Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madras - Madrasah - Madrashamp - Madrasstrøelse - Madrazo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vand fra Floderne ud over Markerne, ligesom
Landet, særlig de lavere Egne, vrimler af
kunstige Damme til Opsamling af Flod- og
Regnvand. Englænderne har imidlertid gjort sig
fortjente ved betydelig at udvide
Vandingsanlæggene; særlig er store Kanalarbejder udførte i
Godaveris og Kistnas Deltaer, hvorved
Oversvømmelser, der forhen gjorde disse
Strækninger ubeboelige, er forebyggede og Vandet
nyttiggjort for Agerbruget. Den vigtigste Kornsort er
Ris; dernæst dyrkes Hirsearter, Bomuld o. a.
Olieplanter, Sukker, Indigo, Tobak. Paa
Bjergene dyrkes Kaffe, Te og Kina. Areca- og
Kokospalmen er Genstand for udstrakt Dyrkning paa
den fugtige Vestkyst, medens Palmyrapalmen
(Borassus flabelliformis) dyrkes paa den tørre
Østside. Bjergværksdriften er ringe, skønt
de mineralske Skatte ingenlunde er ubetydelige.
Kul findes i Distriktet Godaveri, men af daarlig
Kvalitet. Jern findes mange St., men udvindes
efter forældede Metoder. Guld og Kobber findes
i de østlige Ghats, Antimon og Sølv i Madura,
Mangan i Nilgiri. Fl. af Østkystens Floder
indeholder Granat og Zirkon i Flodsandet. Af
Vestkystens Strandlaguner udvindes betydelige
Mængder af Salt. Storindustrien er højst
ubetydelig og indskrænker sig til Fabrikation af
Sukker og Arrak. Det indfødte Haandværk
frembringer fortrinlige Juvelerarbejder,
Elfenbens- og Trævarer. Til Fremme for Handelen
er der i de senere Aar anlagt et ret betydeligt
Jernvejsnet. Ogsaa Kanalerne er af Bet. for
Samfærdselen. Af Havnene er Hovedstaden den
eneste, der har større Bet. Prov. M. styres af
en Guvernør under Vicekongen i Delhi. Den
inddeles i 29 Distrikter.
2) Hovedstad i Provinsen M., ligger paa
Østkysten af Forindien med (1921) 522951 Indb.,
hvoraf (1911) 415910 Hinduer, 59169
Muhammedanere, 41814 Kristne. M. gennemstrømmes af
den lille Flod Kuvam. Ved Strandbredden lige
N. f. dens Munding ligger Fortet St George,
paa Landsiden omgivet af en halvkredsformet
Fæstningsmur. I Fortet findes fl.
Regeringsbygninger, Arsenalet, St. Mary’s Church etc. Mod
S. strækker sig langs Stranden den elegante
Promenade Beach, der er meget yndet for
den friske Søbrises Skyld. N. f. Fortet ligger
Havnen og ved den Kvarteret Blacktown
med Toldhus, Banker, Overret o. s. v.
Blacktown har snævre, krumme Gader og uanselige
Bygninger, den er de Indfødtes og Handelens
Kvarter. V. f. Blacktown ligger Peoples Park,
paa den anden Side Parken kommer Vepery
og alle de andre Forstæder (hvoriblandt
Parsevakam, Tshintadripet,
Triplicane, Royapetta, St Thomé), der mod
V. og S. omgiver de ældre Kvarterer. Disse
Forstæder er rige paa offentlige Bygninger, til Dels
opførte af Marmor i antik Stil; de
gennemskæres af brede Alleer og faar ved de store
Parkanlæg og de talrige Villahaver et næsten
landligt Præg. Ogsaa de store Søer, der ligger
i Byens Udkanter, tjener til at forskønne
Landskabet. I Triplicane ligger Guvernørens
Residens omgiven af Haveanlæg. M. er Hovedsæde
for Handelen paa Koromandel-Kysten.
Rigtignok har Byen ingen naturlige Betingelser som
Havnestad, da den lige, flade Kyst ligger aldeles
ubeskyttet mod den voldsomme Brænding og de
stærke Storme, der plejer at indfinde sig ved
Monsunskifterne. Havnen, der beskyttes af to
lange Moler, er saa lidet sikker, at Skibene i
Efteraarsmaanederne maa ligge med Damp
oppe for, saa snart Stormen nærmer sig, at
kunne stikke til Søs. Der udføres Huder, Korn,
Bælgsæd, Bomuld etc., der indføres navnlig
Bomuldstøj, Jernvarer o. a. Fabrikater.
Industrien er ubetydelig, men i Tilvækst, særlig
Bomuldsspinderiet, Garveri, Glas- og
Sukkerfabrikation. M. er Hovedsæde for Sydindiens
Videnskabelighed. Den har en Afdeling af det
asiatiske Selskab, et naturhistorisk Mus.,
Observatorium, Univ., Polyteknisk Læreanstalt,
Medicinsk Skole, Presidency College, fl. højere
Skoler og Fagskoler. M. er Sæde for talrige
Missionsselskaber, deriblandt det danske. Fortet St
George anlagdes 1639 paa en Grund, som det
ostindiske Handelsselskab havde erhvervet af
Radshaen af Bisnagar. Omkr. Fortet blomstrede
Byen snart frem. 1746—48 var M. i fr.
Besiddelse. 1767 erobredes Byen af Hyder Ali, der
besad den til 1769. (Litt.: Branfill, Notes
on the physiography of Southern India
[Proceedings of the royal geographical Society.
1885]; E. Thurston, The M. Precidency
[Cambridge 1914]).
M. V.
Madrasah (arab.), Skole. M. betegner særlig
den højere Skole; Elementarskolen kaldes
Kuttâb.
J. Ø.
Madrashamp, d. s. s. Sunhamp eller
Bengalsk Hamp (se Crotalaria).
Madrasstrøelse, se Strøelse.
Madrazo [ma’ðraþå], sp. Kunstnerfamilie.
1) M. y Agudo, D. José de, f. 1781 i
Santander, d. 8. Maj 1859 i Madrid. Han lærte
Malerkunst under Ferro i Madrid og David i
Paris samt i Rom. Efter adskillige
Genvordigheder under Napoleons-Tiden (fangen, fordi han
ikke vilde aflægge Ed til Josef Napoleon) naaede
han, under Karl IV, Hofmalerstillingen; 1818
blev han Direktør for S. Fernando-Akademiet,
senere for Museet i Madrid. Gennem sine
Værker og sin Lærervirksomhed fik han stor
Indflydelse paa sp. Kunst (»Spaniens David«). Han
malede bl. m. a. »Kampen om Patroklos’ Lig«,
»Lucretia’s Død« (i Kvirinalet,
Ungdomsarbejder), »Viriathus’ Død«, »Jesus hos Ananias«,
»Bredas Indtagelse«, »Jesu hell. Hjerte«; fl. af
de ovenn. Arbejder m. m. i Madrids Mus. Han
bidrog ogsaa til Litografiens Opblomstring i
Spanien og udgav i 3 Bd Colleccion
lithographica etc. Af Sønnerne, Federico, Juan
(Arkitekt), Luis (Maler, 1825—97, »Den hell.
Cæcilie’s Begravelse« i Madrid-Mus.) og Pedro
de M. (1816—98, Digter og Kunsthistoriker,
Forf. af Madrid-Mussets Katalog, Direktør for
Madrids Kunstakademi og Nationalmuseum),
har 2) M. y Kunt, Federico de, f. 12. Febr
1815 i Rom, d. 11. Juni 1894, vundet det største
Navn. Elev af Faderen og af Winterhalter i
Paris, 1859 Prof., senere Direktør for
Akademiet i Madrid, malede han, delvis følgende
Faderens Tradition i Formgivningens og
Tegningens Strenghed, en Mængde Historiemalerier
og Portrætter: »Gotfred af Bouillon paa Sinaj«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
