Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 263 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løgstør - Løgstør Bredning - Løgstør Kanal eller Frederik VII's Kanal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Viborg Stift; den hører til 65. Retskreds (L.
Købstad og Aars-Slet Herreder), som sammen med
66. Retskreds udgør 47. Politikreds med
Politimester i Nibe, dog med Kontorafdeling i L.;
endvidere til Amtets 5.
Folketings-Opstillingskreds, Himmerlands Lægekreds, L. Skatte- og
Skyldkreds og 5. Udskrivningskreds.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester
og et Byraad med 7 valgte Medlemmer.

Historie. L., ɔ: Løgstedøre, var fra først
af et Fiskerleje, senere en Handels- og
Ladeplads, der allerede 1523 var Toldsted. Det var
det store Sildefiskeri, der gav den Bet. i den
nyere Tid, og hvorved den rivaliserede med
de andre Smaabyer ved Limfjorden og med
Aalborg; med den sidste By havde den flere
Rivninger, og det var Aalborg, der forhindrede,
at L. blev Købstad, da den 1752 søgte om det.
Ved Agger-Kanalens Aabning gik det tilbage
for Byen, dels fordi Sildefiskeriet aftog og
efterhaanden næsten helt ophørte, dels fordi
Sejladsen mellem Fjordens østlige og vestlige Del,
hvorved den havde haft Fortjeneste ved at
lægte Skibene over de lave Grunde, betydelig
svandt ind. De forbedrede Forhold i
Limfjorden og ved Havnen ligesom ogsaa Jernbanens
Aabning har dog atter bragt Fremgang. Ifølge
Lov af 7. Apr. 1899 er L. Købstad fra 1. Jan.
1900. — I L. er Astronomen og Fysikeren P.
Horrebow født 1679. (Litt.: Trap,
»Stat.-topogr. Beskr. af Danmark« [3. Udg. IV, Kbhvn
1901]; Daniel Bruun, »Danmark. Land og
Folk«, 3. Bd).
M. S.

1.	Vestre Havn
2.	Skibsværft
3.	Baadehavn
4.	Løgstør Bank
5.	Hotel du Nord
6.	Østre Havn
7.	Posthus
8.	Mikkelsens Hotel
9.	Landbosparekasse
10.	Telegrafstation
11.	Den Danske Andelsbank
12.	Mejeri
13.	Løgstør og Omegns Sparekasse
14.	De gamles Hjem
15.	Apotek
16.	Borgmester- og Kæmnerkontor
17.	Præstebolig
18.	Chr. Fischers Minde
19.	Toldkammer
20.	Hotel Unionen
21.	Dommerkontor
22.	Ting- og Arresthus med Politikontor
23.	Haandværkerstiftelse
24.	Missionshus
25.	Elektricitetsværk
26.	Teknisk Skole
27.	Kirke
28.	Borger-, Mellem- og Realskole
29.	Andelssvineslagteri
30.	Badeanstalt

Løgstør Bredning, Limfjorden, Farvandet
N. f. Livø, mellem Løgstør og Feggesund. Dette
Sund forbinder Bredningen med Thisted
Bredning. N. f. Bredningen ligger Bygholm Vejle,
over hvis Indløb er bygget en Dæmning.
Dybden i Bredningen er 6—10 m. Bundarten er
Mudder og Skæl. I dens østlige Del, ud for
Løgstør, er et bredt, jævnt opadgaaende
Sandflak, der kaldes Løgstør Grunde. For
at omgaa Grundene anlagdes 1861 Frederik
VII’s Kanal med 3 m Vand fra Bredningen
langs Strandbredden til tæt V. f. Løgstør, men
denne er nu lukket med en Dæmning. Over
Flakket er 1900 gravet en 4 m dyb Rende ind
til det dybe Løb mellem Aggersborg og
Løgstør. Renden er godt afmærket, og Ledefyr
fører gennem den. Da Bundarten paa Flakket
bestaar af løst Sand, er Renden underkastet
idelige Forandringer. Gennem Renden er der
Lodstvang for Skibe, der har større
Dybgaaende end 2,8 m.
G. F. H.

Løgstør Kanal ell. Frederik VII’s
Kanal blev gravet 1856—61 for at lette Sejladsen
mellem den østlige og vestlige Del af
Limfjorden, som meget besværliggjordes ved den
Sandbarre, der ligger c. 4 km V. f. Løgstør og
adskiller det dybe Løb mellem Løgstør og
Åggersborg fra Løgstør Bredning, og som kun
har noget over 1 m Vand. Kanalen, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>