Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løfte - Løftebroer - Løftedok - Løfteed - Løfteprincippet - Løfting, Johan Christian Lund - Løg (bot.) - Løg (Slægt af Liljefam.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løfte (Kontrakt, Retshandel), den vigtigste
og hyppigste Stiftelsesgrund for
Fordringsrettigheder inter vivos (i levende Live). Hvori egl.
Retshandelens Evne til at skabe Ret skal søges,
om i den Erklærendes bag Erklæringen
liggende Villie af det udtalte (Villiesteorien) ell. i
den hos den Erklærendes Medkontrahent vakte
berettigede Forventning om, at den Erklærende
vil det udtalte (Tillidsteorien), har været og er
endnu meget omtvistet, men er praktisk set af
mindre Interesse, da begge Teorier i de fleste
Tilfælde praktisk naar til samme Resultater.
Om Myndigheden til at forpligtes og berettiges
ved et afgivet L., se Myndighed. Se i
øvrigt Kontrakt.
K. B.
I den oldnordiske Litt. omtales fl. Former
for Aflæggelse af L. om fremtidig Stordaad.
Dels skete det ved at lægge Haanden paa
Sonargalten, et Offer, der bragtes ved Juletid;
dels skete det, naar man drak Brage-Bægeret
(bragarfull, Herskerens ɔ: Thor’s Bæger) ved
Arveøllet. Det oldn. Udtryk for at aflægge L.
er at strengja heit (egl. at gøre L. [heit]
stærkt).
(A. O.). G. K-n.
Løftebroer, se Broer, S. 57.
Løftedok, se Dok.
Løfteed (promissorisk Ed) betegner i
Retsplejen Modsætningen til Bekræftelsesed
(assertorisk Ed). Sondringen beror paa det
forsk. Tidspunkt for Edens Aflæggelse. L.
kaldes Eden, naar den aflægges, forinden den
Paagældende har afgivet sin Forklaring for
Retten, idet den Sværgende lover, at han i
sin kommende Forklaring vil holde sig til
Sandheden. Bekræftelseseden aflægges derimod,
efter at Forklaringen er afsluttet, og indeholder
en edelig Forsikring om, at Forklaringen har
været sandfærdig. Hvilket af Systemerne der
bærer Fortrinet, er et omtvistet Spørgsmaal.
L. kan paa den ene Side have særlig Evne til
at mane til Forsigtighed og Agtpaagivenhed
under den efterfølgende Forklaring, men kan
paa den anden Side virke alt for bindende og
maaske skræmme den, der har svoret Eden,
fra senere at berigtige en muligvis fejlagtig
Forklaring. I den ældre danske Retspleje var
L. herskende, men blev i Løbet af 19. Aarh.
afløst af Bekræftelseseden, som nu er den
brugelige Form.
K. Hch.
Løfteprincippet. Ved L. ell.
Løfteteorien forstaas den Lære i Obligationsretten,
at Løftet er forpligtende uden Akcept, forudsat
at det er kommet til den Persons Bevidsthed,
til hvem det er rettet. Som Modsætning hertil
staar en anden Lære, Overenskomstteorien,
som hævder, at Løftet for at være bindende
skal være akcepteret. Paa dette sidste
Standpunkt antages Romerretten i Alm. at have
staaet. For dansk, norsk og svensk Rets Vedk.
haves der nu klar Lovhjemmel for L.’s
Gyldighed i den skandinaviske Aftalelov (for
Danmark Lov af 8. Maj 1917 § 1 jfr § 7), men
allerede forinden var Princippet anerkendt i
Teori og Praksis.
L. betyder naturligvis ingenlunde, at et
Løfte ikke som Regel behøver at akcepteres.
Tværtimod er det ved gensidigt bebyrdende
Retshandler den alm. Regel, at Løftet skal
akcepteres uden ufornødent Ophold, ellers
taber det sin forbindende Kraft, jfr Aftalelovens
§ 3. Men Løftemodtageren kan i det Tidsrum,
der efter Forholdets Beskaffenhed og den
Maade, hvorpaa Løftet fremsættes (mundtligt,
skriftligt, telegrafisk med el. uden Angivelse af
Akceptfrist o. s. v.), betænke sig og foretage
— muligt med Udgifter forbundne —
Undersøgelser, uden at risikere, at Løftegiveren ved
at tilbagekalde Løftet befrier sig fra sine
Forpligtelser.
Undtagelser fra den i L. indeholdte Regel
kan foruden derved, at Løftegiveren
forbeholder sig Ret til at tilbagekalde Løftet, indtil det
er akcepteret, forekomme i saadanne Tilfælde,
hvor der til en gyldig Aftales Indgaaelse
foreskrives formbundne Erklæringer fra begge
Parters Side. Eksempler herpaa er Ægtepagten
(Lov 7. Apr. 1899 § 1) og Lærlingekontrakten
(Lov 6. Maj 1921 § 1).
A. D. B.
Løfting, Johan Christian Lund
(Levinsen), dansk Fiskeriinspektør, f. 27. Novbr
1867 i Helsingør, blev Student 1887,
Forstkandidat 1891; efter en Troperejse med Prof.
Eug. Warming 1891—92 studerede han Zoologi
og tog Magistergraden 1898. Han blev nu
Assistent hos Dr. C. G. Joh. Petersen ved
Biologisk Station 1898—1900, og foretog som
saadan bl. a. de Undersøgelser i Gudenaa og
Randers Fjord, der danner Grundlaget for
disse Vandes specielle Fiskerilovgivning.
Derefter udarbejdede L. »Oplysninger og
Bemærkninger ang. Foretagender til
Ferskvandsfiskeriets Fremme« (»Fiskeri-Beretningen« for
1899—1900) og ansattes 1900 som
Landbrugsministeriets Konsulent i Sager vedrørende
Ferskvandsfiskeriet, blev 1907 Ministeriets
Tilsynsførende og er fra 1917 (da alt dansk Fiskeri
samledes under Fiskeridirektoratet)
Fiskeriinspektør for Ferskvandsfiskeriet. Gennem disse
Aar har han til de aarlige Fiskeriberetninger
udarbejdet »Beretning om dansk
Ferskvandsfiskeri«. Fra et Samarbejde med Dr. A. C.
Johansen stammer »Fiskene i Randers Fjord« (i
A. C. Johansen: »Randers Fjords Naturhistorie«,
1918) og »Om Fiskebestanden og Fiskeriet i
Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord«, I
(1919). L. er en vidtberejst Mand med
mangesidige, navnlig nationale Interesser; som et
Vidnesbyrd om disse foreligger hans »Træk af
Dansk-Vestindiens Saga« (1916).
C. V. O.
Løg (bot.), en særlig Form af Jordstængelen
med en kort og bred Akse og tykke, af
Oplagsnæring opsvulmede, skælformede Blade. Se
Bulbus.
A. M.
Løg, Slægt af Liljefam., om Diagnosen se
Allium, hvor de som Prydplanter dyrkede
Arter er nævnte. Her omtales dels de som
Køkkenurter dyrkede, dels de i Norden
vildtvoksende Arter, do kan indordnes under flg. Afd.:
1. Afdeling. L. uden Rodstok; de 3 indre
Støvdragere er brede og har Tænder; Bladene
er gerne flade. Flg. Arter har talrige Løg i
Blomsterstanden. Hvid-L. (A. sativum L., se
Fig. 1), fleraarig, med et næsten kugleformet
og hvidt Løg, der efter endt Udvikling har
talrige Biløg (Yngleløg), med en 60—90 cm høj
Stængel, flade Blade, 1 langsnablet Svøbblad og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
