Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mackenzie, Alexander - Mackenzie, Alexander (kanadisk Statsmand) - Mackenzie, Alexander (eng. Musiker) - Mackenzie, Henry - Mackenzie, Sir Morell - Mackenzie, Robert Tait - Mackeprang, Adolf Henrik - Mackeprang, Carl Mauritz Clod - Mackinac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
to the Frozen and Pacific Oceans in the years
1789 and 1793 (1801).
M. V.
Mackenzie [mə’kenzi], Alexander,
kanadisk Statsmand, f. i Skotland 1822, d. i
Toronto 1892, udvandrede 1842 og arbejdede som
Murer i Kingston, Ontario, vandt frem som
Bygningsentrepenør og liberal politisk
Bladudgiver, kom 1861 ind i sin Provins’ Parlament
og 1867 efter Forbundsstatens Dannelse ogsaa i
dennes. 1873—78 var han Forbundsstatens
Førsteminister og var stadig indtil faa Aar før
sin Død en af Hovedmændene i den »liberale«
Politik, d. v. s. Forfægter af de eng.
Frihandelsmænds Program i Modsætning til hans
»konservative« Modstanderes lokale
Protektionisme, som han mente vilde svække Kanadas
Forbindelse med Moderlandet.
P. L. M.
Mackenzie [mə’kenzi], Alexander, eng.
Musiker, f. 22. Aug. 1847 i Edinburgh; han
studerede først i Tyskland, senere ved Royal
Academy i London, for hvilket han — efter en Tid
at have virket i Skotland — blev Direktør
(1888). M. har vundet et anset Navn baade som
Dirigent og som Komponist; bekendtest er hans
Instrumentalmusik (Ouverturer, Klaver- og
Violinkoncert, Klaverkvartet, Strygekvartet,
skotske Rapsodier), hvorimod hans Operaer,
Oratorier og Kantater næppe er opførte uden for
England.
W. B.
Mackenzie [mə’kenzi], Henry, engelsk
Romanforfatter (1745—1831), studerede ved
Univ. i Edinburgh, tog derefter til London for
at studere Jura og blev efter sin Tilbagekomst
Skattekontrclør. 1771 udgav han anonymt sin
mest bekendte Roman The Man of Feeling;
men da en ung Gejstlig vilde tilegne sig
Forfatterskabet, maatte M. vedkende sig det. Denne
Roman, der er stærkt paavirket af Sterne og
af den samtidige Sentimentalitet, gjorde megen
Lykke og bidrog sit til at fremme Føleriet. Som
en Modsætning til The Man of Feeling udgav
han to Aar senere: The Man of the World, der
nu ligesom Julia de Roubigné er helt glemte.
M. var en af dem, der først blev opmærksom
paa Burns’ Digte. — En samlet Udgave af sine
Værker besørgede han selv 1822. Hans Biografi
findes i Scott’s Lives of the Novelists.
(T. L.). I. O.
Mackenzie [mə’kenzi], Sir Morell, eng.
Halslæge, f. 1837, d. 1892, kom 1858 paa en
Studierejse til Wien, hvor da netop Striden
stod mellem Türck og Czermak om Prioriteten
for Anvendelsen af Laryngoskopet. Han saa
straks Bet. af den ny Opfindelse og besluttede
at hellige sig Studiet af Halssygdommene, og
han kom gennem det meste af sit Liv til at
staa som Laryngologiens Førstemand i
Storbritannien. Han har skrevet talrige større og
mindre Arbejder, deriblandt en meget brugt,
ogsaa til tysk og fr. oversat Haandbog i Hals-
og Næsesygdomme, endvidere Growths in the
Larynx og den i talrige Oplag udkomne, ogsaa
til dansk oversatte populære Hygiene of the
Vocal Organs. 1887 kaldtes han til Berlin for
at behandle Kronprins Friedrich, som led af en
Halslidelse, der af de tyske Laryngologer var
diagnosticeret som Strubekræft, medens M.
hævdede, at det var en godartet Svulst. Trods
stadig Forværrelse af Tilstanden fastholdt M.,
mulig som Følge af politisk Paavirkning, stadig
sit Standpunkt og gav med sine Artikler og
Udtalelser til Tidsskrifter og Blade Anledning
til en forbitret og usmagelig Polemik. Hans
Modstandere hævdede, at Kronprinsens Liv
mulig kunde have været reddet ved en
Radikaloperation, men at M. trak Tiden ud, indtil han
til sidst, kort før Kronprinsens, nu Kejserens,
Død (1888) selv maatte indrømme, at det
drejede sig om Kræft. M. var herefter en brudt
Mand, selv om han endnu bevarede en
betydelig Del af sin store Praksis, navnlig bl. Sangere
og Skuespillere. (Litt.: Felix Semon, »Die
Krankheit Kaiser Friedrich III und die
Laryngologie« [» Centralblatt für Laryngologie«, V, S.
243] og »Nekrolog« [»Centralblatt für
Laryngologie«, VIII, S. 411]).
J. M.
Mackenzie [mə’kenzi], Robert Tait,
amerik. Billedhugger, f. i Ontario (Kanada)
1867. Han blev Prof. i fysisk Opdragelse ved
Univ. i Philadelphia og kom herigennem ind
paa skulpturelle Studier af det nøgne Legeme.
Han udstillede sin første Statue 1902, M.’s
Atletskulptur vandt snart Verdensry. Hans »Atlet«
(den ideale College-Atlet), udstillet 1903 i Paris,
kom til Ashmolean-Mus. i Oxford. Statuetterne
»L’Escanioteur« og »Løberen« kom henh. til
Metrop.-Mus. i New York og Fitzwilliam-Mus.
i Cambridge, »Konkurrenten« (1906) til
Nat.-Gal. i Ottawa; »Anspændelsens Glæde« (1912)
anbragtes i Sthlm’s Stadion. M. har bl. a. skabt
Statuer af den unge Franklin og Metodisten G.
Whitfield i Philadelphia.
A. Hk.
Mackeprang, Adolf Henrik, dansk
Dyremaler, f. paa Gaarden Langesø ved Odense
5. Febr 1833, d. 18. Marts 1911. Som Elev af
Kunstakademiet udstillede han 1857 sine første
Arbejder, to Landskaber over fynske Motiver;
1859 kom hans tidligste Dyrestykke, »Køer paa
Marken«; først fra 1864 er det saa godt som
udelukkende Dyrenes Liv, han skildrer. Fra
1872 til 1874 studerede han med Akademiets
Stipendium i Paris og Rom; 1875 købtes hans
»Raadyr« til Nationalgaleriet. M. har nydt ikke
ringe Popularitet hos det bredere Publikum,
som især føler sig tiltalt af hans Billeder med
Jagtvildt i Skoven.
(S. M.). P. J.
Mackeprang, Carl Mauritz Clod,
dansk Historiker og Arkæolog, f. paa Kiding i
Sundeved 28. Decbr 1869. Han vandt den filos.
Doktorgrad ved et dygtigt Arbejde om »Dansk
Købstadstyrelse fra Valdemar Sejer til
Christian IV« (1900) og gav i »Nordslesvig
1864—1909« (1910, tysk Overs. 1912) en udmærket
Skildring af sine nærmeste Landsmænds Kaar,
vidnende om indgaaende Kundskab og stor
Forstaaelse. 1897 var M. blevet knyttet til
Nationalmuseets 2. (historiske) Afdeling, og 1910 blev
han Direktør for denne; som saadan viste han
fremragende administrative Evner, og 1922 blev
han Museets Enedirektør. Han er tillige
Medlem af Bestyrelsen for Frederiksborgmuseet.
Hans litterære Produktion paa arkæologisk
Omraade er endnu af mindre Omfang; fremhæves
kan en fortræffelig Oversigt over »Vore
Landsbykirker« (1920).
Kr. E.
Mackinac [’mäkinå.], Mackinaw, smuk,
skovbevokset Klippeø i den nordvestlige Ende af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
