Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lønskrift - Lønstrup - Løp - Lörcher, Alfred - Lørdag - Lørenskog - Lörrach - Løsagtighed - Löscher, Valentin Ernst - Löschhorn, Albert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
passere. Under Krigsforhold kan Privatpersoner i
Reglen ikke afsende Chifferdepecher; ogsaa ved
Valget af Sprog er der en Del Indskrænkninger.
Depecher, der ikke er affattede i noget
virkeligt Sprog, kan oftere ventes tilbageviste. Man
maa derfor under saadanne Forhold, naar man
telegrafisk vil meddele Nyheder ved Hjælp af
L., give sine Meddelelser et saa dagligdags,
uskyldigt Udseende, at de ikke kan formodes
at angaa politiske Begivenheder eller Dagens
brændende Spørgsmaal. Noget saadant skete
under de sidste store Krige i Europa (1864—71),
naar man f. Eks. ved »Fuks« betegnede
Bismarck, ved »Volf« Kejser Vilhelm, ved
»Kafeen« Udenrigsministeriet (f. Eks. Café de
Russie o. s. v.), idet man for Resten skrev om
Forlovelser, Skilsmisser o. l., alt let
forstaaeligt for de Indviede. (Litt.: G. Merten,
Cours Diplomatique [1801 og oftere]; J. L.
Klüber, »Kryptographik« [Würzburg 1809];
Walter, »Chiffrier- und
Telegraphier-System« [Winterthur 1873]; Fleissner,
»Handbuch der Kryptographie« [Wien 1881]; Carl
Andersen, »Den hemmelige Skrivekunst«
[Kbhvn 1889]).
V. S.
Lønstrup, Fiskerleje og Badested i
Vendsyssel, Hjørring Amt, Vennebjerg Herred,
Maarup Sogn, beliggende ved Skagerrak 11 km V. f.
Hjørring, mellem Klitterne i en Dalfure ved en
lille Bæk, havde 1921 87 Gaarde og Huse med
357 Indb. Fra L. drives et ret betydeligt
Fiskeri, særlig af Torsk, Kuller og Hummer, og
den er nu et ret bekendt Badested med
Badehoteller, Afholdshoteller, Gæstgiveri, Mejeri,
Trælast- og Købmandsforretninger samt
Haandværkere. Byen har Vandværk, Kysttelefon —
Faresignal — og Redningsstation samt
Postekspedition, Telegrafstation og er Station paa
Privatbanen Hjørring—Aabybro. L. (gl. Form:
Løthenstorp) har omkr. Midten af 19. Aarh.
haft en Del Handel paa Norge
(»Nordstrandshandel«). Under et Uvejr 11. Aug. 1877
forvandledes den lille Bæk til en rivende Strøm,
der anrettede store Ødelæggelser i Byen.
M. S.
Løp er et norsk Ord for en liden Kurv, i
Folkesproget kaldt laup. Det er ogsaa
Benævnelse for en vis Jordskyld, i ældre Skr kaldt
»en Løb Smør«, hvilket regnedes lige med to
Vaager Fisk, egl. Betegnelse for en gl Afgift.
Hertil svarer oldn. laupr »Kurv«, laupr smørs
om en vis Vægt Smør, hvorefter Landskylden
beregnedes til ind i 19. Aarh. Ordet findes ogsaa
i andre germanske Sprog: middelnedertysk
lôp, »lidet Trækar med Korn, Salt, Smør o. l.«,
angelsachsisk léap, »Kurv, et vist Maal«.
H. F.
Lörcher [lörKər], Alfred, tysk
Billedhugger, f. 30. Juli 1875 i Stuttgart. Efter
Uddannelse paa Kunstindustriskoler var han
1898—1901 paa Münchens Akademi, 1905 et Aars Tid
i Italien, hvor Interessen for Antikken blev
stærkt vakt; senere virkede han i sin Fødeby
og i Berlin; 1919 blev han Prof. ved Stuttgarts
Kunstskole. Han udførte et Nietzsche-Hoved
(1899), Bronzen »Pige med Spejl« (1904), mange
Gravmæler (ogsaa under Verdenskrigen) m. v.
Da han efter Opholdet i Italien uddannede sin
Stil, i Tilslutning til arkaisk Kunst, til den
knappe, strenge Udtryksform, med klart
bevægede enkle Skikkelser, naaede han
efterhaanden frem i første Plan: »Kvinde paa Hug«
(Basalt, 1908), »Sovende Kvinde« (1913, Frankfurts
Städel-Institut) og fl. lgn. hvilende kvindelige
Skikkelser (Stuttgart-Mus. m. v.). Han har skabt
talrige Buster og Portrætmedaillbner (Hans
Schimpf, 1910), Plaketter, Gemmer m. v.
A. Hk.
Lørdag, af ældre dansk løghærdagh, oldn.
laugardagr, Baddag, Renselsesdag; laugar er
Genetiv af laug, Bad, gammeldansk løgh, Bad,
Badevand.
V. D.
Lørenskog Herred, Nedre Romerike
Sorenskriveri, Akershus Fylke, (1920) 2898 Indb.
Herredet svarer til L. Sogn af Skedsmo
Præstegæld, er et Jordbrugs- og Skovdistrikt paa
Vestsiden af Øieren. I den nordlige Del omkr.
Jernbanen Kria—Lillestrøm bestaar det af
veldyrkede Bakkepartier med forholdsvis tæt
Bebyggelse. Den sydlige Del er stærkt kuperet med
Skovaaser, som gaar op i 3 à 400 m. Af
industrielle Anlæg mærkes et Savbrug, en
Limfabrik, Trævare- og Papfabrik, L.
Elektricitetsværk. Herredets Areal er 69,68 km2, hvoraf 13,41
km2 Ager og Eng, 44,79 km2 Skov, 3,01
Ferskvand, Resten Myr og Udmark. Antagen Formue
1921 var 9584314 Kr, Indtægt 3653430 Kr.
M. H.
Lörrach [’lörak], By i tysk Fristat Baden,
Hovedstad i Kredsen L., i en bred Dal ved
Wiese, (1919) 14623 Indb. med den 1908
indlemmede Kommune Stetten, 5000 Katolikker.
Der findes en evangelisk og en kat. Kirke, en
Filial af Rigsbanken, en Amtsret, et
Hovedskattekammer, et Gymnasium med
Realprogymnasium, Bomuldsvæveri, Uld- og
Bomuldstrykkeri, (1400 Arbejdere), Kattuntrykkeri,
Jernstøberi og Fabrikation af Maskiner, Klæde,
Silkebaand samt mekan. Værksteder. Frugt- og
Vinavl.
N. H. J.
Løsagtighed er Overskriften paa Christian
V’s Lov 6. Bog, 13. Kap., der foreskriver Straf
m. m. for en Rk. usædelige Handlinger, som nu
dels er straffri, dels straffes i Medfør af dansk
Strl. 1866 Kap. 16 (Blodskam, Voldtægt, Bigami,
Hor m. fl., se vedk. Specialartikler).
A. Gl.
Löscher [’£ö∫ər], Valentin Ernst, tysk
luthersk Teolog, f. i Sondershausen 28. Decbr
1673, d. 12. Decbr 1749. Han studerede opr.
Filologi, men blev derefter Teolog, foretog 1695
en større Rejse og besøgte bl. a. Kbhvn. 1698
blev han Superintendent i Jüterbogk, 1701 i
Delitzsch, var Prof. i Wittenberg 1707—09 og
blev derpaa Superintendent i Dresden. Han var
en ædel Repræsentant for den lutherske
Ortodoksi, men havde ogsaa stor Forstaaelse for
Pietisternes Ønsker og var i det hele en
fremragende Kirkeleder. Han blev imidlertid
angrebet fra pietistisk Side og indvikledes i en
langvarig Kamp, under hvilken han paaviste
Pietismens mislige Sider, men paa en værdig
og afvejet Maade. Ogsaa mod Katolikkerne og
mod Wolff’s Filosofi polemiserede han. Han
begyndte Udgivelsen af det første teologiske
Tidsskrift »Unschuldige Nachrichten« (1701). Hans
Hovedværk er Historia motuum (1707 f.). Han
har skrevet fl. Salmer.
A. Th. J.
Löschhorn [’lö∫hårn], Albert, tysk
Pianist og Komponist (1819—1905), levede mest i
sin Fødeby Berlin og nød megen Anseelse som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
