Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lægeattester - Lægeforeningens Boliger - Lægeforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke i alle Tilfælde L. for at optages i
Sygekasser.
L. ved Forsikring er kommet til at spille en
større og større Rolle i det sidste halve Aarh.,
bl. a. p. Gr. a. Udviklingen af den sociale
Lovgivning. L. kræves ikke blot, hvor der er Tale
om Forsikring, men f. Eks. ogsaa ved
Understøttelse fra Hjælpekasserne (Lov af 1907), hvor
Trangen skyldes Sygdom.
3) L. om, at en Persons Sundhedstilstand
ikke er til Hinder for, at Vedk. indtræder i
bestemte Erhverv ell. Stillinger, kræves i
enkelte Tilfælde, saaledes L. om Synet hos
Jernbanefunktionærer, Søfolk, L. om Motorførere,
Lærlinge under 18 Aar, der antages i
Fabrikker o. a. industrielle Virksomheder, skal have
L., som godtgør, at deres Helbredstilstand ikke
er til Hinder for, at de udfører det
paagældende Arbejde (Fabriklov af 1913). (Om
Attester for Lærere, Sygeplejersker o. a., se
under A. 1). — L. om en Mands
Helbredstilstand kan have Bet. for Bedømmelsen af hans
Duelighed til Militærtjeneste (Sessionsattester).
4) L. angaaende en Persons Helbredstilstand
kan faa Bet. i Retssager og Værgeraadssager
og kan kræves af Lægerne af Domstole, Politi,
Værgeraad o. a. offentlige Myndigheder til
denne Anvendelse.
B. L. om Aarsagen til en Persons Død
kræves ikke i Danmark ved ethvert Dødsfald (se
Ligsyn), men udstedes ved langt de fleste.
Til disse L. findes 3 Slags særlige Blanketter,
en ved Dødsfald af Børn under eet Aar, en
anden for andre Børn og for Voksne og en tredie,
der anvendes ved Dødfødsler. — Ved Dødsfald
ell. Ulykkestilfælde skal Lægen anmelde Sagen
til Politiet, der afgør, om der skal foretages
legalt Ligsyn (se Ligsyn). — Mange
Livsforsikringsselskaber kræver særlig L. udstedt om
Dødsaarsagen for Forsikrede. Dødsattester for
Plejebørn skal forevises for Politiet. For
Personer, der skal ligbrændes, kræves særlige L.
foruden den sædvanlige Dødsattest.
Efter dansk Ret har en L., udstedt af en
privat Læge, ikke større Gyldighed i Retssager
end et alm. ubeediget Vidnesbyrd, og kan, naar
deres Rigtighed bestrides, ikke gælde for fuldt
Bevis. L., der anvendes i Retssager, kan
forelægges Retslægeraadet (s. d.) til Revision (Lov
af 1909). (Litt.: L. N. Hvidt, »Den danske
Medicinallovgivning« [Kbhvn 1918]; Hilmar
Fridericia, »Attester« [Bibliotek for
Læger, 1922, Nr 10]).
L. F.
Lægeforeningens Boliger kaldes et Par
Grupper af Arbejderboliger i Kbhvn, der er
opførte af »Foreningen til Opførelse af sunde
og billige Boliger for de ubemidlede Klasser«.
Foieningen stiftedes 1853 under den store
Koleraepidemi, idet Lægeforeningen gav sit
Overskud (40000 Kr) af det, der var indsamlet under
Epidemien, og Centralkomiteen gav 40000 Kr.
Af Magistraten fik man 15700 m2 af
Østerfælled ved Strandvejen, og man begyndte straks
at bygge. Efter Krigen 1864 strømmede mange
Slesvigere til Kbhvn, Huslejen fordyredes, og
der var mange Husvilde, hvorfor man
erhvervede endnu 23600 m2 af Fælleden. Herpaa
opførtes i alt 19 toetages Bygninger. Endelig
erhvervedes 14900 m2 ved Østre Gasværk ved
Strandvejen 1878, hvor der opførtes 11 for
største Delen enetages Bygninger. Der er i alt 708
Boliger med 1—3 Rum foruden Køkken og 6
noget større Lejligheder. Til Bygningerne er
knyttet en Husholdningsforening
(Forbrugsforening), der stiftedes 1868, et Børneasyl, der
stiftedes 1871 og som Regel besøges af 200
Børn, og en Brusebadstue, aabnet 1892, med
10 Brusebadceller, hvor der gives omtr. 35000
Bade. Da Indtægterne af Badeanstalten i de
senere Aar ikke er tilstrækkelige til at dække
Driftsomkostningerne og til at forrente den
anvendte Kapital, har Magistraten givet
Tilskud. Endvidere findes Mødesal og Sløjdskole.
Sundhedstilstanden i L. B. er særdeles god.
Anlægget kostede opr. 1300000 Kr. I de senere
Aar er udført alle moderne Installationer. Det
lokale Tilsyn føres af en Inspektør, der tillige
er Kasserer, og som bistaas af en Fuldmægtig
og en Arkitekt. Bestyrelsen bestaar iflg.
Fundatsen af 16. Novbr 1857 af mindst 5, hvoraf
i alt Fald 1 Læge.
G. N.
Lægeforeninger. De Sammenslutninger af
Læger, der nutildags forefindes i Danmark, har
dels videnskabeligt, dels fagligt Formaal og er
dels Selskaber, dels Foreninger, dels
Organisationer, idet de første
udelukkende har videnskabeligt Formaal (Dansk med.
Selskab med Underafdelingerne Kbhvn’s, Fyns
og Jysk med. Selskab), Foreningerne
derimod fagligt-kollegialt Formaal af generel
Art, og Organisationerne fagligt af
speciel Art (Sygekasselægernes Organisation,
Øjenlægernes Organisation o. l.).
Videnskabelige Sammenslutninger af danske
Læger er gl., de er paaviste for
Bartholin-Tiden og synes at have haft Forgængere i de
nationale Korporationer, som Danske opretholdt
ved Udlandets Univ., f. i Eks. i Paris, hvor de
Danske var med til at grundlægge Univ. Men
om disse middelalderlige Sammenslutninger
vides kun lidt. Det nationale Moment tabte sig
snart, og i Renaissancetiden var Formaalet
udelukkende videnskabeligt. Vor Tids
Foreningsvæsen er grundlagt af J. C. Tode, der
i sidste Trediedel af 18. Aarh. stiftede en Rk.
Foreninger, dels af med. Studenter, dels af
Lager, alle af videnskabelig Art, og Det
medicinske Selskab i Kbhvn 1772, der efter
Académie de Médecine’s Mønster kun optog
Doctores medicinæ ɔ: Læger, der havde jus
practicandi. Dette Selskab, der fik Ret til at
kalde sig kongeligt, var altsaa opr. en faglig
og ikke en videnskabelig Sammenslutning, men
fik dog snart sin væsentligste Bet. paa det
videnskabelige Omraade. Som Konkurrent til
dette Selskab stiftedes 1829 Philiatrien,
ogsaa et videnskabeligt Selskab, der
repræsenterede de nyere Retninger, navnlig den
patologisk-anatomiske, inden for Lægekunsten,
og da Medlemmerne delvis var væsentligt de
samme i begge Selskaber og Formaalet ens,
sluttedes de sammen til Medicinsk
Selskab 1872, der 1920 smeltedes sammen med
Fynsk og Jysk med. Selskab og nogle
Specialforeninger til Dansk med. Selskab, det
hele Landet omfattende videnskabelige Selskab,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
