Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lüttichau - Lüttichau, Christian Ditlev - Lüttichau, Frederik Christian Tønne - Lüttichau, Hans Helmuth - Lüttichau, Mathias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Generalkrigskommissær Schack L. til Store Grundet
(1771—1819), som blev Fader til Stiftamtmand i
Ribe, senere Amtmand i Svendborg og sidst
Overpræsident i Kbhvn, Kammerherre Hans
Helmuth L. (1794—1869) og til
Krigsminister, Generalløjtnant Mathias L. (s. d.).
Ovenn. Finansminister C. D. L. fik for sig og
sine Brødre ved Patent af 25. Jan. 1887
Anerkendelse som dansk Adel. Han var Fader til
Kammerherre Hans Helmuth L. (s. d.).
P. B. G.
Lüttichau [’lytikå^u], Christian Ditlev,
dansk Godsejer og Politiker, f. 20. Apr. 1832
paa Tjele som Søn af Stamhusbesidder Hans
Helmuth L., d. smst. 24. Aug. 1915. Han
blev Student 1849, men forlod snart
Studeringerne for Landbrugsvirksomheden og blev 1862
Besidder af Stamhuset. L. blev en dygtig
Landmand, og hans sociale Stilling i Forbindelse
med hans Kendskab til Landboforhold og
udprægede Almensans bragte ham snart ind i en
Række offentlige Tillidsposter, bl. a. som
Amtsraadsmedlem, som Formand for Foreningen af
jyske Sognesparekasser og endelig som
Formand for Fællesforeningen af jyske
Landboforeninger (1884—93) og som Præsident i det
kgl. Landhusholdningsselskab og Leder af den
alm. danske Landmandsforsamling i Randers
1894. Navnlig som Fællesforeningens Formand
spillede han en ikke ubetydelig Rolle ved i en
Tid, da de politiske Bølger gik saare højt, at
holde Foreningens Virksomhed i det rent saglige
Spor og forholdsvis uberørt af den politiske
Kamp. 1887 valgtes han af Højre til
Folketingsmand for Randers-Kredsen og bevarede
Kredsen indtil 1898. Ogsaa paa Rigsdagen
indtog han en maadeholden og mæglende Stilling,
og det var derfor ikke unaturligt, at man 1894
kunde ønske at knytte ham til det
Reedtz-Thott’ske Ministerium, i hvilket han overtog
Finansministeriets Portefeuille. Han
gennemførte Statsgældskonverteringen af 1894 og
fremlagde de Skattelove, som Ministeriet gjorde
til sin vigtigste Programsag. L. arbejdede med
megen Iver for at gennemføre disse Love og
viste stor Imødekommenhed over for
Folketinget, hvorfor han ogsaa naaede saa godt som
fuldstændig Overenskomst med dette Ting om
Toldloven og de direkte Skattelove. Denne
Imødekommenhed havde imidlertid svækket
hans Stilling over for Landstingsflertallet, og
han var en af de Ministre, som efter
Ministeriets Fald ved Finanslovkonflikten Foraaret
1897 ikke indtraadte i det Hørring’ske Kabinet.
Siden trak L. sig ganske tilbage fra det
politiske Liv, men var 1899—1908 Formand for
Bestyrelsen i Det danske Hedeselskab og
valgtes derefter til Selskabets Æresmedlem.
N. N.
Lüttichau [’lytikå^u], Frederik
Christian Tønne, dansk Godsejer, f. 20. Marts
1744, d. 20. Febr 1805. L. var opr. Officer,
næn opgav meget tidlig den militære Løbebane,
studerede ved tyske og eng. Univ. og blev
efter sin Hjemkomst ved Giftermaal Ejer af
jyske Godser, som han styrede med
Dygtighed, men ganske i den gl. Tids Aand; han
var saaledes en god Herre for sine Bønder,
fordi det tjente Godsets Interesser bedst; men
han betragtede Gennemførelsen af
Oplysningstidens agrariske Reformplaner som
ensbetydende med Landbrugets og Statens Ruin. Han
kæmpede uforfærdet for sin Overbevisning uden
at bryde sig om, hvilke Følger dette kunde
have for ham selv, men hans Ubesindighed
og hensynsløse Voldsomhed fordærvede næsten
altid Sagen for ham og bragte Uretten over
paa hans Side. Allerede 1773 og 1778 paadrog
han sig svære Bøder for nogle Artikler i jyske
Tidsskrifter mod Regeringen, hvad der ikke
hindrede ham i 1784 i et Brev til Kongen at
angribe selve Kabinetsregeringssystemet. Da
han ganske havde Retten paa sin Side i den
Sag, der havde foranlediget Brevet, slap han
helskindet fra det dristige Vovestykke; men
saa nemt slap han ikke, da han, efter i
Sommeren 1790 sammen med Kammerherre
Beenfeldt at have overleveret de 103 jyske
Proprietærers Adresse til Kronprinsen, i de
voldsomste Udtryk angreb Chr. Colbjørnsen; denne
anlagde Sag mod L., der maatte betale en
Bøde paa 3000 Kr, hvorhos han mistede sin
Kammerherrenøgle. Dette var for meget for
L., der nu solgte sine Godser og drog til
Tyskland, hvor han blev Rigsgreve (1791). Sine
Anskuelser om Landbovæsenet bevarede han til
sin Død (Litt.: L. Koch, »Et Træk af F. C.
T. L.’s Liv« [»Personalhist. Tidsskr.«, II Rk.,
6. Bd, 1891]; E. Holm, »Kampen om
Landboreformerne« [Kbhvn 1888]; Linvald, »T.
L. og hans Stilling til Landbospørgsmaalet
1769« [»Hist. Tidsskr.«, 8. Rk., I [1907]).
(C. F.). C. A. T.
Lüttichau [’lytikå^u], Hans Helmuth, dansk
Godsejer, Søn af ovenn. C. D. L., f. 13. Jan.
1868, d. 23. Febr 1921, blev Student 1888, cand.
polit. 1894. S. A. bosatte han sig paa
Hovedgaarden Viskum ved Viborg, indtil han 1911
overtog Stamhuset Tjele. Paa forsk. Maade
blev der lagt Beslag paa L.’s gode
repræsentative Evner. Han var saaledes 1904—16
Medlem af Viborg Amtsraad,
Landvæsenskommissær, Formand for forsk. Selskaber, Præsident
i Landhusholdningsselskaibet o. s. v. Som
konservativ Politiker var L. Folketingsmand for
Viborgkredsen 1909—10. Ligesom Faderen, der
hørte til Hedeselskabets Stiftere, havde L. stor
Kærlighed til Hedesagen; herom vidner de
omfattende Nyanlæg af Skov om Tjele. Det var
derfor naturligt, at han 1905 indvalgtes i
Hedeselskabets Repræsentantskab, og 1908
efterfulgte Faderen som Formand for Selskabets
Bestyrelse. Her gjorde han ved sin
Forhandlingsevne, ved sin smukke og i god Forstand
traditionsbaarne Optræden og ved sit
vennesæle Væsen paa mange Maader sin bedste
Indsats i det offentlige Livs Tjeneste.
A. M.
Lüttichau [’lytikå^u], Mathias, dansk Officer,
Krigsminister, f. 9. Decbr 1795 paa
Egebjerg-gaard i Ods Herred, d. 13. Apr. 1870 paa Store
Grundet ved Vejle. Han blev 1810 Stykjunker
og derpaa Sekondløjtnant i Artilleriet. Han
deltog i Felttoget 1813, men traadte 1816 uden for
Nummer for at forberede sig til
Godsejervirksomheden. 1819 overtog han Store Grundet og
kom paa ny i Tjeneste, blev 1823
Premierløjtnant og avancerede efterhaanden til Oberst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
