Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mac Clure, Robert John le Mesurier - Mac Cormick, Arthur David - Macculagh, James - Mac Culloch, Horatio - Mac Culloch, John Ramsay - Maccus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overvintre i Leopold Havn og blev tvungne til at
vende tilbage 1849 uden særlige Resultater. —
Admiralitetet bestemte sig nu til at udsende de
samme to Skibe under Collinson’s Kommando
for at søge gennem Bering Stræde til Melville
Ø, hvortil Parry var naaet Ø. fra 1819.
Skibene afsejlede fra England 20. Jan. 1850, men
skiltes i en Storm i Magellan Stræde 20. Apr.
for ikke mere at mødes. Da M. C. kom til
Bering Stræde, antog han, at Collinson, hvis
Skib var en bedre Sejler end hans, allerede
var passeret, og fortsatte derfor Rejsen. Han
blev af Isen tvungen til at følge Amerikas Kyst
indtil Kap Parry (c. 124° v. L.), som han
naaede 6. Septbr, gik herfra mod N. og fandt
Sydkysten af Banks Land og Prins Albert Land;
han sejlede derpaa ind i Strædet mellem disse
Øer, men frøs inde, førend han slap igennem.
Paa Slæderejse forvissede han sig om, at
Strædet førte ud til Melville Sund, saa at M. C.
26. Oktbr 1850 havde opdaget en
Nordvestpassage. Den paafølgende Sommer arbejdede
»Investigator« sig under farefulde Isforhold S.
og V. om Banks Land, passerede 21. Septbr
Landets Nordpynt, der senere kaldtes Kap Mac
Clure, og naaede en Bugt, som han til
Erindring om de overstaaede Farer kaldte Mercy
Bugt. Med et Slædeparti herfra kom M. C. 28.
Apr. 1852 til Parry’s Vinterhavn paa Melville
Ø, hvor han fandt en Beretning, som Mac
Clintock havde efterladt 6. Juni 1851 paa
Slæderejse Ø. fra. M. C. efterlod en Beretning,
som blev fundet samme Efteraar af
Medlemmer af Kellet’s Ekspedition, hvis Skibe nu var
kommen til Melville Ø. Aarstiden var saa langt
fremrykket, at Kellet maatte afvente Foraaret
for at sætte sig i Forbindelse med M. C. Paa
»Investigator« var Tilstanden sørgelig: Vinteren
var overordentlig streng, det var umuligt at
befri Skibet af Isen, Mandskabet var meget
svækket af utilstrækkelige Næringsmidler, og
Skørbug vandt efter den 3die Overvintring stor
Udbredelse. Af Mangel paa Proviant havde M.
C. derfor bestemt at sende Halvdelen af
Mandskabet bort over Depoterne mod Ø. og mod S.,
medens han selv med Resten af Besætningen
vilde forsøge til det yderste at forcere Skibet
gennem Nordvestpassagen. Glæden var derfor
stor, da Løjtnant Pim, udsendt af Kellet, efter
en yderst besværlig Slæderejse 6. Apr. 1853
naaede »Investigator«, førend Folkenes
Bortrejse. Skibet blev forladt 3. Juni, og
Mandskabet, der alle led af Skørbug, overført til
Kellet’s Skibe. Disse slap ud af Vinterhavnen
18. August, men blev standset af Pakisen SV.
f. Bathurst Ø, og M. C. maatte atter overvintre.
I Apr. 1854 rejste han over Isen til Beechey Ø
og herfra med et af Undsætningsskibene til
England, hvortil han kom 28. Septbr 1854,
altsaa efter en Fraværelse af 4 1/2 Aar. — De
første Efterretninger om en Nordvestpassages
Tilværelse skyldes M. C.; han og
»Investigator«’s Besætning havde rejst fra Ocean til
Ocean N. om Amerikas Fastland og hædredes
bl. a. med en Nationalbelønning paa 10000 £.
— Efter at have tjent i fem Aar med Hæder
paa Kina-Stationen traadte M. C. ud af aktiv
Tjeneste og døde som Viceadmiral. (Litt.:
Sherard Osborn, The Discovery of a
North-West Passage etc. [Lond. 1856], paa
Dansk ved Svendsen, »Opdagelsen af
Nordvestpassagen m. m.« [Kbhvn 1858]; N. F. Ravn,
»Udsigt over de Rejser, som er foretagne for
at finde Nordvestpassagen« [Kbhvn 1860];
Proceedings of the Royal Geographical Society,
vol. XVIII [Lond. 1894]).
G. F. H.
Mac Cormick [mə-’kåəmik], Arthur
David, eng. Maler, f. 14. Oktbr 1860 i
Coleraine (Irland). M. C., der 1883—86 uddannedes
paa South Kensington Museets Kunstskole,
samlede nyt og livfuldt Stof paa de store
Forskningsrejser, han deltog i, saaledes 1892—93 til
Karakorum. Han udgav 1895 An artist in the
Himalayas.
A. Hk.
Macculagh [mə’ka£ä], James, irsk
Matematiker, f. 1809; 1847 aflivede han sig i et Anfald
af Melankoli. Hans Virksomhed som
Universitetslærer, der var højt skattet, faldt ved
Trinity College i Dublin, hvor han var Prof. i
Matematik fra 1838 og i Fysik fra 1843. Som
Videnskabsmand har han beskæftiget sig med
Geometri, Mekanik og Optik. Han har
behandlet Keglesnittene og de konfokale
Keglesnitsflader (Proceedings of the Royal Irish
Academy [2. Bd]) samt en Fladeform, Aspidal
surfaces, der som specielt Tilfælde indbefatter
Fresnel’s Bølgeflade (Transactions of the Royal
Irish Academy [16. Bd]). En prisbelønnet Afh.
af M.: On the law of chryslalline reflexion and
refraction findes i Transact. of the Roy. Ir. Ac.
(1838). M.’s samlede Værker udg. 1881
(Collected Works, ved Jelilet og Haughton).
Chr. C.
Mac Culloch [mə-’ka£åk], Horatio, skotsk
Maler, f. 1805 i Glasgow, d. 24. Juni 1867 i
Edinburgh. M. C., Elev af Knox, 1838 Medlem
af det skotske Akademi, malede især skotske
Landskaber: »Inverlochy-Slottet«,
»Aftenlandskab« (skotske Nationalgaleri), »Druidestene i
Maaneskin« m. m.
A. Hk.
Mac Culloch [mə-’ka£åk], John Ramsay,
eng. Nationaløkonom og Statistiker, f. 1. Marts
1789 i Wigtownshire i Skotland, d. 11. Novbr
1864 i London, var 1828—31 Prof. i
Nationaløkonomi i London, fra 1838 til sin Død
Kontrolør ved Stationary Office, Regeringens
Trykningsbureau, i London. M. var en
overordentlig flittig Skribent. Indtil J. S. Mill 1848
udsendte sin berømte Principles, var M. ogsaa
den mest læste og indflydelsesrige økonomiske
Forf. i England, overskyggede endog en Tid
lang sine langt betydeligere Forgængere, Adam
Smith og David Ricardo, hvis populariserende
og dogmiatiserende Discipel han var. Stor
Udbredelse, ogsaa i Overs., fandt navnlig M.’s
Haandbog The principles of political economy (1825).
M. var typisk manchesterdoktrinær. Arbejdet
var for ham den eneste Rigdomskilde;
Industrialismen og Maskinteknikken fik i ham en
lige saa konsekvent ensidig som snusfornuftig
Forsvarer.
(K. V. H.). Sv. N.
Maccus, en staaende Figur i de gamle
romerske Skuespil Atellanerne.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
