Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læderornamentik - Læderpapir - Læderpenge - Læderplastik - Læderpunsling - Lædersmørelse - Læderstrømpefortællinger - Lædertapeter - Lædike - Läffler, Leopold Fredrik Alexander - Læg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke altid iagttages paa de moderne Arbejder
i L.
Da man senere skred til Læderplastik
ɔ: at give Mønstret Relief paa den kornede
Bund, var det først, efter at Materialet havde
undergaaet en nu forglemt Behandling. Læderet
imprægneredes med Harpiks ell. Voks under
Kogning — Middelalderens cuir bouilli — som
skulde give det Fasthed, uden at Elasticiteten
gik tabt. Efter at Tegningen var overført i
Indskæring og Grunden punslet, blev Læderet
behandlet som en Metalplade, der drives op i
Ornamenter, og Tegningen stod nu i blankt
Relief paa den dybere liggende matte, punslede
Bund (Læderpunsling). Det er denne L.,
der er blevet saa populær i vore Dage ved sine
bløde, men dog bestemte Former og Lysets
Spil paa dem. Relieffet underlagdes med Voks
ell. Kit og havde en Modstandsstyrke langt ud
over det pressede Arbejde. Kunsten at drive
Læder gik i 17. Aarh. tabt i Europa paa
Spanien og Portugal nær og vandrede derfra til
Kolonierne i Sydamerika og Meksiko. Paa
Verdensudstillingerne saas Frembringelser herfra,
som beundredes og stiftede ny Skole.
Wunder i Wien genopfandt Teknikken; Hulbe i
Hamburg inspireredes af Brinckmann,
Direktøren for Mus. for Kunsthaandværk; i
Schlessheim arbejder den dygtige
Læderarbejder Hupp.
En særlig Art L. er
Lædermosaikken. Ornamenter udskæres i forsk. Farver,
klæbes enten paa et Bind (Applikation)
som Mosaik ell. indlægges i det som Mosaik.
Skellet mellem Stykkerne dannes af Guldlinier.
Denne Metode brugtes meget i Bogbind og
hævedes til betydelig Højde af Franskmanden
Jean Grolier de Servin (1497—1565). Efter ham
forfaldt Kunsten, og man nøjedes med at
efterligne de gl. Mønstre i Farve- og Guldtryk
paa Læderet; men som de andre
Læderprydelser er ogsaa denne genoptaget i vore Dage.
Alt, hvad Haanden har udført i L., har man
eftergjort ved Presning billigere, men noget
kedeligere. Selve Læderet er blevet erstattet
af Linoleum, i hvilket Stof de eng.-fr. Firmaer
Lincrusta-Walton har ydet stilfulde og
holdbare Sager, endog i meget højt Relief.
Pressede Tapeter er omhandlede i
Gyldenlæder. (Litt.: Brinckmann, »Führer
durch das hamburgische Museum für Kunst
und Gewerbe in Hamburg 1894«, I, S. 115.
Anvisninger til Arbejde i L. findes i Zinn’s
»Anleitung zum Lederschnitt« [Wiesbaden 1893];
Niederhöfer, »Vorlagen für
Lederschnittarbeiter« [Frankfurt a. M.]; Horn og
Posselt, »Vorlagen für geschnitzte und gepunzte
Lederarbeit« [Gera 1887]).
Bernh. O.
Læderpapir, Papir fremstillet af fintmalet
Læderaffald.
Læderpenge som et Nødmiddel til
Afhjælpning af Pengemangel har været benyttet af
den romersk-tyske Kejser Frederik II under
hans Belejring af den ital. By Faënza, idet
hans Midler til Soldaterlønninger slap op. Den
rom. Konge Numa skal paa samme Maade have
anvendt »Mønter« af Læder til Uddeling blandt
Folket. Medens L. i disse Tilfælde er at
betragte som et rent Kreditmiddel i Lighed med
Staters Papirspenge, vil de af forsk. Folkeslag
som Værdimaal benyttede Dyrehuder rettelig
kunne betegnes som egl. Penge ell.
Omsætningsmidler. I Lande, hvor Dyreskind ifølge
klimatiske ell. andre Forhold har en gængs og
lidet svingende Brugsværdi, f. Eks. i Rusland
og Norge, har saadanne Skindpenge da ogsaa
— ligesom Tøjpenge hos Germanerne (af
Vadmel) og i Afrika — tjent som en Slags
Kurant-Mønt, der sattes i Værdiforhold til en vis
Mængde Sølv.
Brugen af organiske Stoffer som
Omsætningsmiddel gaar i Europa helt ind i Middelalderen
og er, i Fortsættelse af og jævnsides med den
paa lavere Kulturtrin tilsvarende Brug af
Smykkeemner etc., blot en naturlig Udvikling
hen imod den nyere Tids velordnede
Møntsystemer med konstante (ædle) Metaller som
Grundlag.
Th. O.
Læderplastik, se
Læderornamentik.
Læderpunsling, se
Læderornamentik.
Lædersmørelse, en Blanding af Dégras,
Talg og Tran, der bruges til Indfedtning af
Vandstøvler o. l.
K. M.
Læderstrømpefortællinger, se Cooper.
Lædertapeter, se Gyldenlæder.
Lædike, plattysk »ledeken«, lille Lade, en
aflukkelig lille Kiste.
Läffler [’læflər] (Leffler), Leopold
Fredrik Alexander, svensk
Sprogforsker, Broder til A. Ch. Leffler og M.
G. Mittag-Leffler, født i Stockholm 15.
November 1847, død i Djursholm 31. Juli 1921;
Student i Upsala 1866, Dr. phil. og Docent i
de nordiske Sprog smst. 1872, Prof. extraord.
i det sv. Sprog smst. 1881—1904, men allerede
1883 var han p. Gr. a. Sygelighed blevet
fritaget for Embedsforretninger. L. har i mange
Afh. (især i »Nordisk Tidsskrift for Filologi«,
»Antikvarisk tidskrift för Sverige«, »Arkiv f.
nordisk filologi« og »Nyare bidrag till kännedom
om svenska landsmålen«) leveret fortrinlige
Bidrag til de nordiske Sprogs Historie, især den
hist. Lydlære, hvilken han som den første i
Sverige har behandlet fra et moderne fonetisk
Synspunkt. Hans ypperste Afh. er:
»Konsonantljuden i de svenska allmogemålen« (1872),
»Bidrag till läran om i-omljudet« (i »Nord.
Tidsskrift for Filologi«, II [1875—76]), i hvilken han
bl. a. paaviser en Omlyd fra e til i (oldn. segl
— sigla, vel — vilja o. s. v.), og »Om
v-omljudet af i i de nordiska språken« (Upsala
Universitets årsskrift«, 1877), der har grundlagt
en ny Opfattelse af den nordiske »Brydning«.
Af hans Værker fra de senere Aar maa især
nævnes den store Afh. »Om några underarter
av ljóðaháttr« (»Studier i nordisk filologi«,
IV—V, Helsingfors 1913—14). L.’s livlige Aand
viste sig desuden ved, at han skrev en Mængde
mindre Afh. om mange forskelligartede Emner:
Heraldik, Numismatik, Personalhistorie, Politik
(han var f. Eks. ivrig for et Forbund mellem
de nordiske Folk) m. m. (Litt.: »Arkiv för
nord. filologi«, XXXVIII, S. 305 ff.).
V. D.
Læg (Søv.). En Del af et Anker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
