Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lys (Stearinlys m. m.) - Lys (Flod) - Lysaar - Lysa Gora - Lysaker - Lysalfer - Lysandros - Lysbehandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligeledes L. af en Blanding- af Parafin og Stearin,
Kompositionslys, ell. af Ceresin og
Spermacet; sidstnævnte L., der er smukke
og brænder med stærkt lysende Flamme,
bruges navnlig en Del i England og Nordamerika,
men er forholdsvis dyre i Brugen. I øvrigt
anvendes ofte Blandinger af de nævnte
Raastoffer til L., der betegnes med en Mængde
oftest i Flæng benyttede Betegnelser. Voks- og
Talglys har været i Brug siden Beg. af vor
Tidsregning, og i Middelalderen tiltog Brugen
af Vokslys baade i Kirker og i fornemme Huse,
medens Talglysene fra Beg. af 15. Aarh.
udbredtes som alm. Belysningsmiddel.
Stearinlysene fremkom omkr. 1820, men fremtræder
først 1834 i brugelig Skikkelse, efter at Milly
havde indført Forbedringer i Fremstilingen af
selve Stearinet og Cambacérès havde foreslaaet
Anvendelsen af flettede Væger. Parafin- og
Ceresinlys fremkom omtr. 1850.
K. M.
Lys [Iis], flamsk Leye, fr.-belg. Flod,
der falder i Schelde ved Byen Gent. L., der
har en Længde af 209 km, udspringer i Dept
Calais, danner et kort Stykke Grænsen mellem
Frankrig og Belgien og løber endelig den sidste
Halvdel af sit Løb gennem Belgien forbi Byen
Courtrai. I en Længde af c. 160 km, ɔ: fra Aire
i Frankrig til Gent, er Flodløbet uddybet til en
Kanal, der ved Kanalanlæggene til Ostende og
Heyst staar i Forbindelse med Nordsøen. L.,
der opr. har klart Vand, bliver i Belgien uklar
og grumset af de mange Fabriksbrug, særlig
Hørberederier, der betjener sig af dens Vand.
Under Verdenskrigen udkæmpedes der Juli
1917 og Septbr 1918 svære Kampe ved L.
N. H. J.
Lysaar, afkortet Betegnelse for den
Vejlængde, Lyset tilbagelægger i eet Aar. Denne
Størrelse benyttes alm. som Enhed ved
Angivelse af Fiksstjernernes Afstand. Saaledes er
Sirius’ Afstand 8,8 L., hvorved altsaa forstaas,
at Lyset behøver 8,8 Aar for at naa fra Sirius til
Solen. Sættes Lysets Hastighed efter
Newcomb og Michelson til 299860 km i Sek. og
Jordens Middelafstand fra Solen efter
Paris-Konferencen 1896 til 149465000 km, vil Lyset
i eet Aar tilbagelægge en Vejlængde, som er
63310 Gange Jordens Afstand fra Solen.
J. Fr. S.
Lysa Gora [’£iza-’gåra], Højdedrag i den
sydlige Del af Polen; det strækker sig fra NV.
til SØ. parallelt med Karpatherne og naar sit
højeste Punkt (611 m) i en Bjergtop, der har
givet hele Partiet Navn. Et andet Højdepunkt,
Lysiza, er 605 m højt. Kammen af L. G.
bestaar af nøgne Klipper, men paa Siderne findes
Skove og Græsarealer. Her findes Jern, Kobber,
Tin og Stenkul, der dog ikke giver noget større
Udbytte. Hvert af de nævnte Højdepunkter
krones af sit Munkekloster. 22. Aug. 1914 overskred
østerr.-ung. og tyske Tropper L. G. og i Beg.
af Novbr 1914 stod her heftige Kampe, som
endte med Østerrigernes Tilbagetog mod
Krakow.
N. H. J.
Lysaker, Jernbanestation, 6 km V. f. Kria,
Bærum Herred, Akershus Fylke. Tæt
landsbymæssig Bebyggelse omkr. L.-Elven, som
danner Grænsen mellem Aker og Bærum Herreder.
Staar nu ogsaa ved elektrisk Sporvej i
Forbindelse med Kristiania. (1920) 3053 Indbyggere.
M. H.
Lysalfer, de i Luften boende Alfer, modsat
Jordens Svartalfer ell. Dværge. Navnet findes
dog kun hos Snorre Sturlesøn og savner
folkelig Hjemmel, se Elverfolk.
(A. O.). G. K-n.
Lysandros, spartansk Hærfører og
Statsmand, fik 407 f. Kr. Anførslen over den
spartanske Flaade i den peloponnesiske Krig.
Foruden at være en dygtig Anfører var han en
snild Diplomat, som forstod at skaffe sig
Pengehjælp fra den yngre Kyros, der var persisk
Statholder i Lilleasien. Derved kunde han
forhøje sine Søfolks Løn til stor Skade for
Athenerne. Han vandt s. A. en stor Sejr ved Notion,
men maatte snart efter nedlægge
Kommandoen. Først 405 fik han Anførslen paa ny og
vandt nu en afgørende Sejr over Athenerne
ved Aigospotamoi. Efter denne Sejr erobrede
han de fleste af de Stæder, der hørte til
Athens Forbund, og indsatte i dem alle
oligarkiske Regeringer. Efter en længere Belejring
tvang han ogsaa selve Athen til Overgivelse,
og det skyldtes for en stor Del hans
Medvirkning, at de 30 Mænds Regering blev indsat.
Hans Anseelse i Grækenland var nu
overordentlig stor, men der begyndte da i selve
Sparta at rejse sig Frygt for, at han skulde
gøre sig til hele Grækenlands Herre, og den
spartanske Konge Pausanias tilvejebragte imod
L.’s Villie en Udsoning mellem Oligarkerne og
Demokraterne i Athen. L. selv kaldtes hjem,
og hans Rolle syntes udspillet. Imidlertid steg
hans Indflydelse atter, da det lykkedes ham
at gennemføre Agesilaos’ Valg til Konge. Han
nærede store Planer om fuldstændig
Omdannelse af Spartas Forfatning med Ophævelse
af det arvelige Kongedømme, men det
lykkedes ham ikke at gennemføre dem. Han fulgte
396 med Agesilaos til Lilleasien; men da det
viste sig, at denne ikke vilde lade sig lede af
ham, vendte han misfornøjet hjem igen. Han
faldt 395 i Slaget ved Haliartos mod Boioterne.
H. H. R.
Lysbehandling, Lysterapi,
Fototerapi er et Led af Radioterapien,
Straaleterapien, som omfatter Beh.
med Lys-, Røntgen- og Radiumstraaler. Medens
Røntgen- og Radiumterapien er af absolut ny
Dato, da Røntgen- og Radiumstraalerne først
blev opdagede henh. 1895 og 1896, er
Lysterapien for saa vidt af gl Dato, som man allerede
i Oldtiden benyttede Solens Lys til Behandling
af Syge; men i den Forstand, L. nu til Dags
tages, er ogsaa den af ny Dato, idet en
videnskabelig underbygget Lysterapi først blev skabt
af Finsen just i de samme Aar, midt i
1890’erne.
Niels R. Finsen’s Indsats er denne: Det
er de blaa, violette og ultraviolette Straaler i
Lyset, det kommer an paa; det er disse Straaler,
som fortrinsvis virker paa den fotografiske
Plade og bl. a. derfor har faaet Navnet: de
kemisk virksomme; det er disse Lysstraaler,
der har den store biologiske Virkning paa
dyriske Organismer; de virker inciterende, de
fremkalder Betændelse i Huden, efterfulgt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
