Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lønborg, Jensen Aage - Lønborg, Jensen Harald Mogens - Lønborg Aa - Lønfamilien - Lønhaler - Loening, Edgar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gunnarstorp (1922). I Flensborg restaurerer L. for
Tiden et gl. Hus, »Flensborghus«, der skal
indrettes som Klubhus for den danske
Grænseforening.
C. B-r.
Lønborg, Jensen Harald Mogens,
dansk Arkitekt, f. 10. Oktbr 1871, fik
Afgangsbevis som Arkitekt fra Kunstakademiet 1900 og
opnaaede Akademiets Guldmedallier 1904 og
1907. Rejste i Udlandet 1904 og 1907—09. L.
har været Arkitekt ved Ribe Domkirke fra
1915, og har ombygget Kirkerne i Haslev,
Hejnsvig og Timring, og har bygget Kirkerne
i Lundtofte, Bramminge, Skjoldbjerg og
Bjerringbro. For Tiden restaurerer L. Jens Bang’s
Stenhus i Aalborg og arbejder paa
Istandsætteisen af Skt Catharina Kirke og Kloster i Ribe
samt Løgum Kloster og Kirke.
C. B-r.
Lønborg Aa, se Skjern Aa.
Lønfamilien (Ahornfamilien,
Aceraceæ), tokimbladede og frikronbladede Planter
af Ordenen Sapindales. Træer ell. Buske med
modsatte, stilkede Blade uden Akselblade. Fra
Sapindaceerne adskiller L. sig især ved de
regelmæssige Blomster og den 2-bladede
Støvvej. Blomsterne, som sidder i Klase ell.
Halvskærm, er ofte særkønnede, 5-tallige i Bæger
og Krone og med 8 Støvdragere (af de 10, som
egl. hører til Blomsternes Plan, mangler de 2
mediane). Frugten er en Spaltefrugt med 2
vingede, nødagtige Delfrugter; Frøene uden
Frøhvide; den krumme Kim har tynde, foldede
Kimblade. — L. tæller 115 Arter, hvoraf de
fleste tilhører Slægten, Løn (se Acer) og de
bebor alle den nordlige, middel varme Zone i
Europa og især i Amerika.
A. M.
Lønhaler, Tinamu’er (Crypturidæ) kaldes i
en af c. 70 Arter bestaaende Gruppe af næsten
udelukkende sydamerikanske Fugle. Bortset fra
Størrelsen, der kan veksle fra en Vagtels til
en stor Hønes, er der en overordentlig
Ensformighed i Udseendet. Næbbet er ret langt og
tyndt, Hovedet lille, Halsen lang; Vingerne er
korte og hvælvede, Halefjerene altid ganske
korte, oftest skjulte af Dækfjerene. Fødderne
er stærke Løbefødder; hos de fleste findes en
rudimentær Bagtaa, højere ansat end de øvrige
Tæer; hos nogle mangler den. Forpaa er Løbet
beklædt med store Skjolde, bagpaa med mindre
ell. med Skæl. Paa Halsen er Fjerklædningen
sparsom. Farven er rødbrun ell. graalig, oftest
med Tværbaand af mørkere Farve, navnlig paa
Ryggen. I Udseende er der noget, der minder
om Strudse; oftest sammenlignes de i Ydre med
Agerhøns. — Nogle bebor Sletter, andre
Bjerghøjder, atter andre Skove. De løber hurtig,
flyver tungt og trykker sig, naar de forfølges,
ligesom mange Hønsefugle. Deres Aandsevner
er kun lidet udviklede. Næringen er Frø,
Grønsager og Insekter. Skønt de mange St. lever i
stort Tal, træffes de aldrig i Flokke, men altid
parvis. Reden bygges paa Jorden; de lægger et
ret stort Antal Æg af et enestaaende, højst
mærkeligt Udseende, idet Skallen er ganske
glat og skinnende blank, ensfarvet blaa, grøn
ell. rød i forsk. Nuancer; kun Hannen ruger.
For deres velsmagende Køds Skyld jages de
meget; i Fangenskab holdes de let, og enkelte
Arter har ynglet derunder, saaledes en af de
mest bekendte af Gruppen, Inambu’en ell.
Pampashønen (Rhynchotus rufescens
Tem.), en i Brasilien og Argentina alm. Fugl
af Størrelse som en Høne; den har været søgt
akklimatiseret i England, har ynglet der i
Frihed, men er atter bleven udryddet. — I
systematisk Henseende hører L., der udgør en
særlig Orden, til de interessanteste bl. alle Fugle,
idet de i Bygning har adskillige strudslignende
Træk og saaledes danner en Slags
Overgang mellem Strudse og de øvrige
Fugle; til ingen andre Fuglegrupper
viser L. i øvrigt nærmere Slægtskab. I
Ganepartiets Bygning ligner de
fuldstændig Strudse, navnlig Emuen,
hvorfor de ogsaa af Huxley, der først
beskrev deres Anatomi, kaldtes
Dromæognathæ; andre strudslignende
Karakterer er, at Ledbenet kun har et
øvre Ledhoved, og at der i
Bækkenpartiet findes en incisura ischiadica.
(Litt.: Pycraft, A contribution to
the pterylography of the Tinamiformes
[The Ibis, Lond. 1895]).
O. H.
 |
| Inambu (Rhynchotus rufescens). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
