Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystfiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fisketøj, der kun adskiller sig fra den løse
Line ved at have lidt Bly en halv Meter ovf.
Krogen, hvilket hevirker, at Agnfisken holder
sig under Baaden.
Dyp-, Drag-, Blink- og Fluefiskeren bevæger
selv Krogen gennem Vandet, dels for at
hidlokke Fiskene, dels for at overfiske et større
Areal. Ved alle disse Slags Fiskeri gælder det,
at Fisken snapper Krogen pludseligt. Ved de
tre sidstnævnte Fiskemaader faar Fisken ikke
Lejlighed til nøjere at undersøge, hvad det var,
den snappede, hvorfor det principielt er
ligegyldigt, om der anvendes naturlig Agn ell.
kunstige (for Fiskene uspiselige) Efterligninger, naar
disse blot paa Afstand virker skuffende paa den
bidelystne Fisk. Derimod faar Fisken ved
Dypfiskeriet som Regel rigelig Tid til at kassere
den snappede Bid, om den ikke tiltaler den. Ser
man bort fra enkelte Fiskemaader, der ikke
bruges ell. er uden Bet. hos os (f. Eks. Fangst
af Radskaller paa Flue), kan man sige, at Dyp
bruges til Gedde, (Aborre) og Ørred, Drag til
de samme (og til Laks), Blink til Gedde (og
Aborre) og Flue til Ørred, Laks og Stalling.
Dypfiskeri (ell. Dyppefiskeri, sv.
Slantfiske, eng. Trolling, tysk
»Schluckangelfischerei«) bruges efter Rovfisk som Gedde,
Aborre og Ørred. Dypkrogen kan være enkelt,
dobbelt ell. tregrenet og har oftest Bly om
Skaftet. Med en Agnnaal føres Krogens
Forfang ind gennem Munden paa en død Agnfisk
(Elrits, Grundling, Skalle) og ud ved
Halefinnen, hvorpaa Krogen trækkes saa langt ind, at
Blyet skjules i Agnfiskens Bug, og Krogen(e)
hviler i dens Mundvige med Spidserne næsten
liggende ind til Agnfiskens Side; Frøer kan
ogsaa bruges som Agn. Dyppen fæstes til en
Line uden Flaad paa en lang og ret stiv Stang,
saaledes at Agnfisken har Hovedet fjernest fra
Linen; idet den svinges ud over Vandfladen og
sænkes, kan man med den affiske aabne Pletter
mellem Grøde o. l. St., hvor andet Redskab
ikke godt kan anvendes. Naar Agnen omtr. er
sunket til Bunds, trækker man den rykvis op
igen og lader den synke imellem, alt ved at
hæve og sænke Stangens Spids. Denne vor
sædvanlige Form for Dypfiskeri regnes af
udenlandske Forf. oftest for mindre fint
Sportsfiskeri; den Fisk, der bider, maa lades i Ro i
fl. Min., indtil den helt har slugt Agnfisken og
dermed Krogen, hvorpaa Fiskens Bjergning ikke
volder nogen Vanskelighed, naar blot
Redskabet er stærkt nok. Men man kan i Stedet
anvende en udvendig Montering af Krogene,
medens et særligt Blysænk anbringes inden i
Agnfisken; i saa Fald griber Krogene straks fat
(og i Fiskens Mund, ikke i dens Spiserør ell.
Mave), naar der gives Modhug ved Biddet
(Fishing with snap trolling tackle,
»Schnappfischerei mit totem Köder«). Kun hvor det p.
Gr. a. tæt Grøde o. l. er nødvendigt at anvende
i de tilliggende Kroge, kan vort sædvanlige
Dypfiskeri efter de omtalte Forf.’s Opfattelse
forsvares.
Dragfiskeri (eng. Spinning, tysk
»Spinnfischerei«). Her arbejder man paa en Maade
omvendt, idet Krogen kastes ud og sætvis hales
hen mod Fiskeren, oftest ved Hjælp af et Hjul.
Derfor vender Agnfisken ell. Kunstfisken ogsaa
Hovedet mod Linen; den er anbragt saaledes,
at den ved at drages gennem Vandet roterer
om sin Akse. Talrige kunstige Drag findes; som
oftest har de skævt stillede Finneblade, der faar
Draget til at hvirvle. Linen er uden Flaad, men
med Svirvler og Sænk, og Stangen oftest
temmelig kort og stiv. Drag fordrer mere aabent
Vand end Dyp; det kan kastes meget langt
(20—30 m), og et stort Areal kan altsaa affiskes
fra samme Plads. Dragfiskeri regnes af mange
for at overgaa selv Fluefiskeriet i Finhed.
Blinkfiskeri (sv. Dragfiske [stimfiske],
eng. Trailling, tysk »Schleppangelfischerei«)
foregaar ved, at man efter en Baad slæber en stærk
Line, ofte forsynet noget fra Enden med et
ekscentrisk Blylod, der tvinger Linen noget ned
i Vandet og hindrer den i at sno, og i hvert
Fald med Svirvler samt med en Krog, hvorpaa
er anbragt en blanktskinnende Fisk, ell. et
Krogsæt, hvori Fisken anbringes; de forsk. Drag.
lader sig ogsaa anvende som Blink, og særlig
hyppig bruges hos os Skebladet (simpelthen
kaldet Blinken), der bestaar af en blank
forniklet, skebladformet Metalplade, ofte delvis
 |
| Fig. 1. Ørredfiskeri med Flue. |
 |
| Fig. 2. Lakse- og Ørredflue. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
