Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 459 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makrelgedder - Makrelstørje - Makrellerne - Makri - Makrizi - Makro- - Makrobier - Makrobiotik - Makrocheili - Makrocheiri - Makrocytter - Makrodaktyli - Makrodiagonal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nedre Flig større end den øvre. Kæberne ikke
forlængede. Et halvt Hundrede Arter er
beskrevne. De findes i alle tropiske og
subtropiske Have; nogle har en meget vid
Udbredelse og træffes undertiden langt ind i de
tempererede Bælter; et Par Arter har f. Eks.
forvildet sig op til England, en af disse (E.
exsiliens) endog engang til Kristianiafjorden.
25—30 cm er Flyvefiskenes sædvanlige
Størrelse. Ved at slaa hurtigt til Siderne med
Halen skyder Flyvefisken op af Vandet med
stærk Fart; derpaa breder den de mægtige
Brystfinner, som i Vandet ligger tæt ind til
Kroppen, vidt ud og svæver saaledes en
Strækning gennem Luften, Prof. Möbius, der med
særlig Omhu har iagttaget disse Fisk,
sammenfatter Sine Indtryk paa flg. Maade. Flyvefisk
viser sig hyppigere over Vandet, naar det
blæser, og Søen er urolig, end i stille Vejr; uden
at agte paa Vindens ell. Bølgernes Retning
skyder de med en Pils Fart op af Vandet,
naar de forfølges af deres Fjender (Rovfisk,
Tandhvaler), ell. naar et Skib sejler ind i de
svømmende Stimer, undertiden ogsaa uden
nogen synlig Bevæggrund. Under Flugten
udfører de ingen regelmæssige Bevægelser med
Bryst- og Bugfinnerne, men holder dem rolig
udspændte; kun naar Finnernes Flade kommer
til at ligge parallelt med Vindretningen, sætter
Luften de udspilede Brystfinner i meget
hurtige, sitrende Bevægelser. Medens Fisken
svæver, hænger Bagkroppen noget dybere end
Porkroppen. »Flugten« varer sjælden mere end
10—15 Sek., men i denne Tid kan Fisken ofte
tilbagelægge en Strækning af 100 m, undertiden
endog noget mere; mod Vinden flyver de i Alm.
længere end med Vinden, ell. end de gør, naar
deres Bane og Vindretningen danner en Vinkel
med hinanden. Enhver vertikal ell. horisontal
Afvigelse fra den lige Linie bevirkes ikke af
Fiskens egen Villie, men af Luftstrømninger;
naar de flyver med ell. mod Vinden, beholder
de hele Tiden den Retning, som de havde, da
de forlod Vandet, men blæser Vinden fra Siden
mod deres opr. Retning, bøjer denne
efterhaanden af og ind i Vindretningen. Naar
Halefinnen under Flugten dykker i Vandet, kan
Fisken dog ved et kraftigt Slag med Halen
beskrive en Bue til højre ell. til venstre. I stille
Vejr bliver Banen parabolsk, men gaar Søen
højt og Flugten mod Bølgernes Retning,
beskriver Fisken ofte en Bølgelinie, idet Luftens
Tryk hæver den noget i Vejret over hvert
Bølgebjerg. Om Dagen er det sjældent, at
Flyvefisk falder paa Skibene; dette sker som
oftest kun om Natten, og kun naar det blæser,
aldrig med Vindstille; de kommer da altid fra
Luvart, hvor Luftstrømmen griber dem og
hæver dem indtil en Højde af 5 m over
Vandspejlet, medens de under sædvanlige Forhold
svæver i ringe Højde. (Litt.: Möbius, »Die
Bewegungen der Blegenden Fische durch die
Luft« [»Zeitschr. für wissensch. Zool.«, Bd
XXX, 1878, Suppl.]. Jfr ogsaa Ahlborn, »Die
Flugmechanismus der fliegenden Fische« [Ibid.
Bd CXV, 1916]). Flyvefiskene lever af mindre
Krebsdyr o. a. pelagiske Smaadyr, som de sir
fra Vandet ved Hjælp af Gællebuernes tætte
Beklædning med bardelignende Stave. Sine
Steder forekommer Flyvefisk i uhyre
Mængde og afgiver et vigtigt Fødemiddel
for Mennesker; ved Barbados f. Eks. er
mange Baade sysselsatte med Fangst af
Flyvefisk.
Ad. J.

Flyvefisk (Exocoetus).

Makrelstørje, se Tunfisk.

Makrellerne, se Terner.

Makri, lille By ved Bugten af samme Navn
i det sydvestlige Lilleasien, med Ruinerne af
Telmessos.
M. V.

Makrizi, arab. Historiker fra 15. Aarh.’s
første Halvdel, har gjort sig fortjent ved en
Række Specialarbejder til Ægyptens Historie,
som alle udmærker sig ved stor Klarhed og
Paalidelighed. Det betydeligste af dem er
»Khitat«, udg. i Bulak, 2 Bd.
J. Ø.

Makro- (gr.) betegner i Sammensætninger:
stor, lang o. l.

Makrobier (gr.), »længelevende«, kaldte
Grækerne i Oldtiden et ætiopisk Folk, som
sagdes at udmærke sig ved en usædvanlig høj
Levealder.
H. H. R.

Makrobiotik (gr.) er den Kunst at bringe
Menneskets Liv til at vare saa længe som
overhovedet muligt. Den er altsaa Indbegrebet
af alt, hvad der kan tjene til Beskyttelse af
Livet, Afværgen af skadelige Indflydelser og af
alle de gunstige Momenter, som Fysiologien
kan bringe i Anvendelse til at forøge
Levedygtigheden. Ordet er første Gang brugt af C. W.
Hufeland (1762—1836) som Titel paa en 1796
udkommet Bog. Spørgsmaalet om at forlænge
Livet ved rationel Levevis har fundet sin
største Talsmand i L. Cornaro, der 1558 skrev
Discorsi della vita sobria. Senere har mange
Forf. skrevet derom, f. Eks. Flourens, De
la longévité humaine (5. Opl. 1872), Klencke,
»Katechismus der Makrobiotik« (3. Opl. 1878)
og Buchner, »Das Buch vom langen Leben«
(1892).
J. S. J.

Makrocheili [-kæ^i-] (gr.), Vækstforøgelse af
Læben af samme Natur som Makroglossi, men
sjældnere end denne.
(E. A. T.). V. Sch.

Makrocheiri [-kæ^i-] (gr.), medfødt
Misdannelse, hvor Hænderne er for store.
V. Sch.

Makrocytter (gr.) kaldes røde Blodlegemer
af usædvanlig Størrelse, der forekommer ved
visse Blodsygdomme.
S. B.

Makrodaktyli (gr.), medfødt Misdannelse,
hvor Fingrene er for store.
V. Sch.

Makrodiagonal (gr.), se det rombiske
System under Krystalformer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>