Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lønregulering - Lønskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prisniveauet faaet Anvendelse. Efter Lov af
12. Septbr 1919, der fastsætter Lønningerne for
samtlige Statens Tjenestemænd, skal en Del af
Lønnen, det saakaldte Dyrtidstillæg, der opr.
udgjorde 702 Kr aarlig for gifte Tjenestemænd
(for ugifte 2/3 heraf), 2 Gange aarlig revideres
efter Priserne, saaledes at Dyrtidstillægget
forhøjes ell. nedsættes med 54 Kr aarlig for gifte
og 36 Kr aarlig for ugifte Tjenestemænd for
hver 3 %, det i Loven omtalte Udgiftstal ligger
højere ell. lavere end det tilsvarende Udgiftstal
for Juli 1919. Det i Loven omhandlede
Udgiftstal omfatter de fleste af de Grupper, der
indgaar i det Husholdningsbudget, der ligger til
Grund for Udregningen af det almindelige
Pristal.
Da de fleste kommunale Tjenestemænd og en
Rk. Funktionærer i private Virksomheder for
en Del af Lønnens Vedk. er underkastet en
Lønregulering, der ganske svarer til de for
Statens Tjenestemænd nævnte Regler, har
Princippet om Lønregulering efter Prisniveauet
faaet meget stor Udbredelse her i Landet.
Ogsaa i Udlandet har L. efter Prisniveauet faaet
udstrakt Anvendelse.
Et andet System, hvorefter man tidligere har
ladet Lønnen variere, er den saakaldte
glidende Lønskala (sliding-scale), hvorefter
Lønnen stiger og falder med
Produktionspriserne. Dette System har haft en Del
Udbredelse i England og Nordamerika, men har
i nyere Tid været i Tilbagegang. Medens man
ved Regulering efter Prisniveauet opnaar, at
Lønnen i Overenskomstperioden beholder
samme reelle Værdi for Arbejderne, bliver den ved
sliding-scale afhængig af Konjunkturerne for en
enkelt Vare og kan herigennem under et i det
væsentlige uforandret Prisniveau blive
underkastet betydelige Svingninger.
Sv. N.
Lønskrift, System af grafiske Tegn, ved
Hjælp af hvilke man kan give Meddelelser,
affatte Budskaber ell. sende Fraværende
Underretninger, som kun er forstaaelige for dem,
for hvilke de er bestemte, medens ingen anden
er i Stand til at gøre sig Rede for Indholdet.
L. falder i to Arter, alt efter som det
ejendommelige bestaar i Beskaffenheden af det
Materiale, paa hvilket Tegnene er anbragte,
ell. i Valget af Skrifttegn, som afviger fra de
alm. og derfor ikke er let forstaaelige for
Uvedkommende. Som Eksempler paa L. af første
Art kan nævnes: Anvendelse af Blæk, som er
usynligt under alm. Forhold, og som først
kommer frem efter visse kem. Behandlinger af
Materialet, hvorpaa Skriften er anbragt
(sympatisk Blæk o. l.). En anden Maade, der
anvendtes i Oldtiden af Spartanerne i
Brevveksling mellem Regeringen i Sparta og Rigets
Hærførere ell. diplomatiske Afsendinge i
Udlandet, bestod i, at man skrev paa tværs af
smalle Strimler Papyrus, Linned, Skind,
Pergament e. l., som var rullede om en Stok, men
som forsendtes i Strimler uden Stokken. En
saadan Meddelelse var kun forstaaelig, naar
den rulledes op om en Stok af nøjagtig samme
Størrelse; ellers, vilde de sammenhørende
Bogstaver ikke komme til at staa lige for hinanden,
og det hele vilde være Uforstaaelige
Karthageren Hasdrubal skal have ladet sine Depecher
udskære paa Trætavler, som han lod
overtrække med Voks, paa hvilke han skrev ligegyldige
Ting, som ingen Mistanke kunde vække. Langt
hyppigere end disse o. l. Fremgangsmaader er
Anvendelsen af ejendommelige, fra de alm.
afvigende Skrifttegn. Saadanne Arter Skrift er
det, man i Reglen tænker paa, naar Talen er
om L., ell. om den med L. omtr. enstydige (af
græsk κρυπτειν »skjule« dannede)
Kryptografi (der ogsaa betegner Kunsten at betjene
sig af L. ell. Tydning af L.) ell.
Steganografi (af græsk στεγάνη »Dække«, idet den
sande Mening er tildækket og skjult). L.
kaldes ogsaa Chifferskrift, fordi man til L.
ofte benytter Taltegn. At omsætte en i alm.
Skrift (Klarskrift) givet Tekst ell. Meddelelse
i L. kaldes at enchifrere; at tyde et
Stykke, der er udtrykt ved L., kaldes at
dechifrere. De Ord, Regler ell. Tabeller, der
anvendes ved Omsætningen fra L. til Klarskrift
og omvendt, kaldes en »Nøgle«. Anvendelsen
af L. er ældgammel; den er vist ikke meget
yngre end Opfindelse af Skrift. I alt Fald kan
L. paavises fra de ældste Tider. Allerede
Ægypterne havde ved Siden af deres Hieroglyfskrift
en L., i hvilken der anvendtes vel kendte
hieroglyfiske Tegn, men saaledes, at de havde en
hel anden Lydværdi end sædvanligt. Allerede
Ægyptologiens Grundlægger Champollion
paaviste, at der i hieroglyfiske Indskrifter af og
til forekom Stykker, i hvilke Hieroglyfferne
ikke havde deres sædvanlige Bet., men maatte
tilhøre en ægypt. L. Goodwin har dechifreret
en saadan hieroglyfisk L. paa et Mindesmærke
fra omtr. 1400 f. Kr. (On the enigmatic writing
on the coffin of Seti I i »Zeitschr. f. ägypt.
Sprache«, XI [1873]). Den ægypt. L. har for
øvrigt spillet en vis Rolle i den ægypt. Skrifts
Historie, idet fl. Værdier i L. i den senere Tid
gik over i den sædvanlige Skrift. I Kileskrift
har m,an ogsaa villet finde L. De Indskrifter
fra det gl. Babylonien, som af de fleste
antages for Udtryk for et for længst forsvundet,
fra Assyrisk (og Babylonsk) grundforskelligt
Sprog, Sumerisk, menes af andre Lærde at
være affattede i en Art babylonsk L. (se Th.
Pinches: Sumerian or Cryptographic« i
Journal of Royal Asiatic Society [London 1900]).
En langt større Udbredelse og Bet. end hos
Ægyptere og Babyloniere har L. hos de Folk,
som anvender Bogstavskrift, der, som velkendt,
i lange Tider har været i Brug i Europa
foruden i mange Egne af Asien og Afrika. Forsk.
Systemer L. er i Tidens Løb foreslaaede og
tagne i Brug, mange for maaske kort efter at
vige for andre Systemer. Snart nøjes L. med
de sædvanlige Bogstaver, kun at man ombytter
Ordenen, idet man enten tager Bogstavrækken
i omvendt Orden, ø for a, æ for b o. s. v. eller
i anden vilkaarlig Rækkefølge; ell. ogsaa
bruger man Taltegn, enten for Bogstaver, ell. for
Ord ell. for hele Sætninger. Man kan ogsaa
danne sig helt ny Tegn, som kun meddeles
rette Vedk., medens de holdes hemmelige for
alle andre. Tegn af sidste Art anvendtes i Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
