Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Machar - Machault, Guillaume de - Machecoul - Mache-Enhed - Machetes - Machias - Machiavelli, Niccolò di Bernardo dei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været Roser«, 1894) og i den versificerede
Roman »Magdalena« tager han
Kvindespørgsmaalet op i moderne Aand. Den sidste Del af
hans Produktion er viet til en Forherligelse af
det antikke Hedenskab og Angreb paa
Kristendommen, saaledes: »Golgatha« (1901), »V zári
hellenského slunce« (»Under hellensk Sol«, 1905),
»Jed z Judey« (»Giften fra Judæa«, 1906), »Rim«
(»Rom«, 1907). Disse senere Arbejder samt et
Bd Rejsedigte fra Krim (»Výlet na Krim«, 1899)
er de, der kunstnerisk set staar højest; Versene
er rolige, klangfulde, klare, til Tider plastiske,
dog kan han ikke kaldes en egl. poetisk
Nyskaber; hans Bet. ligger særlig i den Kraft,
hvormed han har optaget Kampen for moderne
politiske og sociale Ideer.
E. D.-H.
Machault [ma’∫o], Guillaume de, fr.
Troubadour (1300—c. 1372), i Tjeneste hos
Jeanne af Navarre og Karl V af Frankrig,
kendt baade som Digter og Komponist, ogsaa
af flerstemmig Musik, bl. a. en Messe til den
nævnte Konges Kroning 1364. Han er en af de
tidligste fr. Komponister af den saakaldte Ars
nova-Skole. Værker af ham findes i Johs.
Wolf’s »Geschichte der Mensuralnotation« (1904)
samt i Oxford history of music, vol. II.
A. H.
Machecoul [ma∫’kul], By i det vestlige
Frankrig, Dept Loire-Inférieure, ligger 30 km
SV. f. Nantes paa en frugtbar Slette. Den har
1800 Indb. og Ruiner af et gl. Slot. Ved M.
forefaldt 1793 en af Vendée-Krigens blodigste
Scener, idet 300 fangne Soldater her blev
nedsablede af Vendée’erne.
N. H. J.
Mache-Enhed [ma∫-] se Radioaktivitet.
Machetes [-’ke-], se Brushøns.
Machias [’mät∫äs]. By i Staten Maine, U. S. A.,
ved Floden af s. N. 6 km længere nede ved
Floden ligger Havnestaden Machias Port. 2100
Indb.
N. H. J.
Machiavelli [makia’væl.i], Niccolò di
Bernardo dei, ital. Historieskriver og
politisk Skribent, f. i Firenze 3. Maj 1469, d. smst.
22. Juni 1527, var af en gl, i hans Fødeby
anset Fam. og
havde efter
hans Værker
at dømme
faaet en god
Opdragelse.
1498 traadte
han i Statens
Tjeneste og
blev Sekretær
hos »de ti
Raadsherrer
for Friheden
og Freden«
(il dieci di
libertà e di
pace), i hvilken
Stilling han
blev benyttet
meget i
politiske Sendefærd
til Frankrig, Tyskland, Rom og andensteds;
samtidig anvendtes han i Krigsvæsenet, hvor han
arbejdede paa at ombytte Lejetropperne med en
national Hær. Hele denne Virksomhed fik en
brat Afslutning, da Medici’erne 1512 vendte
tilbage til Firenze; et nyt Raad blev valgt, der
fjernede alle mistænkelige Embedsmænd,
deriblandt M., der blev fængslet og endog
underkastet Tortur; men da man fandt ham
uskyldig, blev han løsladt 1513 og tog derpaa
Ophold paa Landet, hvor han læste, tænkte og
skrev, men var daarlig tilfreds med at være
bleven fjernet fra Deltagelse i det offentlige
Liv. Derfor søgte han at nærme sig Medici’erne,
og ved Kardinal Giulio de’ Medici’s (Clemens
VII’s) Gunst blev det overdraget ham (1520) at
skrive Firenze’s Historie mod en aarlig
Understøttelse. Efterhaanden blev han igen anvendt
i offentlige Anliggender, og da Firenze 1526
indtraadte i Ligaen i Cognac, og der var Fare
for et Angreb af de kejserlige Tropper,
udfoldede M. en overordentlig Virksomhed som
Sekretær hos de Øvrighedspersoner, der havde
med Forsvaret at gøre; men Misfornøjelsen med
Medici’erne var stor, og medens Kejserens
Tropper stormede Rom, udbrød der Oprør mod
dem, og de blev forjagne, og den gl. Republik
genoprettet. M., der ogsaa havde maattet
flygte, vendte snart tilbage og tilbød sin
Tjeneste, men man havde ikke Tillid til ham mere
P. Gr. a. hans Forbindelse med Medici’erne, og
han døde s. A. i stor Nød. Uagtet M. var en
flittig og saare energisk Embedsmand, fik han
dog Tid til at skrive meget og af ret forsk. Art.
Det, han lærte af de klassiske Forf. og af Livet,
hvor han jo havde Anledning til at stifte
Bekendtskab med forsk. Landes Forhold og
adskillige mærkelige Personer, bragte han til
Anvendelse i sine Skr, og han søgte gennem sine
Erfaringer at opstille bestemte Regler for den
Maade, en Politiker under visse Forhold burde
optræde paa. Til hans skarpe Virkelighedssans
kom en livlig Fantasi, der udtrykte sig i et
overordentlig smukt og klart Sprog, saa han er
bleven for ital. Prosa, hvad Dante var for ital.
Poesi. I sproglig Henseende staar hans
»Betragtninger over de ti første Bøger af Livius«
højest, men hans berømteste og mest omstridte
Bog er »Fyrsten« (Il Principe, udkom første
Gang i Rom 1532), hvor han fremstiller,
hvordan den Fyrste maatte være, som skulde kunne
befri Italien, samle det og gøre det lykkeligt.
Det Billede, han her tegner os, har virket i
høj Grad frastødende paa mange, og man har
ment, at Forf. til en saadan Bog maatte være
bundfordærvet, men naar vi husker paa, at den
er skreven paa en Tid, da Statskunsten ikke
tog synderligt Hensyn til Midlerne, naar blot
Maalet naaedes, og i et Folk, der var blevet
demoraliseret ved indre Splid og fremmed
Undertrykkelse, forstaar vi bedre, at den er
bleven, som den er. Han ser paa Menneskene,
som de er, ell. som han har fundet dem, og da
de fleste enten er Slyngler ell. Pjalte, kan
Fyrsten ikke være dydig, saafremt han skal kunne
udrette noget. Han maa paa een Gang være
Løve og Ræv, handle uden Skrupler, men
bevare Skinnet. Dyden er kun en Maske for
Lasterne, og som Mønster paa en Fyrste opstilles
Cesare Borgia, der efter M. kun bukkede
under p. Gr. a. sin Vanskæbne. At disse
Grundsætninger for en Fyrstes Optræden maatte
 |
| N. di B. dei Machiavelli. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
