Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvfald - Løvfangeris - Løvfrøer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der i alle Tropeegne med ringe klimatisk
Forskel mellem Aarets Tider Træer, der med
kortere ell. længere Mellemrum helt afkaster Løvet,
saaledes at Træer af selv samme Art under
samme Voksekaar kaster Løvet, resp. springer
ud, til forsk. Tid og ganske uafhængig af
Aarstiderne. Dette viser hen til en Periodicitet af
indre Grunde, af lgn. Natur, som man finder
ved Hvileperioderne. Hvile og L. har dog intet
direkte med hverandre at gøre; Hvile findes
ogsaa hos Knopper af stedsegrønne Træer. Hos
disse falder efterhaanden de ældre Blade af,
efter 1 à 8 Aars Forløb, og ikke sjælden falder
samme ældre Aar gangs Blade af omtr. samtidig
hos samme Træ. L. iværksættes derved, at der
ved Bladets Grund foregaar Delinger og Vækst
hos Cellerne, saaledes at der lidt over
Bladgrunden opstaar et Par Lag tyndvæggede,
afrundede, løst forbundne Celler,
Løsningslaget. Samtidig med dettes Dannelse løsnes
ved Bladgrunden ogsaa Sammenhængen mellem
Ledningsstrengens Elementer, og for at L. skal
indtræde, kræves nu blot Overhudens Bristning,
der let sker. Forinden ell. umiddelbart efter L.
dannes der noget under Løsningslaget et
Korklag, der læger Saarfladen. Ved at stille Planter
i vedvarende Mørke ell. ved pludselig at stille
dem i meget tør Luft ell. netop i ganske
dampmættet Luft kan man ofte længe før den
normale Tid kunstig fremkalde L. At Planter, der
fra varme, fugtige Væksthuse bringes i tør
Stueluft, ofte kaster Bladene temmelig hurtig, er
velbekendt.
B. J.
Løvfangeris er tynde, helst flade Grene,
som lægges paa Skovbunden langs Udkanter o.
l. St., hvor Blæsten har fejet det opr. Løvdække
bort, saaledes at Jorden er bleven nøgen og
fast. Hensigten er, at L. skal holde paa det
senere faldende Løv og derved muliggøre en
ny Mulddannelse.
C. V. P.
Løvfrøer (Hylidæ), Fam. af de arcifere
Springpadder. Hertil hører Hyla arborea L.,
vor mindste Springpadde, næppe over 4 cm
lang. Let kendelig er den ved at have Finger-
og Taaspidserne besatte med Hefteskiver,
hvormed den kan holde sig fast ved fremmede
Genstande, ligesom ogsaa dens Farve er meget
karakteristisk. Ryggen er nemlig smukt
lysegrøn, Bugen hvidlig med et sølvagtigt Skær; en
mørk Stribe strækker sig fra Snudespidsen, over
Øje og Trommehinde, langs Siden ned til
Bagbenene; dog har den en betydelig Evne til at
skifte Farve og ses stundom med mørkegrøn,
ja endog næsten sortegraa Ryg. I Sydeuropa
optræder den fl. St. med mørkere Pletter i den
lysere Bundfarve. Om dens Ydre gælder for
øvrigt, at Huden paa Ryggen er glat, paa Bugen
kornet, at Snuden er afrundet, samt at
Pupillen er vandret. Munden bærer Tænder paa
Overkæben og Ganen; Tungens Form er
rundagtig; dens bageste Rand er lidt indskaaren og
fri. Hannen kendes fra Hunnen ved sin
Kvækkesæk, der som en mørk Hudfold ses under
Struben. Fingrene er fri; Tæerne med en lille
Svømmehud. I Modsætning til vore andre Frøer og
Tudser, der springer ell. kryber paa Jorden,
opholder L. sig paa Buske og paa højere
urteagtige Planter, hvor den, særlig om Aftenen,
med stor Behændighed hopper rundt paa Jagt
efter Insekter o. l.; om Dagen holder den sig
oftest stille og skjult, ikke sjælden fastheftet til
Bladenes Underside. Saavel herved, som p. Gr.
a. sin Farve kan den let undgaa at blive
bemærket, om den da ikke røber sig ved sin
stærke skrattende Kvækken, der høres hele
Sommeren.
Yngletiden falder i Beg. af Maj, og Hunnen
aflægger Æggene i en Klump. Haletudserne
bliver omtr. 4 cm lange og er kendelige paa den
meget brede Halebræmme, der paa Ryggen
strækker sig næsten hen mellem Øjnene. Gattet
aabner sig paa højre Side et godt Stykke over
Halebræmmens nedre Rand. L. er ret udbredt
paa de danske Øer og gaar i Østjylland N. paa
indtil Aarhus; desuden findes den i Sydsverige,
samt i hele Mellem- og Sydeuropa og i
Nordafrika; mod Ø. strækker den sig over de
tempererede Dele af Asien indtil Japan. Et Par
nærstaaende Arter findes i Sydøstasien; talrige
bliver de dog først i Australien, men navnlig i
Central- og Sydamerika. Her optræder henved
100 Arter af Slægten Hyla foruden fl. andre,
dog langt artfattigere Slægter. Bl. denne store
Mængde, af hvilke ikke faa tiltrækker sig
Opmærksomheden ved deres betydelige Størrelse
ell. smukke Farver, er der nogle, som viser en
særlig Omhu for deres Æg. Saaledes er en
virkelig Redebygning iagttaget hos Hyla faber
Wied. Her bygger Hunnen i det flade Vand
ved Dammenes Bred af Dynd en kredsformet
Vold, omtr. 30 cm i Gennemsnit, og lægger heri
sine Æg. Haletudserne udklækkes i Reden og
kan senere, naar denne er sunken sammen,
sprede sig i Dammen. Om andre ved man, at
de lægger deres Æg, omgivne af en rigelig
skumagtig Slimmasse, imellem sammenklistrede
Blade paa Træer, der staar ved Vandet. De
første Udviklingstrin findes inde i Slimmassen,
og rimeligvis er det Bestemmelsen, at
Haletudserne af Regnen skal skylles ned i Vandet
underneden. Hos Hyla Goeldii Boul. bærer
Hunnen Æggene om med sig paa Ryggen, hvis Hud
langs Randen hæver sig som en Liste og
derved danner en flad Skaal; rimeligvis forlader
Ungerne Æggene i fuldtudviklet Tilstand. Men
 |
| Løvfrø (Hyla arborea). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
