Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - majori cedo - majorisere - Majorister - Majoritet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
majori cedo, lat. Talemaade: »jeg viger for
min Overmand«.
H. H. R.
majorisere (nylat.), »overstemme«, tvinge
gennem Stemmeflerhed.
Majorister, se Major, G.
Majoritet (lat.). Hvor flere i Forening skal
tage en Beslutning vil Flertallet (major pars,
den større Del ɔ: een over Halvdelen) oftest
være afgørende, og det betragtes nu om
Stunder, navnlig i offentretlige Forhold, næsten
som en Selvfølge, at det maa være saadan.
Nogen ren Selvfølge er det dog ikke, og paa
mange Omraader er Flertalsafgørelse enten helt
udelukket, ell. man har dog paa forsk. Maader
søgt at værne Mindretallene mod Overgreb fra
Flertallets Side.
I. I Privatretten, hvor de enkelte
Mennesker staar som fri Individer over for
hinanden, er Majorisering som Regel ikke
anerkendt. Er saaledes fl. Personer tilfældigt, f.
Eks. ved Arv, blevet Samejere om en Ting,
maa Enstemmighed kræves, for at de kan raade
over Tingen, bortset i hvert Fald fra en
saadan Raaden, der er nødvendig til Afværgelse
af Tingens Undergang. Med Hensyn dernæst til
frivilligt indgaaet Sameje, da kan ved
næringsdrivende navngivne (ansvarlige)
Interessentskaber den enkelte Deltager vel paa egen
Haand foretage de til Firmaets Næringsvej
normalt hørende Forretninger, saafremt der
ikke af de andre Medlemmer nedlægges
Protest derimod, men i øvrigt gælder det ved alle
navngivne Interessentskaber, at der, naar ikke
andet er vedtaget, maa kræves Enstemmighed
ved alle Afgørelser paa Selskabets Vegne, saa
at en M. ikke kan overstemme Mindretallet. Ved
anonyme Selskaber derimod, som
Aktieselskaber og Andelsselskaber, hvor Medlemstallet
oftest er meget stort, og hvor det derfor vilde
være upraktisk, om Enstemmighed som Regel
skulde kræves, og hvor Deltagerne derhos kun
løber et begrænset Ansvar, er det regelmæsigt
en M. af disse, der har Afgørelsen. Imidlertid
vil ikke blot Selskabets Love ofte bestemme, at
visse vigtigere Beslutninger, deriblandt
navnlig Ændring af Selskabets Vedtægter, ikke kan
afgøres af Generalforsamlingen ved simpel M.,
men kun ved en vis større ell. saakaldet
kvalificeret M., men til visse Beslutninger, der
afgørende forandrer de enkelte Deltageres
Retsstilling, maa endog Enstemmighed fordres, jfr
med Hensyn til Aktieselskaber Aktielov 29.
Septbr 1917 § 33.
II. I Folkeretten, hvor det er de
suveræne Stater, der staar over for hinanden,
som i hvert Fald formelt fuldt
ligeberettigede Retssubjekter, er en Afgørelse ved M.
som Regel fuldstændig udelukket. Beslutninger
paa en Statskonference, jfr f. Eks.
Haag-Fredskonferencerne, udkræver derfor altid
Enstemmighed. Ja, selv det enstemmigt vedtagne
binder ikke engang de paa Konferencen mødte
Stater, hvis disse ikke udtrykkeligt ratificerer
Beslutningen, og endnu langt mindre kan
naturligvis en M. paa Konferencen binde de
Stater, der ikke har givet Møde paa denne. Selv
hvor et Flertal af Stater har forenet sig i et
snævrere Statsforbund med faste
Forbindelsesorganer, vil Enstemmighed som Hovedregel
kræves i hvert Fald m. H. t. de vigtigste
Beslutninger. Dette gjaldt saaledes selv m. H. t.
det tyske Forbund fra 1815 til 1866 og den
nordamerikanske Konføderation fra 1777 til
1789, skønt her var Tale om organiserede
Statsforbund af meget intim Karakter, der i
Virkeligheden dannede Overgang til egl.
Forbundsstater; her kunde ganske vist visse
Beslutninger tages med simpel M., men andre krævede
kvalificeret M., og visse, navnlig alle
Ændringer i Forbundsartiklerne, udkrævede
Enstemmighed. Endnu mere gælder dette det nyeste,
langt løsere Statsforbund, det 1919 som Led i
Versaillesfreden dannede saakaldte Folkenes
Forbund. Her kan ganske vist enkelte
Spørgsmaal af mere underordnet Natur, saaledes ang.
Forbundsraadets og Forbundsforsamlingens
Forretningsorden, afgøres ved simpel M., men
ellers er Enstemmighed nødvendig ved alle
Raadets og Forbundsforsamlingens Beslutninger.
III. Inden for Statsretten, hvor
Menneskene ikke staar overfor hinanden som Enere
ell. hver for sig lige berettigede Individer, men
som underkastede en højere med Befalingsmagt
udrustet Statsmagt, der er det nu, hvor
Beslutning af Flere skal tages, hvad enten det drejer
sig om statslige ell. kommunale Forsamlinger,
Domstole ell. administrative Korporationer,
anerkendt som Hovedregel, at simpel M. er
afgørende. Men selv her, hvor denne
Afgørelsesmaade nu synes ganske selvfølgelig, er dette
Resultat først naaet efter en lang historisk
Udvikling. I Middelalderen gjaldt det saaledes hos
de nordiske og germanske Folk med deres
kraftige Udvikling af den Enkeltes Personlighed, at
der paa alle Folkeforsamlinger af frie Mænd
fordredes Enstemmighed, for at en gyldig
Fællesbeslutning kunde komme i Stand; at et stort
Mindretal af stærke og kloge Mænd skulde bøje
sig for et Flertal af ringere Mænd, laa
Datidens kraftfulde Tankegang fjernt. Og dette
gjaldt, hvad enten der var Tale om lovgivende
eller dømmende Forsamlinger, da disse to
Virksomheder opr. gled over i hinanden. En
Levning heraf er det, at der endnu i England
kræves Enstemmighed for, at en Jury kan
kende en Anklaget skyldig. Endnu efter de gl.
Folkeforsamlingers Tid blev det paa
middelalderlige Stændermøder ofte hævdet, at den
klogere Del (pars sanior), ikke den større Del
(pars major), ell. M. skulde være afgørende,
og paa en gl Stænderrigsdag som den ung.
brugte man endnu til langt ind i den nyere Tid
ikke at tælle Stemmerne. Bekendt er det ogsaa,
hvorledes lige til den gl. polske Rigsdags sidste
Dage ethvert Medlem kunde forhindre enhver
Beslutnings Tagelse ved at nedlægge Veto, se
Liberum veto.
Hvorledes Flertalsprincippet efterhaanden er
trængt igennem, kan ikke i det enkelte
paavises, men man har utvivlsomt først grebet til
det som det eneste Middel til at sikre en
Afgørelse uden ligefrem Kamp, idet man vel
tillige har forudsat, at Flertalspartiet dog
alligevel som Regel vilde være det stærkeste. Senere,
da alle Borgeres Lighed proklameredes, har
man ogsaa betragtet det som den retfærdigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
