- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
453

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makart, Hans - Makart-Buketter - Makassar - Makassar-Olie - Makassar-Strædet - Makdischu - Makedonien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Akademi. (Litt.: Landsteiner, »H. M. u.
Hamerling« [1873]; v. Lützow, »H. M.«
[1887, Særtryk]. 1886—89 udkom »H. M.: Werke,
Vorwort u. Text v. E. Ranzoni« [Wien]; R.
Stiassny
, »H. M.« [1886]).
A. Hk.

Makart-Buketter var i de sidste Aartier
af 19. Aarh. meget anvendte til Dekoration i
Værelser. De bestod af tørrede Palmeblade,
Græsser, Dunhammer, Gynerium m. m.
(L. H.). P. F.

Makassar [-’sar?], se Mangkassar.

Makassar-Olie [-’sar?] faas af Frøene af
den i Ostindien voksende Schleichera trijuga.
Den har ved alm. Temp. Konsistens som Smør,
smelter ved c. 28° og indeholder Glyceriderne
af Olie-, Laurin- og Arachin-Syre samt en ringe
Mængde Eddike- og Smørsyre. M. benyttes i
Ostindien som Middel mod Hudsygdomme og
til Befordring af Haarvæksten, og fra dens,
navnlig tidligere, her i Europa alm. Anvendelse
som Haarolie stammer Navnet
Antimakassars.
K. M.

Makassar-Strædet [-’sar?], se
Mangkassar-Stræde.

Makdischu, se Mogduschu.

Makedonien (Macedonien, Macedonia)
var i Oldtiden en Stat paa Balkan-Halvøen,
men i vore Dage bruges Navnet uden politisk
Bet. om den samme Landstrækning. I geogr.
Henseende udgør M. en ret naturlig Enhed,
begrænset af Bjerge og Havet. Mod V. udgøres
Grænsen mod Epeiros og Illyrien af fl. Kæder
med forsk. Navn, som danner den nordlige
Fortsættelse af Pindos; mod N. er Grænsen
mindre skarp, idet der paa Højsletten kun
hæver sig enkelte Bjerggrupper, men mod NØ.
og Ø. danner Bjergkæderne Orbelos (nu
Perim Dagh) og Rhodope (nu
Despoto Dagh) atter en skarpere Grænse (mod
Thrakien). Mod S. danner Olympos for en
Del Grænsen mod Thessalien. Selve M.’s Indre
er ogsaa for en Del opfyldt af Bjerge, som er
adskilte ved ret betydelige, frugtbare
Floddale; den indre Del af Landet er for største
Delen et Højland. Af betydeligere Bjerge eller
Bjerggrupper i Landets Indre kan nævnes mod
V. Bermios og Bora (nu Bora Dagh
ell. Nidje) og længere mod Ø. Dysoron,
hvor der i Oldtiden fandtes berømte Sølvminer.
Ud til Havet i Landets østlige Del strækker
sig Pangaion (nu Bunar Dagh), hvor
der i Oldtiden vandtes Guld. Ret betydelige
Floder gennemstrømmer Landet. I den
thermæiske Bugt (Bugten ved Saloniki) udmunder
de to Floder Haliakmon (nu Vistritza)
og Axios (nu Vardar), østligere
Strymon (nu Struma); Grænsen mod Thrakien
dannes paa en Strækning af Nestos (nu
Mesta). I Oldtiden deltes M. i adskillige
Provinser, af hvilke fl. først i Tidens Løb blev
lagte ind under dets Omraade. Den egl.
centrale Del kaldtes Emathien; her fandtes
oppe i Bjergene den gl. Hovedstad Aigai
(ogsaa kaldet Edessa, nu Vodena), og
mere østlig, nede paa Sletten, den senere
Hovedstad Pella, endvidere Berrhoia ved
Foden af Bermios. Landskabet S. f. Emathien,
adskilt derfra ved Haliakmon, kaldtes
Pierien; her fandtes af Byer Dion og de opr.
gr. Kolonier Pydna og Methone. De
vestlige Landskaber Elimeia, Orestis og
Lynkestis og det vidtstrakte Paionien
imod N. var mindre let tilgængelige og
bevarede under egne Fyrster en relativ
Uafhængighed af M. indtil Alexander den Store’s Tid
ell. endnu længere. Ø. f. Axios laa
Mygdonien, paa hvis Kyst der fandtes den gr.
Koloni Therme, som fra Kassandros’ Tid
under Navn af Thessalonike (nu
Saloniki) hævede sig til stor Glans. I 5. Aarh.
f. Kr. underlagde Makedonerne sig ogsaa en
Del af Landet Ø. f. Strymon, hvor tidligere
de thrakiske Edoner havde hersket; her
anlagde Filip II Fæstningen Filippoi. Paa
Kysten af dette Land fandtes en Del gr.
Kolonier; den betydeligste var Eion, der senere
blev Havnestad for Amfipolis, som laa
højere oppe ved Strymon. Til M. maa endelig
ogsaa regnes Halvøen Chalkidike (s. d.),
som blev erobret af Filip II.

Befolkningen i M. var i Oldtiden af en
temmelig blandet Art, idet thrakiske og illyriske
Stammer beboede adskillige Strækninger af
Landet. Om selve det makedoniske Folks
Nationalitet herskede der allerede i Oldtiden Strid.
Spørgsmaalet er, om Makedonerne bør
betragtes som et gr. Folk ell. ikke. Grækerne var
mest tilbøjelige til at nægte Slægtskabet, men
det er dog sandsynligt, at
Nationalitetsforskellen mellem Grækere og Makedonere ikke har
været meget stor. Derimod blev Makedonerne
længe staaende paa et lavere Kulturtrin end
Grækerne, som derfor virkelig med nogen Ret
kunde regne dem for Barbarer; fra Filip II’s
og Alexander den Store’s Tid trængte det fælles
gr. Sprog og Kultur efterhaanden igennem i
M. Ejendommeligt for M. er det ogsaa, at her
holdt det gl., legitime Kongedømme sig,
medens næsten alle gr. Stater blev Republikker.
De makedoniske Konger nedledte deres
Herkomst fra det peloponnesiske Argos, idet
Kongeslægtens Stamfader Perdikkas af
Heraklidernes berømte Hus efter Sagnet skulde
være kommet derfra (7. Aarh. f. Kr.).
Langsomt udvidede de flg. Konger deres
Landomraade, idet de fra Bjerglandet søgte at trænge
frem til Kysten og samtidig maatte værge sig
mod Illyrernes Anfald fra den modsatte Side.
En stor Fare truede dem fra Persernes Side,
da Dareios I søgte at erhverve Land i Europa.
M.’s Konge Amyntas maatte anerkende hans
Overherredømme. Paa samme Maade maatte
hans Søn Alexander slutte sig til Xerxes,
da han drog imod Grækenland. Xerxes brugte
ham som Mellemmand ved Forhandlingerne
med Grækerne og havde den Plan at gøre M.
til Støttepunkt for sit Herredømme i Europa;
men da hans Plan mislykkedes, høstede
Alexander Fordelen af hans Bestræbelser. Hans
Søn Perdikkas II (454—13) forstod under
den peloponnesiske Krig at skaffe sig store
Fordele, især paa Bekostning af Athen, medens
hans Efterfølger Archelaos (413—399)
navnlig udmærkede sig ved den Iver, hvormed han
søgte at skaffe gr. Kultur Indpas i M. Efter
hans Død herskede der voldsomme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free