Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysning til Ægteskab - Lysningsprofil - Lysoform - Lysol - Lysorganer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kirkelig som borgerlig, kan undtagelsesvis ske i flg.
to Tilfælde: 1) Naar Brudefolkene har opnaaet
kgl. Bevilling til Vielse uden foregaaende
Lysning. Saadan Bevilling maa kun gives, naar
særlige Grunde taler derfor, saasom Brudens
Besvangrelse, Parternes nær forestaaende
Bortrejse til Udlandet for at bosætte sig o. s. v.
Gebyret for Bevillingen er 33 Kr. 66 Øre.
Bevillingen kan dog efter Omstændighederne
udleveres uden Gebyr, naar Andragerne paa
behørig Maade godtgør Uformuenhed, men der
bør i saa Fald foreligge særdeles vægtige
Grunde for Bevillingens Meddelelse. Bevillingen
meddeles af Overøvrigheden (Amtmanden, i
Kbhvn Overpræsidenten) paa det St., hvor
Lysningen skulde begæres. Saafremt nogen af
Brudefolkene er Udlænding, skal Sagen dog
forelægges Justitsministeriet. 2) Naar der p. Gr.
a. en af Brudefolkenes Sygdom er alvorlig
Fare ved at opsætte Vielsen, til Lysningsfristen
er udløbet. Sygdommen skal saa vidt muligt
godtgøres ved Lægeattest, og der skal i dette
Tilfælde straks af vedk. Præst ell. Politimester
ske Indberetning om Lysningens Undladelse til
Justitsministeriet. Den Kundg., der i H. t. det
foreg. skal finde St. i Udlandet om en
Udlændings forestaaende Ægteskab her i Landet,
bortfalder ogsaa i de her nævnte to Tilfælde,
og den kan endvidere bortfalde, naar der fra
paagældende Udlændings Hjemlands
Myndigheder foreligger Attest om, at der efter
Hjemlandets Love intet er til Hinder for det
forestaaende Ægteskab, ell. naar Justitsministeriet
under særlige Omstændigheder meddeler
Fritagelse for Kundg. — Endelig bemærkes, at der
ogsaa kan finde Lysning i Kirken St. ang. den
kirkelige Velsignelse af et for borgerlig
Myndighed indgaaet Ægteskab, som Ægteskabsloven
giver Adgang til. Denne Lysning, til hvilken der
ikke knytter sig nogen jur. Virkning, og som
derfor heller ikke er nogen nødvendig
Betingelse for den kirkelige Velsignelses Foretagelse,
foregaar i øvrigt efter de ovf. angivne Regler
for kirkelig Lysning med de Ændringer, der
følger af Forholdets Natur, og navnlig med
Iagttagelse af, at Parterne ved Lysningen tydelig
betegnes som Ægtefæller, hvis det borgerlige
Ægteskab, hvad vel i Reglen vil være Tilfældet,
er indgaaet, inden Lysningen finder St.
O. D.
I Norge skal der, før Ægteskab indgaas,
foregaa en offentlig L. L. kundgøres mindst 14
Dage i Forvejen af Vigselmanden i »Norsk
Kundgørelsestidende«, og for dem, som ønsker
det, ogsaa i Kirken. L. kan undlades, hvis en
af Parterne ligger paa sit Dødsleje. Naar det
ellers vil være til stor Ulempe at opsætte
Ægteskabet, kan Fylkesmanden give Samtykke til, at
Lysningsfristen forkortes ell. L. kan undlades.
K. Ø.
Lysningsprofil er det Profil paa en Pille
ell. en Karm, som vender indad imod
Muraabningen.
(E. S.) C. B-r.
Lysoform er et i Medicinen anvendt
Antiseptikum, der bestaar af en vandig-vinaandig
Opløsning af Kalisæbe med et Indhold af
Formaldehyd.
E. K.
Lysol, et Desinfektionsmiddel, der faas ved
Opvarmning af Kresylsyre (se Kresol) med
Sæbe, helst Oliesyre-Kalisæbe. Det er en
gulbrun klar Vædske, der i alle Forhold giver klare
Blandinger med Vand og ikke angriber
Hænderne saa stærkt som en Karbolsyreopløsning
af tilsvarende Styrke.
K. M.
Lysorganer. Det var et allerede for
Oldtidens Forf. velkendt Fænomen, at mange
Dyreformer var i Stand til at udstraale et
fosforescerende Lys. Vi ved for Øjeblikket, at
Lysfænomener forekommer inden for alle
Dyreklasser undtagen Padder, Krybdyr, Fugle og
Pattedyr og muligvis Molluskoideer. De optræder
saaledes hos adskillige Rhizopoder, mange
Flagellater (Peridineer, Noctiluca), en stor Mængde
Koraldyr (Søfjer o. a.), Meduser (Pelagia) og
muligvis hos alle Ribbegopler. Inden for
Echinodermerne kendes de særlig hos Søstjerner,
inden for Ormene særlig hos Ledormene. Bl.
Krebsdyrene er de bedst og sikrest kendt hos
Lyskrebsene (s. d.) (Euphausidæ) og enkelte
Decapoda. Endvidere optræder
Lysfænomenerne hos Myriapoder, særlig Geophilus, og bl.
Insekterne navnlig hos Billefamilierne
Lampyridæ og Smældere, Cikader og muligvis enkelte
Flueformer. Bl. Molluskerne findes de endvidere
hos Pholas og hos adskillige Baggællesnegle,
særlig Phyllirhoë, samt Vingesneglene. Der er
meget fremtrædende L. hos Tunicaterne, særlig
Salper og Ildpølser samt en stor Mængde Fisk
hørende til meget forsk. Familier. Ogsaa bl.
Planterne optræder Lysfænomener, saaledes hos
enkelte Svampe (Trametes, Agaricus), et
Hulemos (Schistostega) samt talrige Bakterier. Først
i den seneste Tid er man særlig ved Dubois’
Studier trængt noget dybere ind i Opfattelsen
af, hvorledes de lysfrembringende Processer
foregaar. Lysfænomenerne er ikke, som man
tidligere antog, nødvendigvis afhængige af
Indvirkninger fra Nerver, Aandedræt ell.
Blodcirkulation, men fremkaldes af og ledsager
Processer af rent kem.-fys. Natur. Iflg. Dubois
indvirker et Ferment, Luciferase, paa det i
særlige Celler, Lyscellerne, producerede Stof
Luciferin. Ved denne Proces, hvorunder
Luciferinen fra amorf Tilstand gaar over i
Krystalform, opstaar Lysfænomenerne. Luciferinen er
fremstillet i Pulverform og lyser i fugtig
Tilstand. Nervesystem, Blodomløb og Aandedræt
virker kun befordrende paa Processen.
Hos alle encellede Organismer (Peridineer,
Noctiluca o. a.) udstraaler Lyset ligeligt fra hele
Legemsoverfladen; hos alle flercellede
Organismer er Lysfænomener lokaliserede i særlige
Celler, som snart ligger spredte over hele
Legemsoverfladen, snart, saaledes som i de fleste
Tilfælde, slutter sig sammen i særlige L.; disse
Organer afviger, saavel hvad Plads og Form
som Bygning angaar, særdeles stærkt inden for
de forsk. Dyregrupper. Snart er de lokaliserede
som en stor Lanterne paa en enkelt Plet; snart
er et stort Antal ordnede i regelmæssige
Rækker ned langs særlige Legemspartier; ofte er
deres Bygning meget kompliceret, idet de er
udstyrede med Kondensorapparat,
Pigmentaflejringer og særlige Muskler (se herom
nærmere under de forsk. Specialart.).
Lysfænomenernes Bet. i Dyreriget er rimeligvis
væsentlig den at oplyse Dyrets nærmeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
