Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maar (Pattedyr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ilder (M. sarmatica) fra Østeuropa og
Vestasien; Pelsen paa hele dens Overside er hvid
med store, uregelmæssige rødlige Pletter, hele
Undersiden rensort. Den Sibiriske Ilder
(M. eversmanni) har hvidligt Hoved og Ryg;
15 Ilderarter, delte i mange Underarter, findes
vidt udbredte i Nordamerika.
Flodilderen, Sumpodderen eller Nørz’en (M.
lutreola) er i betydelig Grad tilpasset til
Vandliv og derfor i fl. Henseender mindende om
Odderen; Pelsen forholdsvis kort, Hovedet
bredt og fladt, Ørerne korte, Halen ikke busket,
Benene lavere med veludviklet Svømmehud,
navnlig paa Bagpoterne. Svømmer fortrinligt og
lever navnlig i Skovegne ved Bjergbække;
fortærer navnlig Muslinger, Krebs, Fisk og Frøer,
men ogsaa Smaapattedyr og Vandfugle; i
Overensstemmelse med, at den hyppigt æder
Skaldyr, er dens Knudetænder, navnlig i
Overkæben, særlig store og veludviklede. De jages
overordentlig meget p. Gr. a. deres stærkt
efterspurgte Skind, Buntmagerens Nirtsch. Ligner
vor alm. Ilder, men Ryggen er lige saa mørk
som Bugen. Kroppen 38 cm, Halen 13 cm
Hører hjemme i Østeuropa (Finland, Rusland
og Polen) og forekom tidligere helt til Weser
og op i Holsten, men er nu næsten udryddet i
Tyskland. Meget nærbeslægtet er den lidt større
nordamerikanske Mink (M. vison), der er
rødbrun med hvid Hage, ogsaa ofte med
hvidligt Bryst. — De egl. Væsler er
Smaaformer, der i særlig høj Grad er tilpassede til
at forfølge Smaagnavere ned i disses Gange;
Legemet derfor uforholdsmæssigt langt og
tyndt, næsten ormeformet, med ganske smaa,
lave Ben; de løber derfor i Hop, uden
synderlig Hurtighed, stadig med Halen, lige i Vejret;
omtr. udelukkende Jorddyr, der sjældent eller
aldrig klatter i Træerne, men navnlig holder
til i Stengærder, Stenurer, forfaldne Udhuse
o. l. Haarlaget er ret kort og tæt tilliggende,
ogsaa paa den korte Hale, der aldrig er
busket. Ejendommelig er deres Hang til i nordlige,
snerige Egne at faa hvidlig ell. helt hvid
Vinterdragt. Bl. de mange Arter, der er vidt
udbredt over Jorden, lever to i Danmark,
nemlig: Lækatten ell. Hermelinen (M.
erminea), hvis Overside i Sommerdragten er
gulagtig. brun ell. rødbrun, ved en skarp
Skillelinie skilt fra den hvide ell. gulhvide
Underside; Halespidsens forlængede Haar rensorte.
I Vinterdragten hos os renhvid, kun med sort
Halespids. Størrelsen mærkværdig vekslende,
Hannerne dog altid meget større end
Hunnerne; Totallængden naar for Hannens Vedk.
33—36 cm, for Hunnens kun 25—29 cm. Store
Hanner kan omtr. være dobbelt saa store som
smaa Hunner. Farveforandringen i
Oktbr—Novbr til hvidt, og i Marts—Apr. til brunt, sker
ved fuldkommen Fældning. Vævre, rastløse,
sjældent blodtørstige Smaadyr, der baade ved
Nat og Dag driver deres Jagt paa Mus o. l.;
navnlig naar de har Unger, ses de om Dagen
stadig slæbende dræbte Mus til Boet og er
derved i høj Grad nyttige Dyr, der sikkert bør
fredes, selv om de naturligvis ogsaa tager en
Del Fugleunger, Æg o. l.; ogsaa Agerhøns,
Ryper, Hareunger o. l. jager de, selv voksne
Harer skal de kunne overmande, idet de med
stor Udholdenhed bider sig fast i disses Strube.
Parringstiden i Febr ell. Marts, som Regel 4—7
Unger, nu og da flere, i Lemænaar i Norge
indtil 16 Unger. Ungerne forsvarer den med blindt
Raseri, men hvor den har Fred er den ofte
paafaldende tryg over for Mennesket. I
Danmark er den alm. overalt, findes dog ikke paa
Bornholm; i øvrigt udbredt fra Ishavet til
Nordafrika, over Nord- og Mellemasien og over
Nordamerika; alm. i Nordgrønland, men findes
ikke paa Island. I de sydlige Dele af England
samt i Frankrig har den hvidbroget
Vinterdragt, i Sydeuropa er Sommer- og Vinterdragt
ens. Dens hvide Vinterskind er et søgt
Pelsværk, brugtes tidligere bl. a. til Kongekaaber,
kendeligt paa de sorte Halespidser paa hvid
Grund. Vor anden Væselart er Bruden (M.
vulgaris), der i Bygning og Farver ganske
ligner Hermelinen, men altid er let kendelig dels
ved at mangle sort Halespids, dels ved sin
langt ringere Størrelse. Hannens Totallængde
højst 19—24 cm, Hunnens 17—18 cm. Denne
nydelige lille Skabning, det mindste kendte
Rovdyr, ligner i Levevis ganske Hermelinen og
staar hverken tilbage for denne i Mod ell.
Blodtørst; af Temperament er den yderst
hysterisk, faar let Raseritilfælde og ses endogsaa
nu og da falde død om af Arrigskab. Den
overmander med Lethed Mus, Rotter, Muldvarpe
o. l. I Danmark er dens Vinter- og
Sommerdragt næsten ens; i Norge og i Nord- og
Mellemsverige bliver den derimod renhvid om
Vinteren, i Sydsverige hvidbroget. Ret alm. i
Danmark; har omtr. samme Udbredningszone
som Hermelinen, dog i det hele en lidt
sydligere Form, saaledes mindre alm. i Norge og
findes ikke i Grønland, Island ell. Irland.
Uddøde M. I europæiske pleistocæne
Huledannelser har man fundet Levninger af
Skovmaar, Ilder og Hermelin. Allerede fra miocæne
Lag kendes Former, der synes at være ægte
M. Ellers viser andre Former som Plesictis
nærmest hen paa en Forbindelse med
Desmerdyrene.
Af andre Slægter, der hører til Maargruppen,
er den bekendteste Jærven (s. d.). Endelig
hører herhen ogsaa den sydamerikanske Slægt
Galictis, karakteriseret ved en lang, kortbenet
Krop, et kort, bagtil bredt Hoved, afrundet
Snude, ret lang, busket Hale. Kløerne kan ikke
trækkes tilbage, Saalerne er nøgne.
Tandformelen er som Ildernes. De bedst kendte Arter er
Grisonen (Galictis vittata), lidt større end
en M., gul paa Nakke, Øren og Halespids,
næsten sort nedenunder, og Taïraen ell.
Hyraren (G. barbara), smukt askegraa ell.
gulbrun med sorte Ben og sort Hale samt en
gulhvid Strubeplet, ikke lidt større end forrige,
Kroplængde 65 cm, Halen 45 cm. Denne sidste
foretrækker Skove, medens Grisonen mest
træffes i tynde Buskadser og i Nærheden af
Huse. Det er behændige Klatrere, der navnlig
elsker Fjerkræ, men dog kan tæmmes og holdes
som Muse- og Rottejægere — repræsenterer
saaledes fuldkommen M. i Sydamerika. (Litt.:
Brehm, »Thierleben«; Flower og
Lydekker, Mammals; Melchior, »Den danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
