets faste Dele, vil den
ogsaa sætte disse i Svingning. Et Slag i Gulvet
ell. en Maskine, der staar paa en
Etageadskillelse, vil saaledes ikke blot sende Lydbølger ud
gennem Luften, men ogsaa sætte Gulvet i
Svingninger, der gennem Nabogulvene, Mure og
Søjler forplanter sig til Husets øvrige Rum og
der omsættes til Luftsvingninger. Vil man
hindre Støjen fra en saadan Maskine i at udbrede
sig i Huset, maa man derfor ikke blot standse
Luftsvingningerne (se lydisolerende
Gulve, Vægge), men man maa ogsaa
anbringe et Isolationslag mellem Maskinen og
Gulvet (se lydisolerende
Maskinunderlag), og de Stoffer, der egner
sig til et saadant Isolationslag mellem to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
