Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Löher, Franz von - løj - Løjbom - Løje, Løjer ell. Løjert - Løjert - Løjert - Løje-Slægten - Løjising - Løjpestreng - Løjtnant - Løken, Hjalmar - Løkke - Løkke, Jakob Olaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
München; 1865 udnævntes han til Direktør for
det bayerske Rigsarkiv. L. var en Mand med
fin Dannelse og mange Haande Interesser; han
kom i München til at høre til den Kreds, der
samlede sig om de begavede Konger Max og
Ludvig II, og udfoldede en Skribentvirksomhed,
der gik i ret forsk. Retninger. Han forfattede
lærde hist. Værker, især »Jakobæa von Bayern«
(2 Bd, 1862—69), og redigerede det
fortræffelige »Archivalische Zeitschrift« (13 Bd,
1876—88); han skrev om politiske og nationale
Forhold i Nutiden, saaledes »Geschichte und
Zustände der Deutschen in Amerika« (Cincinnati
1848, 2. Udg. Göttingen 1855), »Abrechnung mit
Frankreich« (1870), »Das Erwürgen der
deutschen Nationalität in Ungarn« (1874), dertil
adskillige fine Rejseskildringer fra
Middelhavslandene: »Sizilien und Neapel« (2 Bd, 1864),
»Griechische Küstenfahrten« (1876), »Cypern«
(1878) o. fl. Efter at han 1888 havde trukket
sig tilbage fra sin Embedsvirksomhed,
hvorunder han havde gjort Münchens Arkiv til det
bedst ordnede i Europa, syslede han med en
»Kulturgeschichte d. Deutschen im Mittelalter«,
som han dog ikke naaede at faa fuldendt (3
Bd, 1891—94)
Kr. E.
løj (Søv.), doven, langsom; utilbøjelig til at
lystre Roret. — l. paa Roret. Vinden løjer,
det løjer af, d. v. s. Vindens Hastighed
formindskes.
C. B-h.
Løjbom (Søv.), Jernbøjler tværs over
Dækket paa mindre Skibe, paa hvilke Bomskødet
ell. Stagfokkeskødet vandrer.
C. B-h.
Løje, Løjer ell. Løjert, se
Karpefisk.
Løjert. Et Øje, dannet af Tovværk, der
indsplidses i Sejlenes Lig (Kant) til deri at
fastgøre Tove ell. Taljer til Sejlenes Manøvrering.
C. B-h.
Løjert kaldes en Slags Svøb, der tidligere
anvendtes til spæde Børn for at holde sammen
paa alle deres øvrige Klædningsstykker. Nu
bruges L. ikke mere.
R. H.
Løje-Slægten, se Karpefisk.
Løjising, d. s. s. Skærising; se
Flynderfisk.
Løjpestreng [’løjpə-] kaldes i Norge et
Metalreb, ned ad hvilket Løv, Hø o. l. befordres
fra Fjeldene (særlig i Bergens Stift). Ordet
kommer af Oldnorsk hleypa, norsk Folkesprog
löypa = lade løbe ell. glide.
H. F.
Løjtnant (fr.) betegnede opr.
»Stedfortræder« og var ikke som nu en selvstændig
Officersgrad. I Middelalderens Hære valgte
saaledes enhver Underafdelingschef en
Stedfortræder, Lokotenenten, hvoraf senere L.
I de stadig anvendte Gradbetegnelser, som f.
Eks. General-L., Oberst-L., Kaptajn-L.,
er Oprindelsen synlig, idet Indehaverne
rangerer umiddelbart efter henholdsvis General,
Oberst og Kaptajn og derfor eventuelt
træder i Stedet for disse. I Frankrig
fandtes i ældre Tider, efter spansk Forbillede,
Titlen Lieutenant du Roy, der betød Statholder
ell. var Betegnelse for den Person, der i
Hæren ell. i en Fæstning skulde træde i Kongens
Sted. Napoleon genindførte denne Betegnelse,
idet han 1813, da Marskal Soult sendtes til
Spanien, gav ham Titlen Lieutenant de
l’Empèreur. L. anvendes nu i de fleste Hære som
Betegnelse for den laveste Officersgrad. I
Danmark er den laveste Grad bl. de faste
Linieofficerer Premier-L., bl. de faste
Reserveofficerer L. af Reserven; den værnepligtige
Officer benævnes Sekond-L. I Norge haves
Premier- og Sekond-L. som hos os; sidstnævnte
bliver i Reglen ved Overgangen til
Landeværnet beskikket til »værnepligtig Premier-L.« i
dette.
(B. P. B.). E. C.
Løken, Hjalmar, norsk Redaktør, Broder
til A. og E. Løchen, f. i Vang (Hedemarken)
31. Oktbr 1852, blev Student 1870, cand. jur.
1876. Efter at have arbejdet nogle Aar som
Advokat- og Sorenskriverfuldmægtig, nedsatte
han sig 1879 som Overretssagfører i Kria (fra
1883 Højesteretsadvokat). I Maj 1885 overtog
han Redaktionen af »Dagsposten« i
Trondhjem, som han redigerede til Juli 1890, da han
blev Udgiver og Redaktør af Kria-Bladet
»Norske Intelligenssedler«, der, ledet af L., som
radikalt Venstreblad havde en betydelig
Fremgang og blev Venstrepartiets Hovedorgan i
Kria. L. redigerede Bladet indtil 30. Juni 1918,
de sidste Aar paa et Aktieselskabs Vegne. Fra
1922 har han genoptaget sin Advokatpraksis i
Kria. — Hans Hustru, Olaug Marie L., f.
i Inderøy 29. Novbr 1854, har indtaget en
fremskudt Stilling inden for den norske
Kvindesagsbevægelse, og har udgivet Kogebøger og
Haandbøger i Børnepleje.
(K. F.). Wt. K.
Løkke, en Knude, som let løses, Dragknude;
deraf: at slaa en L. Egl. det samme Ord er L.
(Lykke), indhegnet Marklod, hvilket især er
alm. i Sønderjysk. I Norsk bruges Ordet ogsaa
i Bet. Lystgaard, Villa. Begge Ordene svarer
til oldn. lyk(k)ja, som er afledt af Verbet lúka,
lukke.
V. D.
Løkke, Jakob Olaus, norsk Skolemand,
f. 13. Febr 1829 i Trondhjem, d. 29. Septbr
1881 i Berlin. Han blev Student 1848, filologisk
Kandidat 1852. 1855 udnævntes han til Adjunkt
ved Lillehammers Skole, hvorfra han 1861
forflyttedes som Adjunkt til Kria Katedralskole,
hvor han 1862 blev Overlærer, hvilken Stilling
han indehavde til sin Død. L. var en af de
dygtigste Filologer, den norske Skole har ejet.
Hans Grammatikker og Læsebøger i
Modersmaalet, Engelsk og Tysk hører fremdeles til
det betydeligste, som i Norge er leveret paa
disse Omraader; »Tysk Grammatik til
Skolebrug« var saaledes for den ældre Skoles Behov
et fortræffeligt Arbejde; for den moderne Skole,
hvor Nutidssproget har trængt Studiet af de
tyske Klassikere i Baggrunden, er Bogen
mindre hensigtsmæssig. Efter en helt forsk. Plan
er »Engelsk Grammatik til Skolebrug« (1. Udg.
1867) anlagt. Her spiller det grammatiske
System en moderat Rolle, idet kun det for
Engelsken i Modsætning til Norsken
ejendommelige har fundet Plads. Hovedvægten er lagt
paa Eksemplerne, som for største Delen er
tagne bl. Sprogets mest gængse Idiomer og
Ordsprog og saaledes beregnede paa at læres.
En Mangel ved Bogen som Hjælpemiddel ved
Stilskrivning er det, at Reglerne ofte har faaet
en alt for løs Formulering. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
