Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løshage - Løsholt - Løsladelse paa Prøve - Løsning - Løsningslag - Løsningsret - Løss - Løssaflejringer - Lösznitz - Løsøre - Løten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løshage (Søv.), et kort, svært Tov forsynet
med en flad Hage i hver Ende. L. benyttes ved
Ophejsning af Fadeværk. Hagerne hugges om
Fadets Lug (den fremspringende Kant i Top og
Bund); i Tovets Bugt (Midte) findes en Kovs,
hvori Ophejsningstaljen fastgøres.
C. B-h.
Løsholt, vandret Tømmerstykke, som
forbinder Stolperne i Bindingsværk.
C. B-r.
Løsladelse paa Prøve finder Sted, naar en
dømt Fange forinden Straffens fuldstændige
Udstaaelse løslades paa visse Betingelser (at
han underkaster sig et Fængselsselskabs ell. en
Privatpersons Tilsyn, fører et ædrueligt Liv,
holder sig borte fra slette Kammerater o. l.),
saaledes, at han, hvis Betingelserne ikke
overholdes, uden ny Dom paany kan indsættes i
Fængsel til Udstaaelse af den resterende Del
af Straffen. I England benyttes dette saakaldte
probationsystem i stort Omfang som en for
Fangens Overgang til fuld Frihed særdeles
heldig Mellemtilstand, og derfra har det bredt sig
til Amerika samt til Kontinentet. Her hjemme
udgør L. p. P. et vigtigt Led i
Tvangsopdragelsessystemet, ligesom den under Navn af
betinget Benaadning (s. d.) danner det
sidste Stadium ved Udstaaelse af langvarige
Strafarbejdsstraffe (det progressive
irske System, se Fængselsvæsen),
medens L. p. P. ikke er hjemlet ved de egl.
Fængselsstraffe. Det kan dog forventes, at L. p. P.
ved en Revision af Straffelovgivningen vil blive
indført i betydeligt videre Omfang saaledes, at
den ligesom i England udgør en Del af
Straffetiden og derfor indtræder ell. ophører efter
Fængselsmyndighedernes Skøn udenfor de alm.
Regler om Benaadning.
A. Gl.
Løsning, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
sydøstlige Nørrejylland (Hatting Herred, Vejle
Amt), 11 km SV. f. Horsens og 15 km NØ. f.
Vejle. L. Stationsby (Stobberup) havde
1921 106 Gaarde og Huse med 630 Indb. (1911:
443, 1901: 498), fl. Skoler, Gæstgiveri,
Købmandshandel m. m. samt Station paa den
østjyske Længdebane.
M. S.
Løsningslag (bot.) kaldes i Histologien det
Cellelag, som (i Norden om Efteraaret) danner
sig i de løvfældende Træers og Buskes
Bladgrund, efter at der sammesteds inden for det
har udviklet sig en tynd Korklamel; idet
Cellerne i L. skiller sig fra hinanden, falder Bladet
til Jorden, og Saaret har da allerede sit Plaster.
(V. A. P.). A. M.
Løsningsret, Genkøbsret (jus retractus) ell.
Ret til at købe en Ting tilbage fra Køberen for
samme Sum, som den er solgt for. Er den solgte
Ting en fast Ejendom, vil Sælgeren ved
Tinglæsning kunne gøre denne sin L. gældende ogsaa
over for Tredjemand, til hvem Køberen maatte
afhænde Ejendommen. Se tillige Odelsret.
K. B.
Løss er en Slags støvagtigt, sandblandet,
kalkholdigt Ler, der gennemtrænges af talrige,
fine Rør, som skyldes nu forsvundne
Planterester (især af Steppegræs). L. viser ikke nogen
egl. Lagdeling, men indeslutter ofte med
Mellemrum Lag af smaa Kalkkonkretioner
(»Løssdukker«); ejendommelig er ligeledes L.’s
Tilbøjelighed til Spaltning efter lodrette Flader.
Ang. Løssaflejringernes Dannelse er
Meningerne delte; i Nordkina, hvor der findes
saadanne Aflejringer paa over 300 m’s
Mægtighed og med ejendommelige Erosionsfænomiener
(smalle, dybe Dale med terrasseformede
Sidevægge), indeholder L. Rester af Landdyr, især
af Landsnegle; den menes her (efter v.
Richthofen) at være dannet af det fine Støv, som de
hyppige Storme medfører fra Centralasien.
Ligeledes ved Vindens Hjælp menes de
Løssaflejringer at være dannede, som strækker sig
i et Bælte fra Belgien gennem Nordtyskland til
Karpatherne. Disse Løssdannelser er aflejrede
under Istiden, og de klimatiske Forhold maa
i disse Egne dengang have været, som de i
Nutiden er i de russiske og asiatiske
Steppeegne; dette viser bl. a. den Fauna, som
Aflejringerne indeslutter (Steppeegern, Vildæsel,
Steppeantilope o. s. v.). L. i Rhin-Egnene
indeholder en Mængde Ferskvandsmollusker og maa
derfor antages at være afsat i Ferskvand. L.
findes endvidere i Partier i Nærheden af
Alperne samt i det østlige Østerrig, i Ungarn,
Nordfrankrig og Nordamerika.
J. P. R.
Løssaflejringer, se Løss.
Lösznitz [’lösnets], By i tysk Fristat
Sachsen i Kreishauptmannschaft Zwickau. Amtsret
samt Fabrikation af mousserende Vine, hvide
Varer, Strømper, Maskiner og Jernstøberi. I
Nærheden store Skiferbrud. (1910) 7378 Indb.
N. H. J.
Løsøre ell. rørlige Ting i Modsætning til
faste Ejendomme ell. urørlige Ting, hvilken
Sondring spiller en stor Rolle i hele
Retssystemet, i Arve-, Familieretten og Processen, men
navnlig dog inden for Tingsretten.
K. B.
Løten, Herred, Sør-Hedmark
Sorenskriveri, Hedmark Fylke, (1920) 6259
Indbyggere, grænser mod N. til Aamot i Østerdalen
og til Vangs Almending, mod V. til Vangs
Hovedsogn, mod S. til Romedals og mod Ø. til
Elverums Præstegæld. Det udgør kun eet
Kirkesogn, der bestaar af en fra SV. stigende næsten
uafbrudt Flade, til Dels opfyldt med Myrer og
Skovstrækninger og mere højtliggende end de
sydlige og vestlige Nabopræstegæld. I
Herredets østlige Del ligger Gaardene paa en Højde
af 300 m o. H.; fra denne Højde sænker Landet
sig jævnt ned over mod Østerdalen. Mod N.
begrænses denne Flade af Bjerghøjder,
hvoriblandt mærkes Svanefjeld og Nordhoved, i S.
er Rokofjeldet 351 m. Ved dette ligger
Rokosøen med Ruiner af en gl til Skt Michael
indviet Kirke. P. Gr. a. Egnens høje Beliggenhed
og mindre gode Jordbund, især i den østlige
Del, er Agerbruget, som er den vigtigste
Næringsvej, misligere end i de øvrige Herreder.
Af industrielle Anlæg mærkes Aadalsbrug
Jernstøberi og mekanisk Værksted, fl.
Møllebrug og Savværker, Tørvestrøelsesfabrik,
Brændevinsbrænderier og Kartoffeltørrerier,
Trævarefabrikker, Tørvefabrik m. v. Den vestlige
mod Vang grænsende Del udgør Herredets
bedste Bygd, og dertil hører Kirkens Omegn
samt mange paa Oldtidsminder rige Gaarde
(Thorshoug). Hovedvejen fra Kria til
Østerdalen og Hamar—Erverumbanen gaar gennem
Herredet og har Stationerne Hørsand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
