Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løventhal, Carl Eduard - Løvenørn, de - Løvenørn, Poul Vendelbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Petersen, som i nogle Aar havde været L.’s
Medhjælper. Herom se Porto-Novo
Missionen. (Litt.: »Fra L.’s Mission« Nr 1—15
[1909—18]; G. Thaning, »Den grundtvigske
Retning og Hedningemissionen« [1922]).
L. B-n.
Løvenørn, de, dansk Adelsslægt, hvis
Stamfader, General Poul Vendelbo de L. (s.
d.), ved Patent af 14. Jan. 1711 blev optaget i
Adelsstanden med flg. Vaaben: Skjoldet delt af
Guld og rødt ved et nedadvendt Sværd, i 1. Felt
en mod Venstre vendt oprejst blaa Løve,
holdende Sværdet, i 2. en kronet Guld Dobbeltørn,
paa den kronede Hjelm en otteoddet Guld
Stjerne mellem, to jernklædte Arme, hver
svingende en nedadvendt Sabel. Hans Søn,
Konferensraad Frederik de L. (1715—79), der
først var Søofficer, og som senere blev Assessor
i Højesteret, Deputeret i det kombinerede
Admiralitets- og Generalkommissariatskollegium og
Amtmand i Korsør og Antvorskov Amter, var
Fader til den ugifte Generaladjutant
Premiermajor Ditlev de L. (1743—88) og til
Kontreadmiral Poul de L. (s. d.). Sidstnævntes Søn,
Ministerresident ved de fri Hansestæder og
Generalkonsul i Hamborg,
Geheimelegationsraad, Kammerherre Frederik Ernst
Vendelbo de L. (1798—1849), blev Fader til
Slægtens sidste Mand, Geheimekonferensraad,
Kammerherre Poul Ludvig Ernst de L.
(1839—1922), der var dansk Gesandt i Wien
1890—93 og i Petrograd 1893—1909. Som et
vistnok ret enestaaende Tilfælde kan anføres,
at Stamfaderen kun har haft 14 mandlige
Efterkommere, af hvilke endda kun 5 naaede den
voksne Alder.
P. B. G.
Løvenørn, Poul Vendelbo, dansk
Officer og Statsmand, f. 5. Apr. 1686 i Horsens,
d. 27. Febr 1740 i Kbhvn, var Søn af
Handelsmand, senere Bedemand Thomas Poulsen og
Hustru, Anna
Nielsdatter. I
Daaben fik han
Navnet Poul
Thomsen, men
da Faderen og
dennes
Brødre, der var
fødte i
Vendsyssel, kaldte
sig Vendelbo,
fik han og hans
Broder ogsaa
dette Tilnavn.
Hans
Barndomshjem var
ikke fattigt; vel
døde Faderen
allerede 1693,
men Moderen
ægtede Aaret efter en brav Købmand, der
blev ret velhavende og sørgede godt for
hendes Børn. P. L. blev sat i Latinskolen og
kom 1705 som Student til Kbhvn. Der gaar
Sagn om, at han her levede i yderste Nød;
nogen god Økonom var han aldrig; men
sikkert er det, at han havde en lille Fædrenearv,
og at Stedfaderen forstrakte ham ret
rigeligt med Penge. Den begavede,
fremadstræbende, livsglade unge Mand havde ikke ringeste
Lyst til at blive Præst, men lod sig 1707
sammen med fl. andre unge Danske engagere af
den norskfødte, russiske Oberst Niels Lange,
der opholdt sig i Kbhvn særlig for at skaffe
Tsaren en dygtig dansk General. Forsynet af
Stedfaderen med rigelige Rejsepenge drog L. i
Septbr til Rusland; han var saa heldig at
komme i Forbindelse med Tsarens Yndling Fyrst
Menzikoff, der faa Maaneder efter hans
Ankomst gjorde ham til Løjtnant i sin
Liveskadron, hvormed fulgte Kaptajns Rang. Med
sjælden Flid satte han sig ind i det fremmede
Lands Sprog og øvrige Forhold og blev snart
en dygtig Officer. Oktbr 1708 udmærkede han
sig i Slaget ved Ljesnaja, og Juli 1709 indlagde
han sig stor Berømmelse ved sin Tapperhed
ved Pultova og ved den Dygtighed, hvormed
han ledede de Forhandlinger, der førte til den
sv. Hærs Overgivelse. Herefter blev han Major
og Generaladjutant hos Menzikoff. Da Rusland
1710 skulde sende et Hjælpekorps til Danmark,
blev L. ansat ved dettes Stab som
Oberstløjtnant og Tsarens Generaladjutant. Den danske
Gesandt i Rusland, der havde virket ivrigt
herfor, henstillede til Kongen, at den unge, dygtige,
af Menzikoff yndede Officer blev optaget i den
danske Adel. Korpset kom foreløbig kun til
Danzig, men L. naaede ved Juletid i
Menzikoff’s Ærinde til Kbhvn, gjorde stor Lykke ved
Hoffet og i Byen, blev adlet med Navnet L.
(med Hentydning til det danske og russiske
Vaaben), blev dansk Oberstløjtnant og
Generaladjutant hos Kongen og sendtes i dennes Ærinde
tilbage til Rusland. I over 1 1/2 Aar stod han i
begge Monarkers Tjeneste; men da disses
Interesser ikke altid stemmede overens, blev
Stillingen uholdbar; i Septbr 1712 forlod han
Tsarens Hof og indtraadte definitivt i den danske
Hær, men vedblev længe at være Mellemmand
mellem Frederik IV og Peter I.
I Resten af den store nordiske Krig gjorde L.
udmærket Tjeneste som Officer og Diplomat;
han dirigerede Troppetransporterne, rejste i
Sendelser til de Allierede, spillede en vigtig
Rolle ved de Underhandlinger, der 1713—15
førte til Stenbock’s Kapitulation og Tønnings og
Stralsunds Overgivelse, og ordnede Forholdet
med Krigsfangerne. 1719 og 1720 ledede han fra
dansk Side med Dygtighed og Takt
Fredsforhandlingerne i Sthlm. Febr 1722 gik L., der nu
var Generalmajor, som Gesandt til Berlin, og
s. A. blev han hvid Ridder; i sin nye Stilling
gjorde han udmærket Fyldest og skaffede sin
Regering fyldige og korrekte Oplysninger om
Preusserhoffets Politik og om de indre Forhold
ved dette; hans store Elskværdighed,
Sprogfærdighed og Alsidighed gjorde ham yndet i
alle Kredse; han var en glimrende
Selskabsmand, belæst, underholdende og slagfærdig,
men tillige en flittig Arbejder, en udmærket
Iagttager. Den bornerte og brutale, men i
Bunden brave Preusserkonge fattede stor Godhed
for ham og skænkede ham sin Fortrolighed; de
preussiske Stormænd og de fremmede
Diplomater satte stor Pris paa ham. Men Livet i
Berlin var kostbart og skønt han ved sit
Ægteskab (1714) med den rige Prof. Poul
Vinding’s Datter Ingeborg (f. 13. Juni 1686, d. 28.
Jan. 1734) kom i Besiddelse af betydelige
 |
| P. V. Løvenørn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
