Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyn - Lynafledere og Lynnedslag - Lynar, Roehus Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smeltet Kobbertraade 5 mm tykke ell. endnu
mere. Heraf kunde Elektricitetsmængden
beregnes, hvis man kendte Varigheden af den Strøm,
Nedslaget frembringer i Traaden. Forsk.
Fysikere har anslaaet Elektricitetsmængden til at
ligge mellem nogle faa Coulomb og nogle
Hundrede Coulomb. En saadan Elektricitetsmængde
vilde et galvanisk Element kunne levere i
Løbet af faa Sekunder, men det er den store
Spænding, der gør den imponerende, naar den
udlades som et L. Den Energi, et stærkt L.
udløser, kan lige saa lidt beregnes, men den
er sikkert større end den, der udløses ved
Affyringen af en svær Kanon. Den spredes i
Rummet i Form af Varme, Varme- og
Lysstraaler (elektriske Svingninger); for en
mindre Del som Lyd (Torden). Afstanden
mellem et L. og en Iagttager findes ved Hjælp
af den Tid, der forløber mellem L. og Torden.
Lyset fra et L. bruger kun umærkelig lille Tid
for at naa Øjet; Lyden derimod vil bruge c. 3
Sek. til hver km. Gaar der 30 Sek. mellem L. og
Torden, er L. altsaa 10 km borte.
Man skelner mellem Linielyn,
Fladelyn og Kuglelyn. Det er den første Form,
der hidtil er omtalt. Fladelynet skal vise sig
som en Lysning i Skyerne uden Straale; der
foreligger næppe noget Bevis for, at det er
andet end Genskinnet fra et Linielyn, der skjules
af Skyerne. Kuglelynet er et højst mystisk
Fænomen. Det skal, mest under heftigt
Tordenvejr, vise sig som en glødende Kugle, der
bevæger sig langsomt gennem Luften og snart
forsvinder lydløst, snart med en voldsom
Eksplosion. Iagttagelserne er saa mange, at
Kuglelynets Eksistens næppe kan betvivles, men det
ligner ikke noget elektrisk Fænomen, man ellers
kender; de faa »Kuglelyn«, man vil have set
ved Forsøg med meget stærke
Elektricitetskilder, har i hvert Fald ikke som
Tordenvejrets kunnet løse sig fra en Leder og bevæge
sig frit gennem Luften. Om de meteorologiske
Betingelser for Dannelsen af L., se
Tordenvejr.
K. S. K.
Lynafledere og Lynnedslag. Den første
Lynafleder blev opstillet 1754 af en Pastor
Divisch i Mähren. Der opstod snart en Strid om
Aflederens Virkning, idet nogle gik ud fra, at
den skulde forhindre Nedslaget ved gennem
een ell. fl. Spidser at udjævne Tordenskyens
Elektricitet, medens andre mente, at dens
Opgave bestod i at tage mod Nedslaget og derved
redde Bygningen, den stod paa. Den første
Antagelse trængte efterhaanden saaledes igennem,
at man ansaa Striden for afgjort, men det
større Kendskab til elektriske Forhold, især
elektriske Størrelsesforhold, der i de sidste
Decennier af 19. Aarh. er blevet alm. i
videnskabelige og tekn. Kredse, har paa ny sat
Spørgsmaalet under Forhandling. Den Mængde
Elektricitet, der gennem en Afleders Spids kan
strømme ud i Luften, forslaar ikke til at
neutralisere Tordenskyens Spænding; rygende
Fabriksskorstene virker sandsynligvis adskillig
stærkere, og dog passerer Tordenvejr med fuld
Virksomhed hen over de største Byer. Kostbare
Spidser af Platin ell. forgyldte maa derfor
anses for unødvendige paa en Afleder. Dennes
Virksomhed bestaar i hurtigst mulig at føre
Nedslagets Elektricitet ned i Jorden; kan den
ikke det, lades dens øverste Del saa stærkt, at
Ladningen skyder Genvej gennem Bygningen.
At Lynet saaledes springer af fra en Lynafleder
ell. et Træ, der er ramt af Lynet, er et alm.
Fænomen, der gør Træer temmelig værdiløse
som Afledere. For at forhindre det maa man
sørge for, at der er god Forbindelse mellem
Aflederen og Jorden, og denne Forbindelse
synes at have været det svage Punkt i de fleste
Tilfælde, hvor en Afleder har svigtet. En
fortrinlig Forbindelse kan opnaas ved at forbinde
Aflederen med Gas- og Vandledninger. Hvor
saadanne Ledninger findes, er Forbindelsen saa
meget nødvendigere, som Lynet har
Tilbøjelighed til at søge disse Ledninger og let bryder
ind i Bygningen for at finde dem. Alle andre
større Metalmasser paa Bygningen bør af
samme Grund forbindes med Aflederen. Idealet
af en Lynafleder vilde være et Bur af tykke
Metaltraadé, der helt omgav Bygningen og stod
i god Forbindelse med Grundvandet i Jorden.
Man nærmer sig til dette Ideal ved at føre
Aflederen hen over alle Rygninger paa
Bygningen, op over alle højere Punkter og endelig
ned til Jorden paa fl. forsk. Steder. Som
Materiale bruges Kobber ell. forzinket Jern i
Form af Stænger ell. Tove. Da Jern har mindre
Ledningsevne end Kobber, maa Tværsnittet
være større. Med passende Mellemrum anbringes
paa Aflederens øverste Dele opstaaende
Stænger til at tage mod Nedslaget. De
Metalbeklædninger, der ofte findes paa Skifertagets Rande,
maa i Forbindelse med Tagrender og
Nedløbsrør af Metal anses for meget nyttige og
bidrager sikkert deres til, at Lynildsfaren i Byerne
næsten er forsvindende lille i Sammenligning
med Landet, selv om de fleste Huse ikke har
særlige Afledere. Hovedfaren for
Landbygninger ligger dog i det let antændelige Tag samt
deri, at ensomt liggende Bygninger danner
Landskabets højeste Punkter og derfor lettest
rammes. Hvori stort et Omraade en god
Afleder beskytter, kan hverken findes ved
Beregning ell. udledes af Erfaringen. Man plejer at
regne et Rum for beskyttet, naar intet Punkt
i det har større Afstand fra Aflederen end
dennes Højde over Punktet. Om Lynnedslag, se
ogsaa Tordenvejr.
K. S. K.
Lynar [£i’nar], Roehus Friedrich, Greve,
Diplomat i dansk Tjeneste, f. 16. Decbr 1708
paa Slottet Lubbenau (i det daværende
kursachsiske Lausitz), d. smst. 13. Novbr 1781,
tilhører en fra Italien (Navnet L., der udtales
Linar, skal stamme fra et Slot Linari i
Toscana) til Tyskland i 16. Aarh. indvandret Slægt,
der endnu blomstrer i Tyskland. L., som tidlig
mistede sin Fader, fik i Huset hos Grey
Heinrich XXIV af Reuss-Plauen en fortræffelig
Opdragelse, hvis pietistiske Karakter spores i L.’s
hyppige Brug af de for denne religiøse Retning
ejendommelige Udtryk og Vendinger. Efter at
den flittige og velbegavede unge Mand ved
Universitetsstudier og Udenlandsrejser havde
fuldendt sin Uddannelse, traadte han 1733 i dansk
Tjeneste, og allerede 1735 blev han sendt til
Sthlm som dansk Gesandt. L., der alt ved et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
