Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mac Mahon, Marie Edme Patrice Maurice - Macmillan & Co. - Macnamara, Thomas James - Macody Lund - Macomb - Mâcon - Macon - Macon 8se Bourgognevine) - Maconochie, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Centrum og stormede Cavriana. 1861 fungerede
han som overordentlig Gesandt ved Kong
Vilhelm I’s Kroning i Königsberg, stod en Tid i
Spidsen for 2. Korps i Lille, indtil han 1864
blev Generalguvernør i Algier, hvor han med
Held undertrykkede forsk. Opstande. Krigen
1870 kaldte ham igen til Kamp paa en
europæisk Krigsskueplads, idet han fik Befalingen
over 1. Armékorps, der opmarcherede i
Alsace. 4. Aug. sloges en af hans Divisioner ved
Weissenburg, og selv led han 6. s. M.
Nederlaget ved Wörth efter en heltemodig Kamp mod
Overmagten, 3. tyske Armé under Kronprinsen
af Preussen. Resterne af sit Korps førte M. til
Châlons, hvor han stilledes i Spidsen for den
sig efterhaanden dannende Châlons-Hær paa
c. 120000 Mand, med den Opgave at undsætte
den i Metz indesluttede Marskal Bazaine. Kun
modstræbende gik han ind paa denne
Operation, hvis Fare han godt indsaa. For en
væsentlig Del p. Gr. a. Troppernes mangelfulde
Organisation udførtes Bevægelsen kun langsomt, og
det lykkedes de to tyske Hære, Maas-Armeen i
og 3. tyske Armé, ved en Svingning til højre
at tvinge den fr. Hær mod den belg. Grænse
til Sedan, hvor den efter en fortvivlet Kamp
1. Septbr fuldstændig indesluttedes og blev
tvunget til Kapitulation den flg. Dag. M. undgik
at underskrive Kapitulationen, da han var
blevet alvorlig saaret 1. Septbr. Han sendtes som
Krigsfange til Tyskland, hvorfra han vendte
tilbage Marts 1871 og overtog Kommandoen over
Versailles-Hæren, med hvilken han besejrede
Kommunen. 1873 valgtes han ved Thiers’ Fald
til Republikkens Præsident. Uagtet han straks
stillede sig ikke uvenlig over for en
Genindsættelse af Bourbon’erne, fremkaldte han dog
Vedtagelsen af Lovforslaget om Forlængelse af
hans Præsidentværdighed til 7 Aar
(Septennatet). M. tog ikke megen afgørende Del i
Statsstyrelsen og greb kun selvstændig ind paa
det militære Omraade vedrørende Hærens
Reorganisation, se i øvrigt Frankrig,
»Historie«. 30. Jan. 1879 traadte han frivillig tilbage
og levede nu Resten af sit Liv i stille
Tilbagetrukkenhed, anerkendt af alle som den tapre,
ridderlige Soldat, der ofrede alt for sit Land.
Hans Lig blev paa Statens Bekostning bisat i
Invalidekirken. Han har skrevet L’armée de
Versailles. Rapport officiel (1891). (Litt.:
Léon Laforge, Histoire complète de M. M.
[Paris 1898]).
(B. P. B.). E. C.
Macmillan & Co. [mək’mi£ən-], eng.
Forlæggerfirma, grundlagt 1843 af Brødrene Daniel
(1813—57) og Alexander M. (1818—96), Forlaget
har særlig lagt sig efter Naturvidenskaberne
(Huxley, Foster, Geikie, Roscoe m. fl.).
Foruden Belletristik (Tennyson, Kingsley, Oliphant
o. a.), Historie og Litteratur (Green, Morley,
Masson, Wood) har det udg. og udg. endnu
det berømte Macmillan’s Magazine (fra 1859)
og det illustrerede Ugeblad Nature (fra 1869).
Firmaet er nu (siden 1893) et Aktieselskab
med Frederick M. (f. 1851) som Formand. Han
er tillige Direktør for Datterselskabet The
Macmillan Co., New York.
J. L. L.
Macnamara [məknə’märə?], Thomas
James, eng. Politiker, f. 1861, blev som
Folkeskolelærer en landskendt Talsmand indenfor
Standen for pædagogiske og liberale Reformer
og kom ind i Politik under Brydningerne
mellem Statskirke og Frikirker paa
Skolelovgivningens Omraade. Siden 1900 repræsenterer
han Camberwellkredsen (i Sydlondon) i
Underhuset. 1907—08 var han parlamentarisk
Sekretær for Local Government Board, 1908—20 for
Marineministeriet, og hans Vedhængen ved
Lloyd George lønnedes Marts 1920 med
Forfremmelse til det egl. Kabinet som
Arbejdsminister. Han er en stor parlamentarisk
Brugbarhed og en glimrende folkelig Taler; men hans
egl. Særpræg, som frejdig Socialradikal,
udviskedes i hans lange Embedstid. Han gik af
sammen med Lloyd George Oktbr 1922. Han
har skrevet meget om offentlige Spørgsmaal og
er Æresdoktor i Oxford.
P. L. M.
Macody Lund, se Lund, J. F. M.
Macomb [mä’ku.m], By i U. S. A.,
Stat Illinois, ligger 110 km NV. f. Springfield
ved Crooked Creek. (1910) 5774 Indb. M. driver
stor Handel med Korn. Byen er Sæde for
Statens Normalskole (aabnet 1902) og et
Carnegie-Bibliotek.
N. H. J.
Mâcon [ma’kå], By i det østlige Frankrig.
Hovedstad i Dept Saône-et-Loire, ligger 335 km
SØ. f. Paris ved Saône. Mest kendt er Navnet
blevet ved den ypperlige Bourgogne-Vin, der
dyrkes i Omegnen paa et Areal, der strækker
sig 15—20 km. i sydlig, vestlig og nordlig
Retning ud fra Byen. M. har (1921) 19780 Indb.,
Taarnlevninger fra Middelalderen, Domkirke,
Raadhus, Lyceum, Seminarier, Bibliotek, to
Hospitaler; den har betydelig Tilvirkning af Ure,
Kobber-, Jern- og Messingvarer,
Landbrugsmaskiner, Lædervarer, Lærred, Fajance samt
en meget berømt Marmelade og driver desuden
Handel med Vin, Korn, Kvæg, Fjerkræ og Kul.
— M. i Forening med det omliggende Landskab
Maconnais udgjorde i Middelalderen et
Grevskab, der 1228 solgtes til den fr. Krone. 1562
og 1567 led M. meget under gentagne
Indtagelser vekselvis af Hugenotter og Katolikker.
Derimod gik den store Revolutions Bølger
ualmindelig fredelig hen over Byen. I et gl. Hus paa
Torvet er Lamartine født.
N. H. J.
Macon [mə’kåŋ], 1) By i Staten Georgia.
U. S. A., ligger ved Ocmulgee. Jernstøberier,
Maskin- og Bomuldsfabrikker, betydelig
Handel. Der findes fl. højere
Undervisningsanstalter, som Statens Blindeinstitut og Lewis High
School for Farvede. (1920) 52995 Indb. 2) By i
Staten Missouri, U. S. A., med Vognfabrikker
og Stenkulsgruber, (1910) 3584 Indb.
N. H. J.
Macon [ma’kå], se Bourgognevine.
Maconochie [məkå’nåki], Alexander,
Kaptajn i den eng. Flaade, Fængselsreformator
og Filantrop, f. i Skotland 1787, d. i England
1860. Efter at have deltaget i Krigene mod
Napoleon, og bl. a. tilbragt 3 Aar i fr.
Fangenskab, hvor han havde lært det daværende
Fængselsvæsens usle Tilstand at kende, kom han
1838 som Guvernementssekretær til Van
Diemens Land, der dengang brugtes som
Deportationssted for Straffefanger. For at raade Bod
paa de skrækkelige Forhold, hvorunder disse
levede, udarbejdede M. her sit berømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
