Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 313 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maanen - Maanen - Maanen, Cornelius Felix van - Maaneobservationer - Maanedlig, Maanehov - Maaneringe i Træ - Maanerude - Maanesaa - Maaneskifte - Maaneskulpe - Maanesten - Maanesyge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udviklingstrin M. har naaet sin nuv. Form.
Loewy og Puiseux har benyttet deres
Fotografier til at opstille en Hypotese for M.’s
Udvikling og har fundet at kunne hygge op 5
Perioder, som gradvis gaar over i hverandre.
Spektralfotometriske Maalinger af enkelte Strøg
af M.’s Overflade, sammenlignede med
tilsvarende Maalinger af forsk. Stoffer af Jordens
Overflade, har ført Scheiner og Wilsing til det
Resultat, at de lavere liggende Partier af Mare
mulig er af en lavalignende Karakter, medens
Siderne af Krateret mere er dækkede af vulk.
Aske. (Litt.: Tisserand, Mécanique
céleste, III [Paris 1894]; Brown, Lunar theory
[Cambridge 1896]; Beer og Mädler, »Der
Mond« [Berlin 1837]; Neison, The moon
[London 1876]; Carpenter og Nasmyth,
The moon [London 1874]; Schmidt,
»Erläuterungsband der Charte der Gebirge des
Mondes« [Berlin 1878]; Franz, »Der Mond«
[1906]; Puiseux, La terre et la lune [1908]).
J. Fr. S.

Maanen opfattes hos de gotisk-germanske
Folk som et mandligt Væsen, Solen som et
kvindeligt. I den nordiske Gudedigtning er han
en Jætte ell. et Væsen af lavere Rang, hvem
Guderne har tildelt den Rolle at køre ell. ride
over Himlen; en noget større Rolle spiller M. i
Folketroen, dels som et menneskeligt Væsen
(»Kongens Søn af Sky«) ell. som »den
himmelske Hjort«, hvis to Takker er synlige i
Nymaanen, dels ganske i Alm. som Besidder af
Trolddomskraft. Forestillingen om, at M. kan
hentes ned ved Heksenes Tryllekunster, findes
i mange Lande og er sikkert fra først af en
barnlig Forklaring af Maaneformørkelsen.
(Smlg. Maanedyrkelse).
(A. O.). G. K-n.

Maanen [’ma.n_ə(n)], Cornelius Felix
van, nederlandsk Statsmand (1769—1849), blev
1795 Generalprokurør i den bataviske Republik
og var 1806—09 Justitsminister under Kong
Ludvig (Bonaparte), 1810 en kort Tid fr.
Statsraad og derefter Præsident for
Appellationsretten i Haag. Skønt han altsaa havde været
nøje knyttet til det fr. Herredømme, blev han
dog 1814 Formand for de sammenkaldte
Notabler til Drøftelse af den ny Forfatning og
Septbr 1815 Justitsminister. Hans Iver for at
gennemføre holl. Forvaltningssprog i Belgien
og hans Strenghed i at forfølge dettes
frisindede Ordførere, særlig Potter 1828, gjorde ham
alm. forhadt i Belgien og medvirkede
væsentlig til Revolutionen 1830. Under Urolighederne
i Bryssel blev hans Bolig ogsaa ødelagt. Han
blev derfor straks afskediget, men, da Belgien
alligevel rev sig løs, igen udnævnt til Minister
og forblev i denne Stilling indtil 1842, trolig
støttende Kong Vilhelm I’s Stivsind imod
enhver Indrømmelse.
E. E.

Maaneobservationer (Søv.) anvendes meget
paa Søen til Bestemmelse af Skibets Plads og
Deviationen. Se Obervationer til Søs.
C. B-h.

Maanedlig, Maanehov, se Bisol og Hove.

Maaneringe i Træ, d. s. s. dobbelt
Splint.

Maanerude (Botrúchium Sw.), Slægt af
Slangetungefamilien, fleraarige Urter med en
kort, lodret og ganske underjordisk Stængel.
Aarlig fremkommer kun et enkelt Blad, hvis
nedre golde Del er
er 1—4 Gange
fjerdelt, gerne med
brede Afsnit,
medens den øvre
frugtbare Del er
2—3 Gange fjerdelt
i smalle Afsnit, der
bærer de næsten
kuglerunde
Sporehuse; disse aabner
sig ved en
Tværspalte. Omtrent 10
Arter, hvoraf
nogle er dansk-norske;
Alm. M., norsk:
Marinøgle (B.
lunaria [L.] Sw.),
bliver indtil 0,15 m
høj og har først
en mørkere, senere
en blegere grøn
Farve. M. er
temmelig sjælden i
Danmark (i Frugt
i Juli—Aug.) og
vokser hist og her
i Norge (i Frugt til
forsk. Tider, alt
efter Højden);
overalt paa sandet og
tørt Terrain,
Bakker, Heder o. l.
Bladene var tidligere officinelle, og hele
Planten har været Genstand for megen Overtro. De
øvrige Arter er alle sjældne.
A. M.

Maanerude.

Maanesaa, af det tyske Mohnsaat,
Valmuefrø, der navnlig bruges til Birkesbrød.
K. M.

Maaneskifte betegner opr. det samme som
Maanefase, men bruges sædvanlig om det
Tidspunkt, da disse indtræffer. I tidligere Tider
mente man, at især Vejret afhang af M., saa
at der med et nyt M. skulde indtræffe
Forandring i Vejret. Senere Undersøgelser har
tilstrækkelig paavist det uvidenskabelige heri.
J. Fr. S.

Maaneskulpe, se Lunaria.

Maanesten, se Feldspat.

Maanesyge. Iflg. ældgamle medicinske
Systemer havde Planeterne Indflydelse hver paa
sit Organ i det menneskelige Legeme; for
Maanens Vedk. gjaldt særlige Forhold, idet den
regnedes for skadelig og navnlig kunde
bevirke Sindssygdom, naar dens Straaler ramte
en Sovende. At der tillagdes Maanen saadanne
Egenskaber, hang sammen med, at man havde
observeret det cykliske Forløb af
Menstruationsperioderne og Maanefaserne, og derfor
antog, at Maanen havde Indflydelse paa Kvindens
Frugtbarhed og paa det ufødte Barn
(Eventyrenes Maanebarn, Maanekalv). Straalerne
regnedes for skadelige, ja, Ortolff fra Bayern
(1477) paastaar endog, at et saaret Menneske
dør, hvis Maanens Straaler falder paa ham. Det
periodiske i Sindssygdommene sattes ogsaa i
Forbindelse med Maanens Faser, idet Legemets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>