Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Macedonicus - Macedonien - Macedonius - Maceió - Macer, Æmilius - Macerata - Maceration (Blødgøren, Opblødning) - Maceration (se digerere) - Mac Even, Walter - Mac Evoy, Christopher - Macfarren, George Alexander - Macgill, Patrick
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Macedonicus, Tilnavn til Romeren
Quintus Cæcilius Metellus, der 148 f. Kr.
som Prætor erobrede Makedonien.
H. H. R.
Macedonien, se Makedonien.
Macedonius, en gr. heterodoks Biskop i
Konstantinopel i 4. Aarh. e. Kr., d. kort efter
360. Han var Modstander af det nicænske
Symbol, men vilde heller ikke slutte sig til de rene
Arianere og blev derfor afsat af disse sidste
paa en Synode i Konstantinopel 360. Senere
opstod der et Parti, Macedonianerne
ell. Pneumatomakerne, og disse lærte
— uden at man helt kan afgøre, om M. selv
har ført den Vranglære ell. ej —, at
Helligaanden ikke er Faderens og Sønnens Lige i
Guddomsværdighed, men at den kun er en
Tjener og er Englene lig. Imod denne falske
Opfattelse optraadte navnlig en Synode i
Konstantinopel 381, indtil endelig de to økumeniske
Symboler, det nicænsk-konstanitinopolitanske og
det saakaldte athanasianske, gjorde det ganske
af med Macedonianernes Lære.
A. Th. J.
Maceió [masæ^i’å], Hovedstad i den bras.
Stat Alagoas, ligger paa en Halvø mellem
Havet og Lagoa do Norte og har betydelig
Udførsel af Sukker og Bomuld. Smuk Domkirke.
(1920) 74166 Indb.
N. H. J.
Macer, Æmilius, fra Verona, rom.
Digter, Ven af Vergil og Ovid, d. 16 f. Kr., skrev
forsk., nu tabte Læredigte, Omithogonia (om
Fuglenes Liv), Theriaca (om Slangebid),
maaske De herbis (om lægende Urter). Hans
væsentligste Forbillede var den gr. Digter
Nikandros. Se ogsaa Licinius.
H. H. R.
Macerata [-t∫e-], Provins i Mellemitalien i
Landskabet Markerne, begrænses mod N. af
Prov. Ancona, mod Ø. af Adriaterhavet, mod
S. af Ascoli-Piceno og mod V. af Perugia. M.
er 2773 km2 med (1915) 267400 Indb.
Provinsens vestlige Del er helt optaget af
Apenninerne, hvis højeste Punkter her naar 1600 m. Den
østlige Del er Lavland og vandes af fl.
Smaafloder som Musone, Potenza og Chienti. I de
ufrugtbare Bjergegne findes betydelige Arealer
af Skov og Græsland; her drives Faareavl samt
nogen Kultur af Vin og Oliven. Lavlandet er
derimod rigt paa Korn, Bælgfrugter, Vin,
Oliven og Sydfrugter. Tolentino har betydelig
Silkeavl. Industrien indskrænker sig til lidt Garveri
og Papirfabrikation. Langs Kysten løber
Jernbanelinien Ancona—Brindisi med Stikbane mod
V. op ad Chienti-Dalen. Byerne ligger inde i
Landet, da Kysten er uden Havne; de vigtigste
er Hovedstæderne i de to Kredse, hvori
Provinsen deles, Camerino og Macerata, samt
Leopardi’s Fødeby, Recanati. — Hovedstaden
Macerata ligger 38 km S. f. Ancona i en Højde
af 300 m og havde (1915) 24500 Indb. Den
ligger i en agerdyrkende Egn og har nogen
Industri af Glas- og Lervarer samt Møllebrug. Fra
M. har man Udsigt over Landet lige fra
Apenninerne til Adriaterhavet, og Byen selv gør et,
malerisk Indtryk med sine gl. Mure og Taarne,
med sin Domkirke og sine gl. Adelspaladser.
Byen er Sæde for en Biskop og en Præfekt,
har et Univ., Lyceum, Gymnasium, tekn. Skole,
Mus. og et Bibliotek. — M.’s Oprindelse skyldes
Alarik’s Ødelæggelse af det nærliggende Helvia
Recina, hvis fordrevne Indb. grundede
Recanati og M.
(H. P. S.). C. A.
Maceration (lat.), Blødgøren, Opblødning.
M. anvendes f. Eks. til Forfærdigelse af anat.
Præparater, især af Knogler, Baand o. l.
Macererede, opblødte, kan Bløddelene
blive under en tæt sluttende Bandage, hvor
Fugtigheden kan holde sig, ell. under et varmt
Omslag. Benævnelsen benyttes desuden om den
særlige, opblødte, opløste Tilstand, som et
Foster kan frembyde, naar det efter Døden
tilbageholdes i Livmoderen. Der er her ikke
Tale om en egl. Forraadnelse. Cellerne og
Vævene mister deres Struktur og gennemtrænges
af Vædske, hvori som oftest Blodets Farvestof
har opløst sig; en saadan Udsvedning af
Vædske finder ogsaa St. under Overhuden, der
herved løftes op i Blærer, som kan briste, og den
højrøde Læderhud saaledes blottes. M. kan
begynde meget hurtig efter Fosterets Død —
har Luften Adgang til Fosteret, da i Løbet af
faa Timer.
(Lp. M.). J. P. H.
Maceration, se digerere.
Mac Even [mək-’ju.in], Walter, amer.
Maler, f. 13. Febr 1860 i Chicago. Han er
uddannet i og knyttet til Paris, har malet
Interiører og Scener fra Arbejdernes Liv. Paa
den internationale Kunstudstilling i Kbhvn 1897
saas bl. a. det store »Paa Hjemvejen fra
Arbejde« og »Opgørelse«.
A. Hk.
Mac Evoy [mək-’i.vå^i], Christopher,
Planter (1760—1838), hørte til en paa de
danskvestindiske Øer bosat skotsk Familie. Han ejede
store Plantager paa St Croix, som han bragte
i en glimrende Forfatning. 1817 købte han
Bernstorff Slot og 1820 et af de store Palæer
i Bredgade i Kbhvn, som af ham blev meget
luksuriøst udstyret. Han fik 1819 Tilladelse til
at anlægge et Gasværk i Kjøbenhavn.
(F. R. F.).
Macfarren [mək-’färən], George
Alexander, eng. Musiker (1813—87), virkede trods
sluttelig fuldstændig Blindhed som Lærer ved
Royal Academy of music 1834—75, derefter
tillige ved Cambridge-Universitetet. M., der tog
Doktorgraden i Musik og blev Direktør for
Musikakademiet, har skrevet en Rk. Operaer,
Oratorier, Kantater, Korsange (Anthems) etc.
samt nogen Kammermusik — hvilket alt dog
ikke er naaet uden for hans Fædreland —,
ligesom han er bleven bekendt og anset for
sine Udg. af gl-klassisk Musik (Purcell og
Händel) og for sine Lærebøger i Musikteori og
-historie. (Biogr. af Banister). — Hans
Broder Walter Cecil M. (1826—1905) har
komponeret Kor- og Kammermusikværker og
har ligeledes udg. Klassikerne (Mozart,
Beethoven).
W. B.
Macgill [mə’gi£], Patrick, engelsk-irsk
Forf., f. 1890 i Donegal som Søn af en fattig
Husmand. Allerede som lille Dreng maatte han
selv tjene sin Føde. Fjorten Aar gl drog han
til Skotland, hvor han arbejdede som
Landarbejder og Jordarbejder; derimellem,
ernærede han sig ogsaa som Landstryger, og senere
blev han Bokser. Han læste, hvad han kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
