Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- M
- Ma (se Maa)
- M. A.
- Ma (lilleasiatisk Gudinde)
- Maa
- Maag
- Maager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M
M er det 13. Bogstav i vort lat. Alfabet og
har faaet sin Form og Plads i Alfabetet efter
gr. M. — I næsten alle Sprog, der skrives
med lat. Bogstaver, bruges m kun med
Lydværdien m; i Fransk betegner dog m efter et
Vokaltegn ofte, at Vokallyden er nasaleret:
lampe, timbre, nom. Ogsaa m-Lydens
etymologiske Forhold er meget simple, idet
indoeuropæisk m i det hele og store har holdt sig
uforandret i de nyere Sprog: sanskrit mātar-,
gr. μήτηρ, lat. mater, dansk Moder. I svagt
accentuerede Stavelser er udlydende m dog
bortfaldet i mange Sprog: dansk for Fode (af
oldn. fyrir fótum), ital. ponte (lat. pontem),
fr. impératrice (lat. imperatricem).
V. D.
Som rom. Tal er M. = 1000.
Forkortning for lat. Marcus, Manlius etc. —
Paa Lægerecepter m Forkortelse for misceatur
ɔ: bør blandes. — Foran fr. Navn = Monsieur;
M. M. ɔ: Messieurs. — m. (mus.) = Haand
(mano ell. main). — m (ved Længde) = Meter;
mm = Millimeter.
Ma, se Maa.
M. A. ɔ: Magister Artium (eng. Master of
Arts), Magister (Mester) i de fri Kunster.
Ma, lilleasiatisk Gudinde, en af de
Skikkelser, hvorunder den store Naturgudinde,
Almoderen, fordum, dyrkedes i Lilleasien, og af
hvilke Kybele og Rhea er de bedst kendte. M.
nævnes som dyrket i Byen Mastaura i Lydien
og som hørende til Rhea’s Følge af Stefan fra
Byzans, der tilføjer, at efter Sagnet havde Zeus
givet M. det Hverv at opfostre den lille
Dionysos. I andre Byer synes M. at have været
Stedets Hovedguddom, saaledes rimeligvis i
begge Byer af Navnet Komana (i Kappadokien
og i Pontos). M. omtales i gr. Indskrifter i
Lilleasien, skal ogsaa være fundet nævnt i en
Indskrift fra Makedonien. M. ses afbildet paa
Mønter; hun staar op med et stort ovalt Skjold
ved Siden; om Hovedet ses en Straalekrone.
Det er højst rimeligt, at en af de Gudinder,
som findes afbildede paa de lilleasiatiske
Klipperelieffer, de saakaldte hetitiske ell. anatoliske
Mindesmærker, staaende paa et Rovdyr, er M.
Grækerne antog ofte M. for samme Væsen som
deres Selene ell. Artemis; Romerne kaldte
hende Minerva ell. Bellona.
V. S.
Maa (Ma, Maat ell. Me) plejer man at
læse Navnet paa en ægypt. Gudinde [*],
Repræsentant for Sandhed og Retfærdighed,
ligesom i det hele for Orden og Harmoni i
Tilværelsen. Hun fremstilles med en Strudsfjer
[*] Symbolet for det sande og ægte, paa
Hovedet. Snart afbildes hun staaende op, snart
siddende paa Hug. I Glyptoteket paa Ny
Carlsberg findes en Bronzestatuette af en staaende
M., en af de smukkeste og største, der kendes.
Den er muligvis ældre end de fleste andre
Statuetter af M., som kendes. M. nævnes
undertiden som et Dobbeltvæsen, og paa ægypt.
Mindesmærker findes ofte to Gudinder M.
afbildede ved Siden af hinanden. Man har ment,
at denne dobbelte Fremstilling af M. havde
Hensyn til, at Retfærdigheden snart er
frikendende, snart fordømmende. I Billeder af den
ægypt. Dødedom ser man gerne M., enkelt ell.
dobbelt. Ægypt. Dommere bar ofte et Billede
af M. paa Brystet.
V. S.
Maag (oldn. mágr, got. megs), Person, man
staar i Svogerskabsforhold til, altsaa
Svigerfader, Svigersøn, Svoger m. fl. (endogsaa
Stiffader og Stifsøn). Ordet bruges meget i
Gammeldansk, men i nuv. dansk Rigssprog er det
forældet og digterisk; derimod er det endnu
levende med forsk. af de anførte Bet. i flere
danske Almuesmaal. Ordet er rimeligvis
rodbeslægtet med oldn. mǫgr. Søn, og dansk Mø.
V. D.
Maager (Larinæ) kaldes en over det meste
af Jorden udbredt, velkendt Gruppe af
Svømmefugle, bestaaende af c. 70 Arter, de mindste
næppe saa store som en Turteldue, de største
nærmende sig Havørnens Størrelse; i øvrigt
findes gennem hele Gruppen meget stor
Overensstemmelse i Udseende, og mellem de
hinanden i Størrelse og, den i øvrigt kun lidet
vekslende, Farve fjernest staaende Former findes
gennem andre Arter jævne Overgange. M.’s
Bygning viser dem som fortrinlige Flyvere,
der i og ved Vandet søger deres oftest af
dyrisk Næring bestaaende Føde. Fjerdragten er
tyk, men tillige blød, ikke fast og elastisk som
f. Eks. hos Alkene, Vingerne veludviklede,
brede med lange Haandsvingfjer. Fødderne er ret
kraftige, ikke høje, Tæerne har flade Kløer,
og mellem Fortæerne er udspændt en hel
Svømmehud, medens den lille, undertiden
rudimentære Bagtaa er fri. Halen er af Middellængde,
oftest lige afskaaret, Halsen er kort, Næbbet
er kraftigt, fladtrykt fra Side til Side,
Overnæbbet i den yderste Del nedadbøjet,
Undernæbbet i sin yderste Trediedel skraat afskaaret,
saa at der paa Undersiden dannes en stump
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0307.html
