Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lydisolerende Maskinunderlag - lydisolerende Vægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandret Lag Korkplader saa langt nede, at
Ankerboltene ikke gennembryder Laget (Fig.
2); den stive Forbindelse mellem Fundament og
Maskine vil dæmpe dennes Svingninger, og
Korken vil hindre Svingningerne i at forplante sig
gennem Jorden til Bygningens Fundamenter. Ofte
omgiver man ogsaa Fundamentets Sider med
Korkplader (Fig. 2) ell. tilvejebringer en
Luftfuge, men en Tilfyldning med løs Jord er
formentlig tilstrækkelig iil at hindre væsentlig
Lydoverføring ad denne Vej. Derimod bør
Betongulvet og Slidlaget holdes adskilt fra
Fundamentet ved en lodret Luft- ell. Korkfuge, der
eventuelt kan kantes med Jern ell. overdækkes
med en løs Jernplade ell. et Bræt. Man kan
ogsaa indlægge et Kautsjukbaand i Slidlaget.
Skal Maskinen fastboltes til en
Etageadskillelse, i hvilken Boltene kan indstøbes, men som
ikke tillader, at Boltene isoleres, kan hele
Isolationssystemet anbringes over Gulvet og købes
færdig i Form af Svingningsdæmpere,
af hvilke Fig. 3 viser en Udførelsesform.
Maskinen A er fastboltet til Støbejernsklokken B,
der hviler paa en skrueformet Staalfjer, og
hvis Sidebevægelser og opadgaaende
Bevægelser dæmpes af Korkindlægget D. Ved
Indstilling paa Skruerne C kan Staalfjeren paa
Forhaand spændes mer ell. mindre stærkt sammen,
efter som de Kræfter, hvormed Maskinen
virker, er større ell. mindre, saaledes at
Svingningerne holdes inden for passende Grænser.
Det ydre Hylster er tvedelt (E og F) af Hensyn
til Klokkens Indførelse; de to Dele spændes
sammen og fast til Gulvet med 4 Hjørnebolte
H, og til yderligere Dæmpning indskydes
Korkpladen G.
Maskiner med store, langsomt svingende
Masser, der ikke er kontrabalancerede, kan,
saafremt de er funderede paa Flydesand ell. et
lgn. bevægeligt Underlag, frembringe Bølger
paa dettes Overflade, svarende til Vandbølger,
der breder sig i alle Retninger og kan sætte
Nabobygninger paa samme Underlag i en
vuggende Bevægelse. Bygningens Grundplan
bestemmer Svingningsretningen, idet denne staar
vinkelret paa den Akse, om hvilken
Tværsnittets Inertimoment er mindst. Udsvingene er
kun smaa, men Akcelerationen kan være meget
betydelig, i et enkelt Tilfælde er den maalt til
12 m/Sek2 i øverste Etage af en Bygning med
et meget smalt Grundrids. Disse Bølgers
Opstaaen kan ikke hindres ved at stille Maskinen
paa et Korkunderlag, dette egner sig kun til
Dæmpning af de langt hurtigere
Lydsvingninger. Enten maa Maskinen stilles paa fast Bund,
f. Eks. Pæle, ell. ogsaa maa de svingende
Masser omhyggeligt afbalanceres.
E. Su.
lydisolerende Vægge skal baade være
uigennemtrængelige for den Lyd, der overføres
til dem ved Berøring med andre faste Legemer,
og for den Lyd, der rammer dem i Form af
Luftbølger, a) Ved Væggens Berøring med Gulv,
Loft o. a. Vægge kan der overføres
Lydsvingninger til den. Dette hindrer man bedst ved at
indlægge lydabsorberende Stoffer i
Berøringsfladerne (se lydisolerende
Maskinunderlag) ell. ved helt at bygge Væggen af
slige Stoffer, b) Ved Bankning paa selve
Væggen kan der skabes Lyd, der forplanter sig
igennem den. Dette hindrer man bedst ved at
beklæde Væggen med et ikke lydgivende Stof
og ved at fremstille den helt ell. delvis af
lydabsorberende Stoffer ell. ved at udføre den som
Dobbeltvæg. c) Endelig kan Lyden naa Væggen
i Form af Luftsvingninger, og Betingelsen for
Lydtæthed er, at Væggen enten tilbagekaster
Lyden uden selv at komme i Svingning, ell. at
den absorberer Lyden. Det sidste er principielt
at foretrække, da Lyden dermed er tilintetgjort.
Naar Lyden fra Menneskers Tale ell. en
Maskines Snurren rammer en Væg i Form af
Luftbølger, vil Væggen kunne forplante Lyden til
Naborummet paa 3 Maader:
1) Ved Lydsvingninger i Væggens Luftporer,
thi har Væggen Revner og Sprækker, ell. er
den porøs, gaar Luftbølgerne igennem den som
saadanne. Lydgennemtrængeligheden varierer
som Luftgennemtrængeligheden, vokser med
aftagende Vægtykkelse, med Porernes Diameter,
med Porøsitetsgraden og desuden med
Tonehøjden. Tæpper o. a. groft porøse Stoffer er
derfor daarlige Isolatorer over for Luftlyd,
deres Lydgennemtrængelighed er direkte
proportional med deres Luftgennemtrængelighed.
Ogsaa Murværk, Beton o. l. isolerer des bedre,
jo lufttættere Massen er. Er Porerne vandfyldte
(f. Eks. friskt Murværk), er Lydtætheden (og
samtidig Reflektionsevnen), større, end naar
Porerne er luftfyldte. Løse Fyldstoffers
Lydtæthed vokser med Lejringstætheden; jo mere
Stoffet komprimeres, des bedre isolerer det mod
Lyd. Ved stærk Komprimering viser
Tørveplader og Tørvestrøelse en stor Isoleringsevne,
fordi Luftgennemtrængeligheden da bliver saa
ringe, at disse Stoffers store Absorptionsevne
kan gøre sig gældende.
2) Ved Lydsvingninger i Vægmaterialet. Er
Væggen saa tyk ell. saa stiv, at Lydbølgerne
ikke kan bøje den, forbliver dens Tyngdepunkt
i Hvile, og er den desuden uporøs med glat
Overflade, vil den tilbagekaste Lydbølgerne i
næsten usvækket Tilstand og praktisk talt være
lydtæt. Luftmolekylernes Stød mod Væggen
virker ganske vist som Hammerslag og sender
Fortætningsbølger ind i Væggen, men disse
Bølger bliver meget svage dels p. Gr. a. den ringe
Energi, der er i Luftbølgerne, dels fordi den
indre Friktion i Materialet dæmper dem. Selv
et ganske tyndt, fast Lag er tilstrækkeligt til at
absorbere Svingningerne, og Lydforplantning ad
denne Vej er derfor uden praktisk Bet.
3) Ved Bøjningssvingninger af Væggen som
Helhed. Naar Lyden forplanter sig gennem en
lufttæt Væg, er det, fordi Væggen kommer i
Svingning som Helhed og derved sætter Luften
paa den anden Side i Svingning. Udsvinget
behøver kun at være 1 : 1000000 mm for at
sætte Luften i hørlige Svingninger. Tænker man
sig en Væg uden Tykkelse svingende
modstandsløst paa ganske samme Maade, som Luften
vilde svinge, hvis Væggen var borte, møder
Lyden ingen Modstand, intet tilbagekastes, og
alt føres videre. Er Væggen fastholdt langs
Randene, og har den tilfældigvis en saadan
Tykkelse, at den svinger i Takt med Lydgiveren,
f. Eks. en Maskine, kan den virke forstærkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
