Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maina - Mainader - Mainardi, Bastiano - Mainau - main de gloire - Maindron, Étienne Hippolyte - Maindron, Maurice - Maine (gl. Provins i Frankrig) - Maine (Biflod) - Maine (Stat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. Mainoter (s. d.), deles i de to Eparchier
Gythion og Itylon.
(H. P. S.). N. H. J.
Mainader, se Dionysos.
Mainardi, Bastiano (Sebastiano di
Bartolo), ital. Maler, f. i S. Gimignano, d. 1513,
vistnok i Firenze. Han var sin Svoger Dom.
Ghirlandajo’s Elev og Medhjælper, virkede fra
1482 som Fresko- og Staffelimaler, særlig i
Firenze og S. Gimignano, men ogsaa i Pisa og
Siena. I Firenzes S. Croce ses Madonna della
Cintola, i S. Gimignano forsk. Fresker i
Collegiata og S. Agostina. Louvre-Saml. ejer
Rundbilledet »Madonna med Barn og Johannes«,
Kaiser Friedr.-Mus. i Berlin to Maria’er og tre
Portrætter.
A. Hk.
Mainau [’ma^ina^u], Ø i Boden-Søen i Bugten
Übelinger-See, hører til den badenske Kreds
Konstanz og er ved en Jernbanebro forbunden
med Fastlandet. M. tilhørte først Abbediet
Reichenau, efter 1272 den tyske Ridderorden,
og fra 1852 Baden; der findes et Slot med
smukke Anlæg.
N. H. J.
main de gloire [’mæ-dö-’glwa.r],
mandegloire, Fordrejelse af Ordet Mandragora,
betegner en bestemt Trolddom, som antoges at
kunne udføres med Urten Mandragora; naar
denne var præpareret paa bestemt Maade,
skulde den være i Stand til at forøge de Penge,
som den blev lagt imellem. Med den fordrejede
Ordform fulgte ogsaa den Forestilling, at man
med Haanden af en hængt skulde kunne udøve
Trolddom. (Litt.: Littré, Dictionnaire de
la langue française).
(Alfr. L.).
Maindron [mæ’drå], Étienne Hippolyte,
fr. Billedhugger, f. 1801 i Champtoceaux
(Maine-et-Loire), d. 23. Marts 1884 i Paris. M., Elev af
David d’Angers, første Gang Udstiller 1834 paa
Salonen (»Hyrde bidt af en Slange«
[Angers-Mus.]), søgte i Lærerens Spor at frigøre sig for
den akademiske Klassicisme. Saaledes i
Statuen af Velleda i Luxembourg-Mus. (1835, et
andet Eksemplar til Luxembourg-Haven). For
Panthéon modelerede han bl. a. Relieffet »S.
Genoveva frelser Paris fra Attila« (1848); i Mus.
i Versailles findes hans Marmor statue af
General Colbert. Megen Opsigt vakte hans
»Frankrig i Sorg« (1874). Hans talrige kirkelige
Skulpturarbejder (særlig for Katedralen i Sens; her
en stor Christus-Statue og tredive andre
Statuer) holder sig dog i alt væsentligt paa den
akademiske Overleverings Baner.
A. Hk.
Maindron [mæ’drå], Maurice, Søn af
foreg., fr. Forf. (1857—1911), foretog mange
eksotiske Rejser, der affødte eventyrlige
Skildringer som,: Les chasseurs d’oiseaux de
paradis (1891, Ny Guinea), Le scarabée d’ambre
(1897, Sumatra), Dans l’Inde du Sud (2 Bd
1907—09) og La gardienne de l’idole noire (1910),
udgav hos Larousse Naturforsker-Haandbogen
Le naturaliste amateur (1897) og skrev
desuden udmærkede hist. Romaner som
Saint-Cendre (1898), Monsieur de Clérambon (1904),
L’incomparable Florimond (1912), samt den
moderne Roman L’arbre de science (1906), der
vakte Opsigt ved sin Behandling af Forholdene
i Paris’ videnskabelige Verden.
S. Ms.
Maine [mæn] er Navnet paa en gl fr.
Provins. Den dannede et særligt Grevskab, indtil
dette 1063 kom under Normandiet. Da
Filip-August konfiskerede Johan uden Land’s Len,
inddroges ogsaa M. under Kronen. Indtil 1481
var det dog næsten uafbrudt givet som
Apanage-Len til Medlemmerne af den kgl. Familie, og
først fra Ludvig XI’s Tid var det næsten uden
Afbrydelser knyttet til den fr. Krone. Fra 1789
ophørte dets særlige Provinsstilling.
P. M.
Maine [mæn], N. fra kommende Biflod til
Loire i det vestlige Frankrig. Navnet M. bæres
kun af det 12 km lange, sejlbare Vandløb, der
opstaar ved Foreningen af Mayenne og Sarthe,
hvilken sidste atter kort forinden har optaget
et større Tilløb Loir.
N. H. J.
Maine [mein], den nordøstligste Stat i U. S. A.,
ligger mellem 43° 5′-47° 28′ n. Br. og
66° 5?′—71° 7′ v. L. f. Grw. og grænser mod N. og Ø.
til de britiske Besiddelser (Nedre Kanada og
New Brunswick), mod V. til New Hampshire,
mod S. til Atlanterhavet. M. omfatter 85570 km2.
Med Undtagelse af den ufrugtbare, delvis
sumpede Slette, som strækker sig langs Havet, er
Overfladen bølgeformet. En Bjergkæde af
Granit med nøgne Toppe og skovbevoksede
Strækninger strækker sig fra White Mountains i New
Hampshire i nordøstlig Retning og naar i
Katahdin en Højde af 1767 m. Landet er meget
rigt paa Søer og Floder, af hvilke de vigtigste
er Kennebec, som flyder gennem
Moosehead-Søen, og Penobscot. Klimaet er sundt, men
strengere end man skulde vente efter Landets
Beliggenhed. Sommeren er kort; der er kun
4 1/2 frostfri Maaneder, selv i de sydlige Egne.
I Portland er Jan. ÷ 5,6° i Gennemsnit og Juli
20,0°. Nedbørsmængden er samme Sted 109 cm.
P. Gr. a. den forholdsvis kølige Sommer besøges
M. meget af Sommergæster. Der findes endnu
store Skove, selv om store Strækninger er
afskovede; de væsentlige Skovtræer er
Naaletræer, men indblandet mellem dem findes Løn,
Bøg og Birk. Dyreverdenen er en Blanding af
nordlige og sydlige Former; f. Eks. Elsdyr,
Bjørn, Ulv, Bæver og Hjort. Folkemængden
var (1920) 768014 Indb. Ved Penobscot lever
nogle Hundrede Indianere, der som
Hovedmassen af Befolkningen er Katolikker.
Hovednæringsvej er Landbrug, men i Alm. er Jorden
ikke frugtbar. Et ikke ualm. Syn er forladte
Landejendomme, hvis Ejere er rejst til den
mere frugtbare Jord mod V. Hovedkornsorterne
er Havre, Majs samt Boghvede; desuden
dyrkes Kartofler i større Stil. Kvægavlen og især
Mejeridriften har stor Betydning. Ved Kysterne
fiskes Torsk, Makrel og Hummer. Bjergene yder
Granit, Marmor og Skifer. Bl. Fabrikkerne er
Savmollerne, samt Bomulds- og Uldvæverierne
de vigtigste. Søhandel og Skibsfart befordres
ved den stejle Kysts mange gode Havne. Der
udføres især Trælast, Bygningssten, Æbler og
Ahornsukker. Af Vigtighed for den indre
Trafik er Cumberland-Oxford-Kanalen, som
forbinder den betydeligste Havnestad, Portland, med
Søen Sebago. Undervisningsvæsenet staar højt;
der er tre Kollegier, talrige Skoler og offentlige
Biblioteker.
Forfatningen blev vedtaget 29. Oktbr 1819 og
traadte i Kraft 1820, efter at M. var udskilt fra
Massachusetts. Guvernøren vælges paa to Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
