Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madrid (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemsnitlige Forskel mellem Døgnets højeste og
laveste Temp. c. 17°; den højeste iagttagne
Sommertemperatur er 44,3°, den laveste
Vintertemperatur ÷ 12°. Sommerens Hede er lige saa
ubehagelig som Vinterens Kulde, »3 Maaneders
Vinter, 9 Maaneders Helvede«, siger
Ordsproget. Sundhedstilstanden nyder dog ogsaa godt
af visse klimatiske Fordele, som den tørre
Atmosfære (Nedbøren med Maksima i Apr. og
Novbr udgør 420 mm og falder bygevis) og den
skyløse Himmel, og efter at M. 1859 ved en
70 km lang Vandledning, Isabella-Kanalen, er
blevet forsynet med godt Drikkevand fra
Lozoya ved Foden af Sierra Guadarrama, kan den
ingenlunde kaldes særlig usund. Visse
Betændelsessygdomme er ganske vist hyppige, men
Dødelighedsprocenten er ikke overvættes stor. For
nervøse og brystsyge Mennesker er Klimaet dog
ikke passende.
M. ligger paa en bølgeformig Slette af Ler og
Sand, c. 45 m over Manzanares’ Flodseng. Dette
Plateau gennemskæres af talrige Lavninger,
opr. Lejer for Regnbække, der løb til Floden,
de saakaldte arroyos. Den største af disse
benyttes nu af den lange Promenade Paseos de
la Castellana, de Recoletos og del Prado,
gennem hvilken Regnvandet føres gennem
kanaliserede Render til Arroyo de Atocha. Det gamle
M. havde Form af en Firkant med afrundede
Hjørner og var omgivet af en lav Vold af
Mursten og Jord med 5 Hovedporte (puertas) og
11 portillos. 1878 blev Volden sløjfet, men Puerta
de Alcala, Puerta de Toledo samt Portillo de
San Vicente staar endnu. De nyere Kvarterer
strækker sig mod Barrio de Chamberi i N. og
over Afueras de Buenavista mod NØ., medens
den store Retiropark danner en Skranke for
Udvidelse mod Ø. Den lille, ofte omtr.
udtørrede Manzanaresflod i V. krydses af 6 Broer:
Jernbanebroen, Puente Victoria, P. de Garrido,
P. del Rey, P. de Segovia og P. de Toledo.
1920 havde M. 721000 Indb. Af den gl. Bys
snævre Gyder og lave Huse findes nu kun
Kvarteret mellem det kgl. Palæ og Calle de
Toledo. Den gl. Bys østlige Port, Puerta del
Sol, har givet Navn til en Plads, der er blevet
den moderne Bys Centrum. Pladsen Puerta del
Sol prydes af et prægtigt Springvand, af Filip
II’s Statue og har Byens eleganteste Butikker,
Hoteller og Kafeer. Fra den udstraaler Byens
8 Hovedgader, og her ender dens Sporveje.
Mod Ø. løber Calle de Alcala og i modsat
Retning Calle Mayor, der fører forbi det kgl. Palæ
og over Segovia-Broen. De andre Hovedgader
er Calle de San Geronimo, C. de Carretas og
C. de la Montera, hvilke 3 er de vigtigste
Forretningsgader, samt C. del Arenal, der fører til
Plaza del Oriente, C. de Preciados og C. del
Carmen. Desuden bør nævnes C. de Toledo, der
fører til Toledo-Broen og har Handel med
maleriske sp. Nationaldragter. Lidt S. f. Puerta
del Sol ligger Plaza Mayor, hvis omgivende
Huse hviler paa en Søjlegang, og hvor i Filip
II’s Tid Autodaféerne og senere
Tyrefægtningerne stod; nu prydes Pladsen af Springvand
og Filip III’s Rytterstatue. Plaza del Oriente
har Filip IV’s Rytterstatue omgivet af 44
Statuer af vestgotiske og kastilianske Konger. Fl.
Gader har Alleer; men den berømteste
Promenade er dog El Prado, der 3050 m lang
løber som en Bulevard langs Østsiden af M.
Dens Ælmealleer forfriskes af rindende Vand
fra 8 Marmorfontæner og er Stedet, hvor
Aristokratiet viser sig, medens de lavere Klasser
væsentligst tager deres Promenader i Alleerne
langs Manzanares i V. Ø. f. Prado ligger den
smukke, stærkt besøgte Park ved Slottet Buen
Retiro. — Paa gl. stilfulde Bygninger er M.
saare fattig; den er i den Henseende en
Parvenu i Sammenligning med ældgamle,
forfaldne Byer som Valladolid, Burgos og Toledo.
Kirkerne er mere interessante ved deres Malerier
end ved deres Stil. I alt findes her c. 90 Kirker,
af hvilke de største er Catedral de Nuestra
Señora de la Almudena fra 1895 og San Isidro
el Real fra 1651 med Malerier af Tizian,
medens Franciskanernes gl. Kirke har Ry for at
være den smukkeste; desuden bør nævnes San
Geronimo, der er den eneste gotiske, Nuestra
Señora de Atocha samt den 1893 fuldendte
protestantiske Kirke. Lige til Josef Bonaparte’s
kortvarige Regering begravede man kun i
Kirker og Klostre; nu har M. 11 Kirkegaarde. —
Det kgl. Slot, der brændte 1734, genopførtes
1737—64 i italiensk Renaissancestil af en
marmorlignende Granit. Grundplanen er et
Kvadrat med en Side paa 132 m, og Bygningens
Højde er 30 m. Det Indre prydes af Malerier
af Tizian og Murillo. Andre monumentale
Bygninger er Cortespaladset, Justitspaladset (et
tidligere Nonnekloster), Krigs-, Koloni- og
Handelsministeriernes Bygninger, den ny
Nationalbank, Billedgaleriet (Museo del Prado), den
store Artillerikaserne samt et Monument over
de Borgere, der faldt i Frihedskampen 2. Maj
1808. Desuden har M. en Snes Teatre,
hvoriblandt Operahuset Teatro el Oriente, en 1874
opført Cirkus til Tyrefægtninger, der rummer
16000 Mennesker, fl. Museumsbygninger samt
enkelte smukke Privatbygninger.
Af Samlinger maa i første Række nævnes
den kgl. Samling af Maleri og Skulptur med
over 2200 Billeder, hvoriblandt Hovedværker
af Velasquez, Murillo, Rafael, Tintoretto,
Tizian, Albrecht Dürer, Rubens, Teniers, Poussin
o. fl. Desuden 2 andre Malerisamlinger
hovedsagelig med Værker af den sp. Skole og fl.
videnskabelige Samlinger, hvoriblandt
Nationalbiblioteket med 300000 Bd, og en Mængde
Haandskrifter, hvoraf dog lidet er ordnet,
Samlingen af Oldsager fra de syderopæiske
Lande, Arabien, Kina og Amerika, Armeria
real med sin enestaaende Vaabensamling, den
botaniske Have og det dermed forbundne
naturhistoriske Museum, der indeholder en
fortrinlig mineralogisk Samling og et stort
etnografisk Materiale, der er af største Vigtighed
for Kendskabet til Amerikas og Filippinernes
Befolkning. — M. er Sæde for det sp.
Akademi, der grundedes 1713 til det kastilianske
Sprogs Kultur og Pleje, Akademierne for Jura,
Medicin, Historie og de eksakte Videnskaber
samt Selskaberne for Antropologi og Geografi.
Univ., der nu er Spaniens største med c. 5000
Studerende, er grundlagt 1498 i Alcala, hvorfra
det flyttedes 1836. Det er gentagne Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
