Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Lyra eller Lyre
- Lyra (astron.)
- Lyra, Nicolaus fra
- Lyraiderne
- Lyre (se Lyra)
- Lyre (Hul i Tagryggen)
- lyredannet
- Lyrehale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og spilledes med Fingrene ell. med et Plektron.
L. var mindre og lettere bygget end Kithara
og Forminx; den benyttedes mere som folkeligt
ell. Husinstrument, til privat ell. verdslig Brug,
medens den større Kithara hørte hjemme i
Kunstmusikken og ved Gudstjenesten (jfr
Kithara). (Litt.: K. v. Jan, »Die griechischen
Saiteninstrumente« [Leipzig 1882]; Chr. V.
Nielsen, »Lyren i Oldtidens Kunst« [Kbhvn
1897]).
L. er ogsaa Benævnelsen paa et
Klokkespil, der særlig anvendes i Militærorkestre, og
bestaar af afstemte Staalstænger, der er
befæstede paa en lyreformet Ramme og anslaas
meden Hammer.
S. L.
Lyra (astron.), se Lyren.
Lyra, Nicolaus fra, katolsk Kirkelærer,
f. i Landsbyen Lyre i Normandiet i Slutn. af
13. Aarh., d. i Paris 23. Oktbr 1340. 1291
indtraadte han i Franciskanerklostret i Verneuil.
Senere kom han til Paris og studerede, blev
Doktor i Teologien og 1325 Ordensprovinsial i
Burgund. L. var en meget lærd Mand. Han
har skrevet en Apologi for Kristendommen mod
Jødedommen, men hans Navn er næsten
udelukkende knyttet til de berømte Postillæ
perpetuæ in Vetus et Novum Testamentum, en
Række Fortolkninger til hele Biblen (første Gang
trykt i Rom 1471 ff., senere ofte). Han kaldes
derfor ogsaa Dr. planus et utilis, og hans Værk
er fra protestantisk Side blevet stemplet som
det betydeligste eksegetiske Værk i
Middelalderen. Han kunde ganske sikkert baade Græsk
og Hebraisk. Dog benægtes dette fra katolsk
Side, og der siges her, at han helt igennem
holdt sig til den autoriserede lat. Overs. Men
hans Fortolkningsprincipper har Interesse.
Skriftordet havde efter hans Opfattelse en
firdobbelt Mening, der kortelig er udtrykt i
følgende Vers:
Littera gesta docet, quid credas allegoria,
Moralis quid agas, quo tendas anagogia,
nemlig 1) den bogstavelige Mening, som
giver selve Faktum, 2) den allegoriske,
som giver Trossandhederne, 3) den
moralske og 4) den analogiske (opadførende),
som giver Stedets eskatologiske Bet. Men L.
betonede selv stærkt den første Bet., den
bogstavelige, og derigennem har han bl. a. givet
Luther Paavirkning. Samtiden forstod ham
derimod ikke fuldt ud.
A. Th. J.
Lyraiderne kaldtes tidligere den
Stjerneskudsværm, der viser sig omkr. 20. April, og
som staar i Forbindelse med Kometen 1861 I.
Denne Sværm er blevet bemærket fl. Aarh.
før Kristi Fødsel, og man finder Optegnelser
om den hos Kineserne. Navnet L. fik den, fordi
man fandt, at dens Radiationspunkt laa i
Nærheden af κ Lyræ; en nøjagtigere Bestemmelse
har vist, at det ligger i Stjernebilledet
Herkules, i Nærheden af Stjernen 104 Herculis.
J. Fr. S.
Lyre, se Lyra.
Lyre, i gl. danske Bøndergaarde et Hul i
Tagryggen, hvorigennem Røgen fra Ildstedet
trækker bort, og som tillige før Glasvinduernes
Indførelse kunde tjene som Lyskilde.
Undertiden dækkedes L. af en Træflage ell. en
Ramme, hvori var udspændt en klar Hinde af de
slagtede Kreaturers Mave. Den sidste
nørrejyske Lyregaard blev nedrevet i 1890’erne. I
Vendsyssel har man endnu til de seneste Aar
kunnet finde enkelte Lyrehuse, hvor
Skorstensvangerne kun var op i Højde med Loftet.
Norsk Ljore.
C. A. J.
lyredannet (bot.) kaldes et fjerdelt Blad,
hvis Endeafsnit er meget større end de øvrige
Afsnit.
A. M.
Lyrehale (Menura supérba Dav.) kaldes en
1798 opdaget sydaustralsk Fugl, der har faaet
Navn efter dens Hales Form. L., der af
Udseende ligner en Hønsefugl, er af Størrelse som
en Gaardhøne. Den tykke, løse, paa Ryggen
næsten haarlignende Fjerklædning er sodbrun af
Farve, med rødbrunt paa Hage, Strube, Vinge-
og Haledækfjer. Næbbet er lige, bøjet i Spidsen.
Foden er udtalt Løbefod med højt, stærkt Løb,
lange Tæer med næsten lige Kløer. Vingerne er
korte og runde. Hos Hunnen bestaar Halen af
12 ret lange Fjer af sædvanligt Udseende, hos
Hannen findes 16 Halefjer, der i
Sommermaanederne udgør en Prydelse af enestaaende
Beskaffenhed; de bliver c. 70 cm lange, mere end
det dobbelte af Fuglens Længde; den yderste
Fjer paa hver Side er bøjet i en smuk
Lyreform, har en smal Yderfane, en bred
Inderfane, hvor der med regelmæssigt Mellemrum
findes trekantede, gennemsigtige Pletter,
fremkomne ved, at Straalerne her mangler
Bistraaler; de to midterste, bøjede som de yderste og
krydsede ved Roden, har en smal Inderfane,
til Yderfane kun enkelte korte Straaler, medens
hos Resten af Fjerene Fanen kun bestaar af
enkelte vidtadskilte Straaler.
L. er en af Jordens mest sky Fugle; den
 |
| Lyrehale (Menura superba). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0183.html
