Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Macdonald, James Ramsay - Mac Donald, John Alexander - Mac Donald Island - Macdonell, Arthur Anthony - Macdonell, Antony Patrick
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han i Londons Kommuneraad. Ved
Parlamentsvalget 1906 bragte Arbejderpolitikens store
Fremstød, som han selv havde været en af de
flittigste til at forberede, ham ind i Underhuset
som Medlem for Leicester. Ved sine
fremragende Evner som Taler og Debattør, ved sin
Forenen af Takt og Selvbeherskelse med hed
og ubønhørlig Fastholden af de principielle
Maal forekom han snart Borgerskabet som en
af de betydeligste, men tillige som en af de
farligste Underklasseførere. 1911 valgtes han til
sin Parlamentsgruppes Formand, men 1914 blev
hans Stilling fronderende endog til denne, fordi
han, der altid havde traadt særlig skarpt i
Skranken for en fredelig og billig
Udenrigspolitik, nægtede Berettigelsen af Englands
Indtræden i Verdenskrigen. I Krigsaarene virkede
han mindre som Parlamentspolitiker end som
Fredstaler og som Mægler mellem de stridende
Landes Arbejderpartier; han havde stor Andel
i den internationale Stockholmkongres 1917,
men hindredes i personlig Deltagen. Englands
Sejr, de brede Lags Skuffelse over
Bolsjevikernes brutale Autokrati og Regeringens glimrende
sociale Løfter havde undergravet hans
Position ved Parlamentsvalgene Decbr 1918, og han
led et stort Nederlag i sin Kreds. En Tid endnu
var det ret let at gøre ham mistænkt hos
Menigmand for Bolsjevisme (som han dog
ingenlunde forkyndte), Ateisme (uagtet han ikke
havde opgivet sine Fællers sædvanlige
ukirkelige Kristendom) og Ægteskabsfjendtlighed
(uanset hans smukke Mindeskrift over sin
Hustru). Men de magre Tiders skærpede sociale
Modsætninger bragte ham frem paa ny. Ved
Valgene Novbr 1922 tog han Aberavonkredsen i
Sydwales fra sine borgerlige Modstandere, og
ved Parlamentets Sammentræden valgtes han,
og ikke den typiske Fagforeningsmand Clynes,
der havde været Minister under Krigen, til
Formand for Arbejderpartiet, og da dette nu
dannede den største Oppositionsgruppe, blev
han Oppositionens Hovedleder i Underhuset.
Han har hævdet sin Stilling som Kritiker
dygtigt og skarpt, men har tillige myndigt dæmpet
ny radikale Arbejderrepræsentanters Forsøg
paa at indføre den »direkte Aktion« i
Parlamentet.
M. har i en Rk. velskrevne og indholdsrige
Bøger udviklet sine Anskuelser om
Samfundsspørgsmaal og om Forholdene i Storriget,
navnlig i Indien, hvor han rejste 1913 som Medlem
af en Regeringskommission; kendtest er The
Socialist Movement (Home University Library
[1912]) og Policy of the Labour Party (1921).
P. L. M.
Mac Donald [mək-’dånə£d], John
Alexander, eng. (kanadisk) Statsmand, f. 11. Jan.
1815 i Glasgow, d. 6. Juni 1891 i Ottawa. Han
fulgte 1820 med sine Forældre til Kanada, blev
1836 Sagfører i Kingston og vandt tidlig Ry.
1844—67 var han Medlem af Kanadas
Underhus, hvor han hørte til det konservative Parti;
optoges allerede 1847—48 i Ministeriet, samt
paa ny 1854—62 som Attorney general og 1864
som Førsteminister. Han tog fremragende Del
i de Forhandlinger, der gik forud for
Dannelsen af Dominion of Canada, og blev derefter
Juli 1867 Førsteminister i den ny Stat indtil
Novbr 1873, samt paa ny Oktbr 1878 indtil sin
Død, altsaa i 19 Aar. Som saadan var han
virksom for at udstrække Forbundsstaten over hele
britisk Nordamerika og ligeledes for Bygningen
af den store Jernbane til Stillehavet, hvorved
alle dens Lande sammenknyttedes (1880—1885).
Ogsaa var han 1870—71 en af Englands
Befuldmægtigede til Ordning af Alabama-Sagen.
Til Løn for sine Fortjenester blev han 1869
Baronet og 1879 optagen i det eng.
Geheimeraad; hans barnløse Enke ophøjedes 1891 til
Peeress. Hans Levned skildres af hans
Privatsekretær J. Popei »J. A. M.« (2 Bd, 1894).
E. E.
Mac Donald Island [mək-’dånə£d-], se
Heard-and-Macdonald-Island.
Macdonell [mək’dånə£], Arthur Anthony,
eng. Indolog, f. i Indien 1854, studerede
1875—84 i England og Tyskland (særlig i Oxford og
Göttingen) saavel europ. som asiatiske Sprog
(ind. og kin.) og var fra 1888 konstitueret Prof.
i Oxford og tillige Lektor i germansk Filologi.
Efter Monier Williams’ Død 1889 blev han
Boden Professor of Sanskrit i Oxford og
Forstander for Indian Institute. 1907—08 foretog
han en større videnskabelig Ekspedition til
Indien, hvor han indkøbte forsk. værdifulde
Haandskrifter og bl. a. opdagede en meget stor
Samling af Sanskrit-Haandskrifter (over 6000),
der erhvervedes til Bodleian Library i Oxford.
Han har udg. forsk. Lærebøger og
Haandbøger i sit Fag: Sanskrit Grammar (1886),
Sanskrit Dictionary (1893), History of Sanskrit
Literature (1900), A new Sanskrit Grammar
(1901), Sanskrit Grammar for Beginners (1911).
Af hans øvrige videnskabelige Produktion
fremhæves hans Udgave af Sarvānukramaṇi
(de gl. Indledninger og Indices til Rigveda)
(1886, i Anecdota Oxoniensia), Vedic Mythology
(1897, i »Grundriss d. indo-arischen Philol.«),
Udgave med Indledning og eng. Overs. af
Bṛhad-Devatā (I—II, 1904, i Harvard
Oriental Series), Vedic Grammar (1910—11, en
sammenfattende Grammatik over Vedasproget,
i »Grundriss d. indo-arischen Philol.«), og
endelig sammen med A. B. Keith: Vedic Index
of Names and Subjects (1—2, 1912, en
fuldstændig Realencyklopædi til Vedatidens Kultur
og Litt.).
D. A.
Macdonell [mək’dånə£], Antony
Patrick, eng. Embedsmand, f. 1844, 1908 Baron
M. of Swinford. Han kom 1865 ind i det
indiske Styre og naaede ved sin overlegne
Dygtighed op til de højeste administrative Stillinger
næst Vicekongens. 1902 udnævntes han, der
var Katolik, og hvis liberale Sympatier var
kendte, af den konservative Regering til
Undersekretær for Irland, et Vidnesbyrd om et
tilsigtet, delvis Systemskifte i dens irske Politik.
M. ydede sin vægtige Bistand til det
frugtbareste Værk, Irland længe havde set, Landloven
1903; men da han vilde forfølge Sejren ved en
Forhandling med Nationalisterne om indledende
Skridt til Home rule (devolution), strandede
det paa gammelkonservativ Modstand. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
