Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madurafod - maduresisk Sprog - maduro - Madvig, Einar - Madvig, Johan Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen patologisk Enhed, men skyldes Vækst af
forsk. Svampe, af hvilke man 1922 mener at
have identificeret 28 Arter (af Slægterne
Streptothrix, Madurella, Indiella etc.).
C. Rch.
maduresisk Sprog (holl. madoeresiche
Taal), det Tungemaal, der tales paa Øen Madura
ell. Madoera (ved Java), hører til den malajiske
Gruppe af den malajisk-polynesiske Sprogæt og
viser en Del Overensstemmelse med Javanesisk,
fra hvilket Sprog det i Tidens Løb har
optaget ikke faa Ord; men det er dog ikke lidet
forsk. saavel fra Oldjavanesisk (Kavi), som fra
det nu paa Java talte Javanesisk. En Sproglære
om det m. S. skyldes A. C. Vreede,
»Handleiding to de beoefening der Madoeresche Taal«
(Leyden 1874).
V. S.
maduro, se Cigarer og Portvin.
Madvig, Einar, dansk Arkitekt, f. 8.
Septbr 1882 i Kbhvn, blev Student 1900,
derefter uddannet som Tømrer og gennemgik
Kunstakademiet, hvorfra han fik Afgangsbevis
1912. Har foretaget Studierejser til Tyskland,
Holland, England og Italien. Af Bygninger kan
nævnes: Kbhvn’s Boldklubs Tennishal i
Pilealleen og, sammen med G. Tvede,
Assuranceselskabet »Salamandra«’s Ejendom i
Grønningen og Greve Brockenhuus Schack’s Villa i
Hellerup, sammen med P. Methling
Generalkonsul Johan Hansen’s Malerisamling paa
Kastelsvej og Dampskibsselskabet »Dannebrog«’s
Kontorbygning i Amaliegade.
C. B-r.
Madvig, Johan Nicolai, dansk Filolog og
Politiker, f. 7. Aug. 1804 i Svaneke, d. 12. Decbr
1886 i Kbhvn. M. voksede op i smaa Kaar; hans
Fader var Byskriver i Svaneke med en lille
Gage og
mange Børn. Efter
en noget
mangelfuld Elementærundervisning blev
M. 1817, et
Aar efter
Faderens Død,
ved privat
Understøttelse
sat i Stand til
at studere.
Fra
Frederiksborg
Latinskole, hvis
dygtige
Rektor Bendtsen
vakte hans
Interesse for
de gl. Sprog,
dimitteredes han 1820 til Univ. (Udmærkelse).
1821 tog han 2. Eksamen, ligeledes med
Udmærkelse; s. A. fik han Accessit for en
Besvarelse af Univ.’s Prisopgave. Han kastede sig
over Studiet af klassisk Filologi, nærmest
under Vejledning af F. C. Petersen, men med stor
Selvstændighed. Allerede 1825 tog han filologisk
Eksamen med Udmærkelse og disputerede 1826
for Magistergraden (Emendationes in Ciceronis
libros de legibus et Academica). Umiddelbart
derefter blev han ansat som Vikar for Prof.
Thorlacius, der rejste udenlands; 1828 tog han
Doktorgraden med en Afh. om Cicero’s
Kommentator Asconius, hvori han adskilte den ægte
Asconius, en Filolog fra Nero’s Tid, fra en
langt senere Kommentar, der med Urette gik
under hans Navn. Allerede forinden havde han
udg. en Rk. Tekstrettelser til to af Cicero’s
Taler mod Verres (Epistula critica ad Orellium
[1828]), hvori han viser et fuldkomment
Herredømme over den moderne tekstkritiske Metode.
S. A. fik han fast Ansættelse som Lektor i
klassisk Filologi, og Aaret efter (1829) udnævntes
han efter Thorlacius’ Død til ekstraordinær
Prof. i Filologi, særlig Latin, hvilken Stilling
han beklædte til 1848, fra 1832 sammen med
Stillingen som Universitetsbibliotekar. Han
deltog endvidere i Redaktionen af »Maanedsskrift
for Litteratur« fra dettes Stiftelse 1829, og blev
1833 Medlem af Videnskabernes Selskab, hvis
Præsident han var fra 1867 til sin Død. —
Som Universitetslærer udfoldede M. mellem 1828
og 1848 en overordentlig Virksomhed. Foruden
stadig at holde Forelæsninger til 2. Eksamen
og skrive samtlige Universitetsprogrammer (3
om Aaret) holdt han Forelæsninger over latinsk
Grammatik, gr. Syntaks og alm.
Sprogvidenskab; rom. Antikviteter; Filologiens
Encyklopædi og Metode; endelig behandlede han lat.
Forf., dels i Forelæsnings-, dels i Øvelsesform.
Hans Programmer fra denne Tid drejer sig
mest om Tekstkritik, dog ogsaa om
Fortolkning; lejlighedsvis har han ogsaa behandlet
Afsnit af de rom. Antikviteter. De udkom
samlede i 2 Bd (Opuseula academica [1834 og 1842,
2. Udg. 1887]). Hans Hovedværk fra denne Tid
er Udg. af Cicero’s de finibus, med fuldstændigt
kritisk Apparat og en i sproglig og real
Henseende lige mønstergyldig Fortolkning, hvori
han bl. a. gennemgaaende belyser Cicero’s
Afhængighed af hans gr. Originaler. Dertil kom
1841 den lat. Grammatik (senere, til Dels i
forkortet Skikkelse, i talrige Oplag) og 1846
den gr. Syntaks (sidste Udg. paa Tysk 1884),
begge, især den sidste, epokegørende ved
Klaring og Udredning af hidtil indfiltrede og
forvirrede Regler. — Inden for dette Tidsrum
begynder ogsaa M.’s Syslen med det lærde
Skolevæsen; allerede 1832—33 gjorde han betydelig
Opsigt med en Række Artikler om Skolereform
i »Maanedsskrift for Litteratur«; den ny
Undervisningsplan af 1844 skyldes væsentlig ham,
og fra 1845—48 var han Inspektør for de
Skoler, hvor den skulde prøves.
16. Novbr 1848 indtraadte M. som
Kultusminister i A. V. Moltke’s rekonstruerede
Kabinet (»Novemberministeriet«). M. havde ikke
taget fremtrædende Del i det politiske Liv før
1848 og navnlig ikke sluttet sig til noget Parti.
Hans Anskuelser var moderat liberale, og han
havde ved sin Popularitet bl. Studenterne fl.
Gange med Held kunnet optræde dæmpende.
Han fremtraadte første Gang stærkere med en
Kritik af Forfatningsreskriptet af 28. Jan. 1848
(i »Fædrelandet« 4. Febr) og valgtes i Oktbr til
Medlem af den grundlovgivende Rigsdag for
Bornholms 2. Valgkreds. Da Martsministeriet
var blevet sprængt, indtraadte M., skønt han
i Natiorialitetsspørgsmaalet nærmest var enig
med de afgaaende Ministre (hans principale
 |
| J. N. Madvig. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
