Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mafra - Mafuratalg - Mag - Maga'er - Magaard, Holger Valdemar Rasmussen - Magadha - Magadhi - Magadino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egn, hvis eneste Ydelser er nogle røde og gule
Marmorarter. Berømt er M. for sit
Klosterpalads, opført i Aarene 1717—31 af Johan V,
der lovede St Antonius, hvis der fødtes ham en
mandlig Arving, at bygge en pragtfuld Kirke
paa det Sted, hvor Portugals fattigste Kloster
laa. Planen er en Firkant 251 m lang og 221 m
bred med efter Sigende 866 Værelser.
Bygningen udmærker sig ikke ved Originalitet; den
er baade Kloster og Palads og har 3 Kirker.
Nu bruges den til Kaserne og Militærskole,
foruden at den rummer et Bibliotek paa 50000
Bd. I en stor Park og Dyrehave mellem M. og
Havet er grundlagt et Mønsterlandbrug.
C. A.
Mafuratalg, et brungult, fast Fedt, der faas
ved Presning af Frøene af Trichilia emetica.
Det smelter ved 35—42°, er uden Smag, men
udvikler en meget ubehagelig Luft, naar det
smeltes. Det bruges til Sæbe og Stearin.
K. M.
Mag, Bekvemmelighed, Ro, Fred (»i Ro og
M.«); i 15.—17. Aarh. brugtes Ordet tillige i
Bet. »Værelse« (jfr Gemak), særlig
»Nødtørftsrum, Retirade«. Ordet er beslægtet med
mage, indrette, ordne, magelig, tysk machen,
eng. make.
V. D.
Maga’er er i den yngre Sanskrit-Litteratur
Navnet paa Brahmanerne i Çākadvīpa (et
mytisk Land i den indiske Eventyrgeografl).
De skal have indført Soldyrkelsen i Indien,
men herom har de ældre Kilder (Mahābhārata
og Rāmāyaṇa) intet. At der virkelig var
Solpræster i Indien under Navnet M., fremgaar
dog af Astronomen Varāhamihira (c. 560 e.
Kr.) og af Albērūnī (1030 e. Kr.).
Tilsyneladende ganske moderne Kilder giver bestemtere
Angivelser om M. (Bhojaka, Sarayū-pārin) og
detaillerede Opregninger af Slægterne og
kræver dem ikke blot stillede lige med de egl.
ind. Brahmaner, men sætter dem endog over
disse. Meget taler for Rigtigheden af den af
europ. Lærde fremsatte Formodning, at M. i
Virkeligheden er Mager, som er indførte ell.
indvandrede fra Iran med
Mithra-Dyrkelsen, som synes at have spillet en stor Rolle
under Indoskythernes Herredømme. (Litt.:
A. Weber i »Monatsber. d. kgl. Akademi
d. Wiss. zu Berlin« [1877, 1880]).
(S. S.). D. A.
Magaard, Holger Valdemar
Rasmussen, dansk Maler og Raderer, f. i Kbhvn
20. Jan. 1864. Opr. var M. Musiker
(Kontrabassist), men kom omtr. 25 Aar gl ind paa
Kunstakademiet, hvor han studerede i 3 Aar;
paa Charlottenborg debuterede han 1892 med
to Landskabsakvareller. Derpaa rejste han fl.
Aar som Musiker i Norge og Sverige; sin
Fritid brugte han til at udvikle sig videre i
Malerkunsten, samtidig begyndte han at
radere i nogle Maaneder under Vejledning af
Nordhagen. Flere Raderinger udstillede han
derefter paa Charlottenborg; som Maler vakte
han først Opmærksomhed 1904 med »En
gammel Aftægtskone«; derefter var han i et
Par Aar Elev af Tuxen’s Malerskole. Senere
har han mest udstillet Genrebilleder fra
Almuelivet som »Hos Landsbysadelmageren«
(Randers Mus.), »En gammel Husmandskone«
(Aalborg Mus.) og »Fra et Fattighus i en lille
Købstad« (eng. Privatsamling); dernæst
Akvareller fra det gl. Christianshavn. Til sine senere
Malerier saavel som til sine til Dels store og
gennemgaaende virkningsfulde Raderinger har
han for de fleste benyttet Motiver fra Rørvig.
Han har ogsaa i de senere Aar jævnlig
udstillet mindre Interiørbilleder fra Landet og deri
vist sig som en ofte ret fin Iagttager af de
maleriske Værdier.
(S. M.). P. J.
Magadha, se Behar.-Māgadha
(»Indbygger af M.«) var ogsaa Navnet paa en
»Blandingskaste« (Hofpoet, i Systemet Søn af en
Kshattriya og en Vaiçya-Kvinde) og en af de
forekommende Benævnelser paa Krigerkasten
i Çākadvīpa. Jfr Maga og Māgadhī.
(S. S.). D. A.
Māgadhī (»Magadha-Sprog«), en Slags
Prākṛit, hvis mest fremtrædende
Ejendommeligheder er l for r samt e for o i visse
Endelser (f. Eks. puliçe »Mand« for puriso;
laskaçe »Jætte« af rākshaso). Nøjagtig
saaledes som det beskrives af
Prākṛit-Grammatikerne, finder man det maaske ikke
nogetsteds; snarest skulde det vel findes i nogle
Replikker i ind. Dramaer, hvor det skal tales
dels af visse Hoffunktionærer, dels af visse
meget simple Folk. Den skriftlige Overlevering er
dog meget upaalidelig. Desuden synes
»Magadha-Sprog« at have foreligget i mindst 3
forsk. Skikkelser, nemlig ikke blot som et
Prākṛit-Sprog for forholdsvis Honoratiores (en Bhāshā,
den af Grammatikerne beskrevne Form), men
ogsaa til andet Brug (som saakaldt
Apabhraṃça og Paiçācika). De nævnte
Ejendommeligheder findes ogsaa i den østlige Gruppe af
Açoka’s Indskrifter. Der er dog noget, som
tyder paa, at M. virkelig har været anvendt
som Litteratursprog, men er gaaet tilbage. —
Desuden fandtes en Sprogform, som kaldtes
Ardha-M. (»Halv-M.«), i Jaina’ernes (se
Jainisme og Bhadrabāhu) ældre
Værker, hvor navnlig e for o og ikke faa andre
Ting optræder som en Arkaisme, der tyder
paa, at Jaina’ernes religiøse Sprog opr. har
været M., skønt det i sin senere overleverede
Skikkelse maa regnes for en særlig Form af
Maharāsḥṭrī. — Endelig bruger Buddhisterne
Benævnelsen M. om Pāli; da Pāli ikke har de
nævnte for M. særegne Ejendommeligheder,
har man hestridt dets Berettigelse til at kaldes
M.; det kunde dog ligge i, at det egl. M.
maaske var baseret paa en Hovedstadsjargon,
medens Pāli maaske var baseret paa det alm.
talte dannede Landsprog i Landet Magadha.
(Litt.: R. Pischel, »Grammatik der
Prakrit-Sprachen« [Strasbourg 1900; =
»Grundriss d. indo-ar. Philol. u. Alterthumskunde«,
I, 8]; W. Geiger, »Pāli, Literatur u. Sprache«
[Strasbourg 1916, smst. I, 7. »Einleitung«]).
(S. S.). D. A.
Magadino, Landsby i det schweiziske Kanton
Tessin ved Ticino-Flodens Udløb i Lago
Maggiere. I Nærheden hæver sig Monte Tamaro
(1961 m), men M. selv ligger paa en Højde af
næppe 200 m. Den har Havn for Dampbaade,
Jernbanestation paa en Sidebane fra Skt
Gotthard-Banen, (1910) 792 Indb. Tidligere var M.
Sæde for en betydelig Handel mellem Schweiz
og Italien; men Jernbanerne har flyttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
