Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lützen - Lützen, Niels Aagaard - Lützow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den venstre til Flossgraben. Wallenstein selv
opholdt sig i Fodfolkets Midte. Gustaf Adolf
opmarcherede S. f. Landevejen i to Træfninger,
omtr. parallelt med Wallenstein’s Hær. Hver
Træfnings Centrum dannedes af Fodfolk (4
Brigader), (det sv. og finske Fodfolk i 1., det tyske
i 2. Træfning), paa hvis Fløje fandtes Rytteri
med mindre Hobe Musketerer mellem
Eskadronerne. Det svære Artilleri stod foran Centrum,
det lette Skyts, Regimentskanonerne, var
fordelt til Brigaderne. Kongen kommanderede
selv højre Fløj, Hertug Bernhard af
Sachsen-Weimar venstre. Skydningen begyndte allerede
Kl. 9 Form., men en tæt Taage hindrede
Fremrykningen indtil Kl. 11 1/2. Kongen førte
personlig højre Fløjs Rytteri frem og kastede Rytteriet
paa Wallenstein’s venstre Fløj, medens det sv.
Fodfolk fordrev de fjendtlige Skytter ved
Landevejen, erobrede de derværende Kanoner, der
rettedes mod Fjenden, og angreb Wallenstein’s
Fodfolk. Lykken vendte sig imidlertid;
Svenskerne maatte vige og trak sig tilbage S. f.
Landevejen. Paa den sv. venstre Fløj havde
Hertug Bernhard foreløbig ingen Fremgang.
Kongen ansporede nu sit Fodfolk til fornyet
Fremrykning, satte sig selv i Spidsen for det
smaalandske Rytterregiment, men faldt kort
efter, gennemboret af fl. Kugler. Hertug
Bernhard, der imidlertid havde haft Fremgang paa
venstre Fløj, overtog nu Kommandoen over
Hæren, der, opflammet ved Meddelelsen om
Kongens Død, med Voldsomhed kastede de
kejserlige Tropper tilbage. Kl. 3 Eftm. greb
imidlertid Pappenheim ind i Kampen med c. 4000
Ryttere mod Fjendens højre Fløj, standsede de
sejrrig fremtrængende Svenskere og kastede
dem atter tilbage S. f. Landevejen, hvor de
imidlertid optoges af den 2. Træfnings Fodfolk.
Modstanden her kunde Pappenheim ikke
bryde, og da han kort efter saaredes dødelig,
trængtes de kejserlige Tropper atter tilbage.
Kampen ophørte først ved Mørkets Frembrud,
da Wallenstein, efterladende hele sit Artilleri,
gik til Leipzig. Tabene var c. 6000 Mand døde
og saarede paa hver Side.
(B. P. B.). E. C.
2) Slaget 2. Maj 1813 benævnes ofte
Slaget ved Gross-Görschen efter den S.
f. L. liggende Landsby. Napoleon rykkede i
Apr. frem over Thüringerwald mod Naumburg,
for at gaa til Leipzig, medens Prins Eugen
fra Magdeburg ligeledes marcherede mod
denne By; Styrken var i alt c. 120000 Mand med
288 Kanoner. De allierede Preussere og
Russere stod hovedsagelig i Sachsen. De besatte
Linien Halle—Merseburg—Weissenfels—Zeitz
svagt og holdt Hovedstyrken længere tilbage
Ø. f. Elster; i alt havde de c. 95000 Mand og
550 Kanoner; deres Rytteri (c. 25000 Mand) var
3—4 Gange saa stort som Napoleon’s.
29. April trængte Ney ved Weissenfels og
Eugen ved Merseburg de Allierede tilbage, og
30. Apr. var Hovedstyrken af den fr. Hær
koncentreret ved Weissenfels (c. 14 km SV. f. L.);
1. Maj gik den under Napoleon’s Kommando
frem mod Leipzig og stod om Aftenen med
Hovedkræfterne om L., medens Ney’s Korps,
der havde tilkæmpet sig Overgangen over
Floden Rippach, besatte de c. 5 km SØ. f. L.
liggende Landsbyer Kaja, Rahna, Klein- og
Gross-Görschen.
De Allieredes Slagplan, udkastet af
Scharnhorst, gik ud paa den 2. uformodet at angribe
Franskmændene i højre Flanke; de havde
besat Leipzig med en mindre Styrke og i øvrigt
koncentreret sig bag Elster i Egnen ved
Zwenkau (c. 25 km Ø. f. Weissenfels); Angrebet
skulde være udført om Morgenen, forsk.
Omstændigheder bevirkede, at det først begyndte Kl.
12 Middag. 2. Maj var Napoleon ikke rigtig klar
over Fjendens Hensigter; han lod vel
Hovedstyrken begynde Marchen mod Leipzig, men
Ney skulde foreløbig blive i de ovenn.
Landsbyer som Sikring for højre Flanke. Ved
Middagstid hørte Napoleon Kanontordenen fra
Ney’s Korps; han sendte kun Lauriston’s Korps
mod Leipzig og lod Resten vende sig mod SV.
Om de af Ney besatte Byer førtes hele
Eftermiddagen en forbitret Kamp; Ney maatte til
sidst opgive Byerne og gaa tilbage; men de
Allierede forsømte at gøre Brug af deres
overlegne Rytteri. Imidlertid greb Napoleon ind;
det lykkedes hans Tropper at kaste Fjenden,
som, da der ogsaa kom Efterretning om, at de
Franske havde besat Leipzig, begyndte
Tilbagetoget, der gik over Elster ved Pegau og derfra
mod Ø. mod Bautzen. Franskmændene mistede
c. 25000 Mand, de Allierede c. 12000.
E. C.
Lützen, Niels Aagaard, dansk Maler,
f. i Vesterborg paa Laaland 10. Apr. 1826, d. i
Kbhvn 20. Septbr 1890, var uddannet dels paa
Kunstakademiet, dels — efter sin Hjemkomst
fra Tyskland — af J. L. G. Lund. 1850—54
udstillede han Portrætter, 1855—80 foruden
enkelte Genrestykker udelukkende Landskaber og
Dyrebilleder; i sine sidste Aar malede han
Altertavler til nogle Landsbykirker og gav sig
af med at restaurere Malerier. L. nød i sin Tid
en ikke ringe Popularitet, især i Kraft af sine
Billeder af Katte.
(S. M.). P. J.
Lützow [’løtso.] (Lützau), ældgammel
mecklenborgsk Adelsslægt, der fører en skraat
mod Højre staaende firtrinet sort Stige i
Guld Felt, paa Hjelmen en rød Mur, hvorover
en Paahale mellem to stilkede Sølv Lillier.
Medlemmer af forsk. Linier kom til Danmark.
Hugo L. (1617—93) gjorde Hoftjeneste under
Enkedronning Sophie, Christian IV og
Frederik III, forlenedes med Antvorskov og Korsør,
blev senere Amtmand smst., udnævntes til
Etatsraad og naturaliseredes 18. Decbr 1651 som
dansk Adelsmand. Hans Afkom blomstrer
stadig her i Landet. — Christopher
Marqvard L. (1738—1809) traadte 1769 ind i den
danske Hær, hvor han avancerede til General,
og naturaliseredes som dansk Adelsmand 28.
Marts 1776. Hans Søn, Generalmajor
Gotthardt L. (1784—1850), blev Fader til denne
Linies sidste Mand i Danmark. — Sønderborgsk
Hofmarskalk Frederik L. var Farfader til
Kommandør Adam Frederik L.
(1702—58), som blev Fader til Viceadmiral Anton
Frederik L. (1744—1819) — hvis Søn var
Generalmajor Adam Tobias L. (1775—1844)
— og til Kaptajn i Flaaden Johan Henrik
L. (1747—94), der gjorde sig kendt som en
flittig hist. Samler, og som bl. a. udgav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
