Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malajer - malajiske Arkipelag - malajiske Folk - malajiske Halvø - malajiske Race - malajisk Litteratur - malajisk-polynesiske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke ringe Livlighed og Modtagelighed. I øvrigt
er M. lidenskabelige, udrustede med en høj
Grad af Æresfølelse og personlig Tapperhed. De
er uforfærdede Søfarende og Handelsmænd, i
tidligere Dage ofte tillige Sørøvere, der paa
deres fortrinlig byggede, hurtigsejlende Fartøjer
sværmede om blandt Sunda-Øerne.
Agerdyrkningen (Risavl) besørgedes tidligere af Slaver.
Haandværk og Industri staar i adskillige
Retninger (Guldsmedekunst, Vaabenfabrikation,
Farveri, Væveri o. fl.) meget højt. Jernet har
allerede fra meget gl Tid været kendt og
behandlet af M. Nationalvaabnet er den ejendommeligt
formede Dolk, Kriss, med lige ell. flammet
Klinge og svagt krummet Haandgreb. M. lever i
Huse, der bygges af Træ og Bambusrør og ved
Hjælp af Pæle er hævede over den fugtige
Jordbund. Regeringsformen var tidligere
aristokratisk. Umiddelbart under Kongen stod en
mægtig Adel, hvem Landets Prov. var givne til Len.
I det 13. Aarh. antog M. Islam, som de gjorde
meget for at udbrede i Sydøstasien. Ældre
religiøse Forestillinger, der dels stammer fra en
alm. animistisk Opfattelse af Naturen, dels fra
Reminiscenser af Buddhisme og Hinduisme, er
endnu levende bl. M. og har affødt en meget
omfattende Overtro.
(C. Fr.). M. V.
malajiske Arkipelag, d. s. s. indiske
Archipel.
malajiske Folk, de Folk som hører til den
malajiske Sprogæt. I Henseende til Race danner
de m. F. en meget heterogen Gruppe. Flertallet
af Befolkningen paa det ind. Archipel slutter sig
ganske vist nærmest til den mongoloide
Racegruppe, men dog med umiskendelige Spor af
Blanding med disse Egnes tidligere, til den
indoaustralske Race og Negrito-Racen hørende
Befolkning. Paa Java er der ogsaa stærke Spor af
Blanding med Indvandrede fra Forindien, der i
den tidlige Middelalder havde bragt ind.
Religioner og andre ind. Kulturelementer til Øerne.
Ogsaa hos Befolkningen i Mikronesien er det
mongoloide Racepræg umiskendeligt, medens
derimod Polynesierne udmærker sig ved høj
Vækst, lys Hudfarve og lokket Haar.
Kystbefolkningen paa Ny Guinea og paa de
melanesiske Øer taler malajiske Sprog, men slutter sig
ved deres mørke Hudfarve og krusede Haar
nær til den negroide Racegruppe. Endelig taler
Befolkningen paa hele Madagaskar Sprog af den
malajiske Sprogæt, men medens Beboerne af
Østkysten og det Indre af Øen decideret har et
mongoloid Racepræg, er Vestkystens Befolkning
Blandinger af Racer tilhørende den mongoloide
og den negroide Racegruppe. Alle disse Forhold
skyldes antagelig, at de opr. mongoloide m. F.
har bredt sig ud over Egne med forsk.
Urbefolkning og blandet sig i stærkere ell. svagere
Grad med denne.
M. V.
malajiske Halvø, se Malaka.
malajiske Race er den femte og sidste af
de Hovedracer, i hvilke Blumenbach inddelte
Menneskeslægten. Den omfattede ifølge hans
System Beboerne af Malaka, Sunda-Øerne,
Sydhavsøerne, Australien med tilhørende Øer samt
Madagaskar. Det er en yderst heterogen
Blanding af meget forsk. Raceelementer (se
malajiske Folk).
(C. Fr.). M. V.
malajisk Litteratur, de af Malajer paa
deres Modersmaal affattede Skr, fortjener,
saavel hvad Omfang som Indhold angaar, megen
Opmærksomhed. Den m. L. har en anselig Ælde
og er udtrykt ved et eget Alfabet, der er afledet
af det arab. Der er en rig poetisk Litteratur,
hvortil ogsaa Ordsprogslitteraturen maa
henføres, og endelig en ikke mindre rig hist.
Litteratur. I næsten alle malajiske Smaastater findes
Krøniker. Det mærkeligste hist. Skrift er
Sulalat-es-salatin (»Qvintessensen af Herskerne«) fra
Beg. af 17. Aarh. Adskillige Bøger handler om
Retsforhold, Vedtægter o. l. En Art Etik bærer
Titlen Bustanu-s-salatin: »Herskernes Have«.
Digtene er dels affattede i Versemaal, der
efterligner arab. Digtninger, dels er de
Frembringelser af Folkets nationale Folkepoesi. Disse sidste
foredrages ell. synges, men optegnes i Reglen
ikke af de Indfødte, hvorimod Europæerne har
gjort sig Umage for at nedskrive og samle de
mærkeligste. Versene bestaar ofte af fire Linier,
hvoraf de to rimer. I de to sidste Linier findes
det egl. Indhold, de to første er en Slags
Indledning. Mange af de digteriske Frembringelser
hos Malajerne er Bearbejdelser af ind. Digte
ell. er i det mindste paavirkede derfra. Ikke faa
Frembringelser af den m. L. er udg. og
oversatte i de i Bd XII, S. 859 anførte holl. lærde og
litterære Tidsskr, andre i Journal of the Straits
Branch of the R. Asiatic Soc. (fra 1878). Af
Malajernes Kunstpoesi er Bidasari (udg. af
Hoëwell [Batavia 1843], af Favre [Wien 1875], af
Klinkert [Leyden 1886]) et af de mærkeligste og
mest yndede. Af de romantiske Digtninger, som
behandler nationale Emner, kan nævnes
Schair-Keni-Tabuhan (udg. af de Hollander [Leyden
1856], af Klinkert [1886]). Haandbøger til
Kendskab af muhammedansk Ret er udg. af Keijzer
(Haag 1835) og Meursinge (Amsterdam 1844).
Søretsregler samledes af Raffles og er bl. a.
udg. af Dulaurier (Paris 1845). Nogle af dem
naar op til 12. Aarh. En Rejsebeskrivelse og
Autobiografi udgav Malajen
Abdullah-ibn-Abdulkader fra Malaka (d. 1854). Som allerede
antydet er mange Skr af den m. L. stærkt
paavirkede af andre Litteraturer (Indisk, Arabisk
o. s. v.); mange Skr er ligefrem Oversættelser.
Af den ind. Samling af Fabler m. m. »Kalila og
Dimnah« foreligger en malajisk Bearbejdelse
(udg. af Gonggrijp [Leyden 1876]). Af Ny Test.
udkom en Oversættelse 1668 (af Brouwer); 1733
udgaves hele Bibelen i Oversættelse af
Leidekker og van der Vorm. Nyere Udgaver er
jævnlig udkomne.
V. S.
malajisk-polynesiske Sprog, en Sprogæt,
omfattende de fleste Sprog, der tales paa Øerne
fra Madagaskar i V. indtil de fjernere
australske Øer i Øst. Sprogene paa Formosa og paa
Halvøen Malaka hører ogsaa til denne
Sprogæt, hvorimod de Tungemaal, der tales paa de
to største Øer, nemlig Sprogene paa Ny-Holland
ell. det australske Fastland, og Papua-Sprogene
paa Ny-Guinea, ligesom Sprogene paa nogle
mindre, nær disse liggende Øer, tilhører en hel
anden Sprogæt. Karakteristisk for Sprogætten
er, at Rodord, der opr. alle har to Stavelser, i
Sprogene forekommer som virkelige Ord og her
kan optræde baade som Nominer, som Verber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
