Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 407 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnolia (Slægt af Magnoliaceæ) - Magnoliaceæ - Magnor - Magnus (nord. Mandsnavn) - Magnus (dansk Prins)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Friland. De østasiatiske Arter er Buske med
store, smukke, hvide Blomster, der
fremkommer samtidig med ell. før Løvspring, og da
de fra Efteraaret af udviklede store
Blomsterknopper let tager Skade af Frosten, kan disse
Arter kun anvendes paa godt beskyttede
Steder. M. hybrida Alexandrina er den i Danmark
hyppigst plantede, de hvide Blomster er rødlig
skatterede udvendig. De nordamerikanske
Arter er som oftest Træer og de er mere
haardføre. Blomsterne er mere uanselige, og de
fremkommer om Sommeren, hvad der ogsaa
bidrager til, at de er mindre iøjnefaldende.
M. acuminata bliver i Danmark et indtil 20 m
højt Træ med smukt Løv. M. formeres oftest
ved Frø, men kan ogsaa formeres ved
Aflægning, Podning og Stiklinger; den indforskrives
dog i Reglen fra Udlandet, da Formeringen er
vanskelig og langsom i vort Klima. De trives
bedst i en kraftig, mere leret end sandet Jord.
(L. H.). P. F.

Magnolia grandiflora.

Magnoliaceæ, Fam. af tokimblade og
frikronede Planter af Flerfoldfrugtedes Orden,
Træer, Buske ell. træagtige Lianer med
spredte, udelte ell. lappede Blade; hos de fleste
Arter findes store Akselblade, som
skedeformet slutter om den oven for Bladet staaende
Endeknop og afkastes ved det næste Blads
Udfoldelse, efterladende et ringformet Ar.
Blomsterne er anselige og sidder mest enkeltvis,
endestillede ell. i Bladenes Hjørner. De er i
Alm. tvekønnede og undersædige og bestaar af
Blosterblade, der hyppigst ikke kan sondres i
Bæger- og Kronblade, af talrige Støvdragere og
af talrige fri Støvveje. Frugten er en
Flerfoldsfrugt; Frøenes Frøhvide er ikke foldet. Henved
80 Arter i tropiske og til Dels subtropiske og
tempererede Egne; ingen i Europa og Afrika.
Om Nytten, se de enkelte Slægter (Magnolia,
Liriodendron, Illicium og Drimys).
A. M.

Magnor, Hedmark Fylke, Jernbanestation og
Toldstation paa Kongsvingerbanen, 3 km fra
Rigsgrænsen. Her er adskillig industriel Bedrift
knyttet til Skovbruget: Save, Savmøller, mek.
Værksted, Hesteskofabrikker, Uldspinderi m. v.
Under Norges Grænsekampe har M. som oftest
været besat af fremskudte Tropper, saaledes
ogsaa 1906. (Litt.: H. D. Lowzow,
»Kampene foran Kongsvinger« [Kria 1914]).
M. H.

Magnus, nord. Mandsnavn; af lat. magnus,
stor; men opstaaet ved Opkaldelse efter Karolus
M., Frankerkongen Karl den Store, et
Kongeideal, der tidlig nød stærk Beundring især hos
Nybyggerne i de vestlige Lande. Hos disse
optoges M. i 10. Aarh.; senere blev Olaf den
Helliges Søn døbt dermed, og samtidig
bares det som kirkeligt Navn af den
danske Konge Sven Estridsøn. Meget brugt
i den norske Kongeæt, og snart alm.
over hele Norden (dansk Mogens, sv.
Måns). Mogens er i Danmark blevet
Navn paa Katten. (Litt.: A. Bugge i
»Kristiania Vidensk. Skr« [1900] Nr 4, S.
16).
(A. O.). G. K-n.

Magnus, dansk Prins, Konge af
Lifland, Søn af Christian III og Dronning
Dorothea, f. 26. Aug. 1540, d. 18. Marts
1583. Hans Barndomsopdragelse lededes
væsentlig af hans Moder, men hun, der
ellers var karakterfast nok, viste sig
dog overfor ham noget svag og
eftergivende; 1557 fulgte han med sin Søster
Anna til Sachsen for der at fuldende sin Uddannelse.
Fra denne Rejse, hvor hans Ødselhed og
ungdommelige Letsind ofte vakte hans alvorlige
Faders Harme, vendte han tilbage 1559.
Danmark havde erhvervet Stifterne Øsel og
Kurland, og for at undgaa yderligere Delinger af
den kgl. Del af Hertugdømmerne overdrog
Broderen Frederik II ham disse Besiddelser.
Forholdene i Østersølandene var dengang meget
urolige; Sværdriddernes Orden var i Opløsning,
og Russerne, Polakkerne og de Svenske søgte
at bemægtige sig deres Arv. M. blev derfor ved
sin Ankomst (1560) modtaget med aabne Arme;
han valgtes straks til Biskop paa Øsel og kort
efter til Administrator i Reval, men han
formaaede ikke at modstaa Russernes Angreb.
Allerede 1561 maatte han vende tilbage for at søge
Hjælp, som han kun fik paa Betingelse af, at
Kongen blev den virkelige Regent i hans
Lande, af hvilke de fleste snart gik tabt, saaledes
at han kun havde Øsel tilbage. I den flg. Tid
førte han et fuldstændigt Eventyrliv og tog til
sidst efter et mislykket Forsøg paa at erobre
Reval som den yderste Nødhjælp sin Tilflugt
til Tsaren Ivan IV den Skrækkelige, hvad der
bevirkede, at Frederik II inddrog Øsel. Tsaren
udraabte M. til Konge af Lifland, overlod ham
en stor Hær, for at han selv kunde erobre sit
Rige, og gav ham senere en Slægtning til Ægte.
Men alt dette var tom Glans; i Virkeligheden
var han kun et Redskab i Tsarens Haand og
maatte lade sig nøje med Kongetitlen og enkelte
spredte Besiddelser, medens Ivan selv tog den
virkelige Magt og ydmygede ham dybt, da han
søgte at nærme sig Polen. Endelig lykkedes det
ham dog at undslippe til dette Land, hvor han
endte sine Dage som den polske Konges
Lensmand paa Slottet Pilten i Kurland. 1662 førtes
hans Lig tilbage til Danmark. (Litt.: Busse,
»Herzog M.« [1871]; »Nord og Syd«, Aarg.
1897—98 I).
M. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>