Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Majs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvert Smaaaks bestaar af 2 Blomster. De
hunlige Smaaaks er gerne enblomstrede og sidder
i lige ell. spiralsnoede Rækker paa en lang,
tyk valseformet Kolbe, der er omgivet af store
Bladskeder (se Fig. 2). Frugtknuden bærer en
lang, traadformet,
foroven haaret
Griffel; alle Grifler
rager som en
silkeagtig Dusk langt
frem af
Skedehylstrets Aabning
(Vindbestøvning).
Hver Kolbe er
anbragt i en
Bladaksel paa Straaets
Midterparti. Ved
Modningen sidder
de ærtestore, gule,
hvide, røde,
violette, sorte ell. stribede
Korn meget tæt og
antager som Følge
heraf ofte stærkt kantede Former.
Kornene sidder svagt nedsænkede i Kolbens
Akse og skjuler de hindeagtige Avner, der kun
hos en enkelt Form, Bælgmajs, som antages
at staa den opr. Stamplante nær, opnaar en
iøjnefaldende Størrelse. Længden af Kolberne
hos de forsk. Former veksler fra 5—40 cm,
og af et enkelt Korn fra 5—25 mm. — M., der
næst efter Ris er Verdens vigtigste Kornart,
stammer fra Amerikas trop. Egne. Ved
Europæernes Ankomst til Amerika var dens Kultur
allerede ældgammel. Hos de gl. Inkaer i det
nuv. Peru hørte M. til de vigtigste
Kulturplanter; langs Landevejene var opført
Forraadshuse, hvor den overflødige Høst opbevaredes
til kommende trange Tider. Da Europæerne i
Midten af 16. Aarh. besøgte Egnene omkring
Lawrence-Flodens Udløb, fandt de dens
Dyrkning alm. udbredt bl. de derboende
Indianerstammer. I de gl. Indianergrave i Nordamerika
Ø. f. Klippebjergene gøres der hyppige Fund af
Majskolber, der har været medgivne de Døde
som Rejsetæring, og Longfellow har i
»Hiawatha« optegnet et indiansk Sagn om M.’s
Komme til Jorden som en himmelsendt Gave.
Under Kulturens Indflydelse maa M.
rimeligvis have forandret sig meget betydelig; i de
nu kendte Former findes saaledes ingen
Antydning af nogen naturlig Frøspredningsmaade.
Dens nærmeste Slægtning er vistnok Euchlæna
mexicana Schrad., der af nogle menes at være
dens Stamform. — Hos de omvandrende
Indianerstammer i Nordamerika varetoges M.’s
Dyrkning af Kvinderne. Skoven afbrændtes,
Asken og Overflademulden sammenskrabedes i
smaa Høje, hvori Kornene nedlagdes. De
fremvoksende Planter plejedes ved Hjælp af
primitive Redskaber: Hakker af Flint ell.
Muslingeskaller ell. tildannede af Skulderbladet af
et ell. andet Dyr. De indvandrede eng.
Nybyggere lærte denne primitive Dyrkningsmaade,
der har sat sit Mærke i Sproget, idet den
amer. Landmand endnu taler om sine hills of
corn, skønt Dyrkning paa flad Jord for længst
er blevet alm. i de større Landbrug. — Ingen
Steder spiller Majsdyrkningen tilnærmelsesvis
saa stor en Rolle som i de forenede Stater,
navnlig efter at arbejdsbesparende Maskiner
har vundet Indgang. Den gl. Arbejdsmaade, der
endnu anvendes i mindre Landbrug, krævede
uforholdsmæssig meget Haandarbejde, idet
baade Saaning, Rensning, Hypning, Straaets
Afhugning, Kolbernes Afhylstring og Afbrydning
samt Kornenes Afgnidning udelukkende
udførtes ved Haandkraft ell. ved Hjælp af meget
simple Redskaber. De ny Maskiner har
bevirket en fuldstændig Omvæltning i Arbejdsprisen.
1855 kostede Frembringelsen af 100 kg M. 16 1/2
Times Arbejde for et Menneske, medens det
samme Kvantum 50 Aar senere kun krævede
2 1/2 Times Arbejde. I Amerika foregaar
Dyrkningen nu sædvanlig paa flg. Maade. Saaningen
finder Sted, naar al Fare for Nattefrost er
forbi og Jordbunden er godt opvarmet.
Saamaskinen, der i Reglen saar fl. Rækker ad
Gangen, aflægger Kornene pletvis, 3—4 paa
hvert Sted, i c. 5 cm’s Dybde; Afstanden saavel
mellem Rækkerne som mellem Planterne i
Rækken veksler fra 1/2 til 1 m, efter som det
er en mere ell. mindre kraftig voksende Sort,
der dyrkes. Kort før Spiren bryder frem,
harves Jorden med en let Harve for at bryde
Skorpen, og kort efter Spiringen begynder
Bearbejdningen med Hestehakke paa langs og paa
tværs af Marken, og denne gentages fl. Gange
i Sommerens Løb, indtil Planterne omtrent
dækker Jorden. Ved Modenheden afhugges
Stænglerne, og til dette Arbejde har man nu
svært byggede Selvbindermejemaskiner. Naar
Kornene er fuldstændig haarde, foregaar
Kolbernes Afhylstring og Afbrydning; dette
Arbejde, der tidligere var meget besværligt, udføres
nu ogsaa med en Maskine, der tillige opriver
Stænglerne og Bladene, saaledes at der af disse
Plantedele, der tidligere var næsten værdiløse,
nu erholdes et Foderemne, der regnes for at
være lige saa godt som Hø. Der gives et meget
stort Antal Kulturformer af M. Kørnicke og
Werner beskriver 70 »Varieteter« med 120
»Sorter«, men Antallet paa Former, der afviger fra
hinanden ved mindre Forskelligheder, er langt
større. »Sorterne« er dog lidet konstante, bl. a.
fordi de let danner Mellemformer ved frivillig
Krydsning p. Gr. a. Vindbestøvning.
Amerikaneren Prof. Sturtewant inddeler i sin
Monografi af M. de i Amerika dyrkede
Former i flg. 5 Grupper: 1) Z. M. Sacharata
(Sweetcorn, Sukkermajs), 2) Z. M. Indurata
(Flintcorn, Flintmajs); 3) Z. M. Everta
(Popcorn, Springmajs), 4) Z. M.
Indentata (Dentcorn, Hestetandmajs), 5) Z.
M. Amylacæ (Softcorn, Blødmajs). De
talrige herunder hørende Sorter adskiller sig ved
Plantens Højde, Voksemaade, Tidlighed og
Haardførhed, Kolbernes Størrelse og Form,
Kornrækkernes Antal og Stilling, Kornenes
Form, Farve og Størrelse o. s. v. M.’s kem.
Sammensætning veksler i høj Grad efter
Kulturform, Jordbund, Gødning, Vejrforhold m. m.
Grøn M., dyrket i Europa og afhugget kort før
Blomstringen (til Staldfoder), havde i
Gennemsnit af c. 30 Analyser flg. Indhold med
Tilføjelse af Minimums- og Maksimumsindhold:
 |
| Fig. 2. Kolbe af Majs. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
