Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mahan, Alfred Thayer - Mahanadi - Mahanaim - Mahanoy City - Maharaja - Maharashtra - Maharashtri - Maharatter - Maharbal - Mahatma - Mahavamsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aktiv Tjeneste for at overtage Stillingen som
Lærer i Strategi og Taktik ved Krigsskolen. 1894
var han Chef for Panserskibet »Chicago« under
Krigen med Spanien. M. har navnlig gjort sig
fordelagtig bemærket ved sine interessante
Værker Influence of sea-power upon History
1660—1783 (1890) og Influence af sea-power upon
the french revolution and empire (2. Bd, 1893),
i hvilke Bøger han udvikler, hvilken Bet. den
strategiske Overlegenhed paa Havet har haft
for Landkrigene og Verdensherredømmet. Han
har desuden behandlet Lord Nelson’s Historie
og deri ogsaa Slaget paa Reden 2. Apr. 1801.
(Life of Nelson [2 Bd, 1897]).
C. W.-S.
Mahanadi [mahə’na.di] (»den store Flod«),
Navn paa talrige Floder i Forindien. Den
største af disse, Orissas Hovedflod, udspringer paa
Grænsen af Centralprovinserne og Northern
Circars, flyder først mod V., derpaa mod NØ.
Efter at have optaget Seonat antager M. denne
Biflods østlige Retning og bliver ved Sambalpur
(150 m o. H.) sejlbar for Baade. Ved Kattak
begynder Deltaet. Den sydl. Arm falder ud i
Chilka-Søen, den nordligste forener sig med
Brahamanis Delta. Længden af M. er 836 km, hvoraf
200 km sejlbare. Oplandet har et Areal af
113400 km2. Ved Højvande fører M. 51000
Kbm. Vand, ved Lavvande kun 315 Kbm. For
at undgaa de ødelæggende Oversvømmelser i
Regntiden har Englænderne anlagt stærke
Dæmninger ved Flodbredderne, ligesom de i
Deltaet har anlagt store Vandings- og
Skibsfartskanaler. Disse Egne er derfor blevne meget
tæt befolkede og modtager stadig Indvandrere
fra Bjergegnene i det Indre.
M. V.
Mahanaim [’maka’najim], ret betydelig By
i Østjordan-Landet N. f. Jabbok. Her residerede
Saul’s Søn Ishba’al; David fandt her Tilflugt
paa Flugten for Absalon. I M. boede en af
Salomo’s 12 Fogeder. Dets Bet. i Israels Historie
finder Udtryk i at Stamfaderen Jakob her har
sin Gudskamp; Navnet M., »Dobbeltlejr«
forklares ved at han havde to Hære.
J. P.
Mahanoy City [məhə-nåj-’siti], By i Staten
Pennsylvania, U. S. A. M. ligger paa en paa
Antracit rig Egn. I Nærheden findes ildfast Ler.
(1910) 15936 Indb.
N. H. J.
Mahārāja (»Storkonge«), Titel paa visse
indiske (regerende og titulære) Fyrster samt
visse Sekters Guru’er.
(S. S.). D. A.
Mahārāshṭra (»det store Kongerige«)
omtales bl. a. af Hiuen-Thsang som et af de 9
Kongeriger paa Dekan i hans Tid. Det maa
have indbefattet i det væsentlige de
Landstrækninger, som beboes af de nuv. Mahratter.
Ang. hvad der ellers kan vides ell. sluttes om
disse Landstrækningers Skæbne, jfr. Indien,
indiske Indskrifter, Hala, A.
Cunningham (Ancient Geography of India).
(S. S.). D. A.
Mahārāshṭrī (»Mahārāshṭra-Sproget«) eller
Prākṛit i snævrere Forstand, den vigtigste
Prākṛit-Sprogform; det har Berøringspunkter
med det nuv. Marāṭhī. Dets mest
iøjnefaldende Ejendommelighed er en ganske
ejendommelig vidtgaaende Udeladelse af
Konsonanterne, hvorved i meget stort Omfang ganske
forsk. Ord falder sammen i Formen, f. Eks.
maa = Sanskrit mata (ment), mada (Bus),
Maya, mṛiga (vildt Dyr, Antilope), mṛita
(død). Dette antages at komme af, at dets opr.
Anvendelse i Litteraturen har været til Strofer,
der skulde synges. Dertil bruges det i
Dramaerne. Desuden er hele Hāla’s og en anden
lgn. Antologi samt Kunstdigtene
Rāvaṇavaho og Gaūqlavaho skrevne i M. Sproget
i Çvetāmbara-Jaina’ernes ikke-kanoniske Skr
(se Bhadrabāhu) staar M. meget nær,
skønt det har nogle Ejendommeligheder
tilfælles med Ardha-Māgadhī (se Māgadhī).
Om Prosafortællinger af Jaina’er i M., se
navnlig H. Jacobi. (Litt.: Se Māgadhī).
(S. S.). D. A.
Maharatter, se Mahratter.
Maharbal, karthagisk Hærfører, kæmpede
under Hannibal i 2. puniske Krig. Efter Slaget
ved Cannæ skal han have raadet til at gaa
imod Rom og ved Hannibal’s Vægring have
sagt de bekendte Ord: »Du forstaar at sejre„
Hannibal, men du forstaar ikke at bruge din
Sejr«.
H. H. R.
Mahātma, iflg. Teosofien et hemmeligt
Broderskab i Tibet, hvis Medlemmer har naaet
den højeste moralske og intellektuelle
Udvikling, bliver fabelagtig gamle, og formaar at
beherske Naturkræfterne alene med Viljen. De
har fra Tid til anden, til Menneskehedens
Bedste, ladet udgaa Meddelelser, afpassede efter
Tidens Fatteevne; Brudstykker deraf er det
gode i de gl. Religioner og anden gl »Visdom«.
I den nyeste Tid har de stiftet »Teosofisk
Samfund«, som har alle sine Lærdomme og sine
Mirakler fra dem. Alle mere fremragende
teosofiske Ledere paastaar at have haft — og
har stadig — personligt Samkvem med M.,
mest paa Afstand bl. a. gennem mirakuløst
besørgede Breve; men i alt Fald Madame
Blavatsky siger, at hun har haft personlige Besøg af
enkelte af dem; udenforstaaende faar dem ikke
at se.
(S. S.). D. A.
Mahāvaṁsa (»den store Krønike«), en Slags
Bimkrønike paa Pāli i episk Versemaal (Çloka),
er en af de vigtigste Kilder til den sydlige
Buddhismes og spc. Ceylons Historie. Ligesom
den anden buddhistiske Krønike
Dīpavaḿsa (»Øens Krønike«), der er mere kortfattet
og i poetisk Henseende langt ringere,
sammenfatter den de spredte historiske ell. legendariske
Beretninger, som fandtes i Kommentarerne til
de kanoniske Skr, og fører dem frem indtil
Kong Mahāsena’s Tid (Beg. af 4. Aarh. e. Kr.).
Medens Dīpavaḿsa sandsynligvis stammer fra
4. Aarh., maa M. antages at være noget yngre;
Traditionen anfører en Digter ved Navn
Mahānāma som dens Forf. (5. Aarh.).
Pāli-Teksten blev første Gang udgivet paa Ceylon
med lat. Oversættelse af George Turnour
(1837) og blev senere optrykt i Colombo (1889).
En kritisk Udgave blev først udg. af Pāli Text
Society ved Wilh. Geiger (Lond. 1908), som
ogsaa leverede en fuldstændig engelsk Overs.
(Lond. 1912). Det opr. Værk bestod af c. 3000
Vers i 37 Kapitler, men med hvor stor Interesse
Buddhisterne paa Ceylon omfattede det, ses
deraf, at man fra 11.—12. Aarh. har en meget
betydningsfuld og omfangsrig Kommentar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
