Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malaka - Malakanere ell. Molokanere - Malaka-Stræde - Malakias - Malakin - Malakit - Malakitgrønt - Malakka - Malakkarør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mergui-Øerne, Salang, Pulo Teruto,
Pulo Langkavi, Pulo Penang, mod S.
Singapur, mod Ø. Pulo Tentalam,
Koh Sarauie og Koh Pennan. Klimaet
er tropisk. Singapur har i Middeltemperatur for
Januar 25,8°, for Maj 27,7°. Regnmængden er
betydelig; mod S. er Tiden omkr.
Mosunskifterne rigest paa Regn, men Nedslaget er stort i
alle Aarets Maaneder. Regnmængden i Singapur
er 243,2 cm. Mod N. bliver Forskellen udpræget
mellem Regntiden og Tørtiden. Vestkysten har
Regntid i Sommerhalvaaret og er meget fugtig
(Mergui har en Regnmængde af 486,4 cm, hvoraf
420,2 falder fra Maj til Oktbr). Østkysten har en
meget ringere Regnmængde, hvoraf største
Delen falder under Vintermonsunens Herredømme,
medens Sommeren dog ingenlunde er regnløs
(Bangtaban har en aarlig Regnmængde af 160,0
cm, hvoraf 96,5 cm falder om Vinteren, 64,5 om
Sommeren). Klimaet er usundt for Europæerne,
mest i de skovklædte Bjergegne. M. er meget
rig paa Skove, der ganske stemmer overens
med dem, der findes paa det ind. Archipel;
navnlig gælder det mod S., hvor Aarstiderne
endnu ikke gør sig gældende ved forsk.
Fugtighedsforhold. Mod N. slutter Plantevæksten sig
mere til Bagindiens. Skovene huser Elefant,
Næsehorn, Tiger, Panter og talrige Aber.
Mineralrigdommen er meget stor; navnlig findes Tin i
uhyre Mængder. I den britiske Del af M. vindes
mere end Halvdelen af Jordens Produktion.
Ogsaa den siamesiske Del af M. producerer ikke
ringe Mængder af Tin. Guld findes i Pahang.
Befolkningens Hovedmasse er i den nordlige
Del Siamesere, S. f. 7° n. Br. Malajer. Overalt
er Kineserne talrige, længst mod S. findes ogsaa
en Del Tamuler. I politisk Henseende hører den
nordvestlige Del af M. til Birma, medens den
nordøstlige og mellemste Del hører til Slam.
Længst mod S. ligger den britiske Koloni
Straits Settlements, der med
Vasalstater indtager et Areal af 133000 km2 med 3 Mill.
Indb.
2) Britisk Koloni paa Vestkysten af Halvøen
M., hører under Straits Settlements og har et
Areal af 1839 km2 med (1921) 153599 Indb.
Hovedstaden M. ligger ved Mundingen af den
lille Malaka-Flod med Seminarium for
malajiske Lærere. Der udføres Tin, Ris, Peber, Sago
o. a. tropiske Produkter. (Litt.: W. W. Skeat,
Malay Magic [Lond. 1900]; H. C. Belfield,
Handbook of the Federated Malay States
[Lond. 1904]; H. Clifford, In Court and
Campong, Native life in Malya [smst. 1903];
Fasciculi Malayensis, Anthropology
[Bd 1, smst. 1903]; R. Martin, »Die
Inlandstämme der Malayischen Halbinsel« [Jena 1905];
W. W. Skeat, Tribes of the Malay Peninsula
[smst. 1904]; samme og C. O. Blagden,
Pagan Races of the Malay Peninsula [smst.
1906]; F. A. Swettenham, British Malaya
[smst. 1906]; A. Wright og T. H. Reid, The
Malay Peninsula [Lond. 1912]; H. M.
Jackson, Federated Malay States [1914];, C. W.
Harrison, Illustrated Guide to the
Federated Malay States [Lond. 1920]).
M. V.
Malakanere ell. Molokanere (ɔ:
Mælkespisere), en russ. Sekt og Gren af
Duchoborzerne, som har sit Navn af, at Medlemmerne
drikker Mælk i Fasten. De sætter Bibelen meget
højt. M. stammer fra 18. Aarh., de havde størst
Udbredelse mellem 1820—30 og boede dengang
ved Mellem-Volga, men senere maatte de
udvandre til Kaukasus. (Litt.: Kostomarov,
»Über die Lehre der M.« [i »Historisches
Taschenbuch«, Leipzig 1878]).
A. Th. J.
Malaka-Stræde, Farvand mellem Halvøen
Malaka og Sumatra, mod S. kun 25—50 km
bred, forbinder Andaman Søen med det
sydkinesiske Hav. Ved Indløbet til dette sidste
ligger Øen Suegap og Riouw Øerne. Dybden er
ved det nordlige Indløb 100 m, men synker
mod S. til lidt over 20 m i den dybeste Rende.
M. passeneres af alle Skibe mellem Europa og
Østasien og er derfor en af de vigtigste Veje
for Søtrafiken.
M. V.
Malakias, d. s. s. Maleaki.
Malakin, o-Oxybenzyliden-p-Fenetidin, C6H4
OH . CH : N . C6H4 . OC2H5 + H2O, faas ved
Kondensation af Fenetidin med Salicylaldehyd. Det
er et fintkrystallinsk, lysegult Stof, uopl. i
Vand, der anvendes som Lægemiddel bl. a.
mod akut Leddereumatismie i Doser paa
0,5—4—6 g daglig.
E. K.
Malakit, en smuk grøn, i Naturen
forekommende Kobberforbindelse (basisk
Kobberkarbonat CuCO3. CuO2H2). Krystalformen er
rombisk, men Mineralet forekommer oftest i
tætte ell. fintraadede Masser med vorte- ell.
drypstensformet Overflade, afsatte som
Skorpedannelser og opstaaede ved andre
Kobberforbindelsers Forvitring. Haardheden (4) er ikke
større end at Mineralet er let modtageligt for
Ridser, men p. Gr. a. den pragtfulde Farve er
det dog højt skattet til Vaser, Bordplader,
Skaale o. a. Genstande; disse maa
sammensættes af mange Smaastykker, da store
sammenhængende Malakitmasser næsten ikke kan
skaffes. I særlig rigelig Mængde er M. fundet i
Kobbergruberne ved Nisjni Tagilsk i Ural;
smukke Stykker faas ogsaa fra Bembe paa
Afrikas Vestkyst; i smaa Mængder er Mineralet
meget udbredt.
(N. V. U.). O. B. B.
Malakitgrønt er forsk. Tjærefarvestoffer,
der gaar under Navne som Ny
Victoriagrønt, Nygrønt, Solidgrønt, Vest
Diamant, Bittermandeloliegrønt,
Ægtegrønt, Benzoylgrønt,
Benzolgrønt, Brillantgrønt og
Diamantgrønt m. fl. M. er Zinkkloriddobbeltsialt,
Oxalat, Pikrat ell. Jernkloriddobbeltsalt af
Tetramethyldi-p-amidotriofenylkarbinol; det
fremstilles ved Indvirkning af Bittermandelolie paa
Dimethylanilin og derpaa flg. Iltning af det
derved dannede
Tetramethyldi-p-amidotrifenylmetlian. M. danner som Oxalat metallisk
grønligglinsende Blade, som Zinkkloriddobbeltsalt
mesisinggule prismiatiske Krystaller; det
opløses i Vand med blaagrøn Farve; ogsaa i
Alkohol og i Amylalkohol er det opløseligt. M.
farver Silke, Uld, Jute og Læder direkte grønt;
Bomuld farves efter Bejdsning med Tannin og
Brækvinsten.
(O. C.). R. K.
Malakka, se Malaka.
Malakkarør kaldes de mørke Former af
Spanskrør, der bruges til Spadserestokke. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
