Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maldon (By i England) - Maldon (By i Australien) - male - Mâle, Émile - Malea - Maleaki - Malebranche, Nicolas - Malecki, Antoni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havnen, der kan anløbes af Skibe paa indtil
200 t, er særlig vigtig for Kystfarten.
N. H. J.
Maldon [’må.£dən], By i Staten Victoria,
Australien, ligger 16 km NV. f. Castlemaine ved
Tarrangower Creek. 5000 Indb. M. er
Centrum for et rigt Agerbrugsdistrikt og har
desuden betydelig Guldudvinding.
N. H. J.
male ... (lat.), brugt i Sammensætninger i
Betydning af »ond« e. l.
Mâle [ma.l], Émile, fr. Kunsthistoriker,
f. 1862 i Commentry, Prof. ved Lycée Louis le
Grand, har indlagt sig betydelig Fortjeneste
af middelalderlig Kunstforskning, saaledes ved
Arbejdet L’art religieux du XIII siècle en
France (1898) og L’art relig. de la fin du moyen
âge (1908), Medarbejder i A. Michel’s store
Kunsthistorie.
A. Hk.
Malea [gr. -’le-] (nu Malia) hed i Oldtiden
Forbjerget paa den østligste af de tre
Landtunger paa Peloponnes, berygtet for dets farlige
Storme. Jfr Lakonien.
H. H. R.
Maleaki [mala’Ki.], Forfatteren af det sidste
bl. de profetiske Skr. Som de ældre Profeter
er han en Bodsprædikant, men medens disse
dadler den overdrevne Vægt Folket tillægger
Ofringerne, klager M. over at Ofrene ikke
bringes samvittighedsfuldt nok, at Præsterne er
forsømmelige, at Tienden ikke udredes rettelig; de
ægteskabelige Forhold er løse, og Jøder ægter
fremmede Kvinder; Jøder tvivler om at Jahves
Retfærdighed er virksom. M. forkynder Jahves
Dom med Forherligelse af de Trofaste, som
skal triumfere over de Frafaldne. I Forbindelse
hermed forkyndes Elijas Genkomst. Indholdet
tyder paa, at Skriftet er forfattet omkr. Midten
af 5. Aarh. f. Kr., før Nehemia’s og Ezra’s
Reformer. Navnet M., der i Overskriften 1, 1
angives som Profetens Navn, betyder »mit
Sendebud«. Det er muligt at det stammer fra 3, 1:
»nu vil jeg sende mit Sendebud«, der da skulde
være misforstaaet af Skriftets Redactor, som
mente at det hentydede til Profeten selv og
derfor satte det i Overskriften. I saa Fald vil
Skriftet være anonymt. Navnet M. forekommer
ellers ikke.
J. P.
Malebranche [mal’brã.∫], Nicolas, fransk
Filosof (1638—1715), var f. i Paris af god
Familie, nød en omhyggelig Opdragelse, men var
af svageligt Helbred og traadte som ganske
ung ind i Oratorie-Kongregationen, som bestod
af Mænd, der satte sig til Opgave at forsone
Tidens Videnskab med Kirkens Lære, og for
hvem Augustin og Platon var Tænkningens
ypperste Mestre. M. paavirkedes desuden stærkt
af Descartes og viede siden hele sit
tilbagetrukne Liv til Studier og Filosoferen, som fandt
Udtryk i en Rk., ogsaa formelt højtstaaende
Værker, bl. hvilke Recherche de la vérité,
Entretiens sur la Métaphusique et sur la Religion
og Traité de Morale er de vigtigste; desuden
skrev han nogle interessante Stridsskrifter mod
den ivrige Cartesianer Arnauld. M. gaar i sin
Tænkning ud fra Descartes’ Dualisme mellem
den tænkende og den udstrakte Substans og
opstiller Spørgsmaalet, hvorledes det er muligt,
at Tænkningen kan opfatte det udstrakte; det
viser sig da ogsaa, at Erkendelsen stadig farer
vild, idet Sansningen, der blot er os givet med
det praktiske Formaal at opholde Legemet,
ikke lærer os Tingenes virkelig Væren, lige
saa lidt som de i Fantasien dannede
Forestillinger, der staar under vort Legemes
forstyrrende
Indflydelse. Den
rene Tænknings
Genstande er
Ideerne, de af
os uafhængige
og
selvstændige Ideer om
Tingenes
Væren, og disse
Ideer
frembringes
hverken af Tingene
ell. af os selv,
da intet
endeligt kan være
Aarsag, men
kun Gud kan
frembringe,
være Aarsag
i egl. Forstand. Ideerne er i Gud, som ved
umiddelbar Meddelelse til enhver Sjæl giver
denne Erkendelse, idet han lader den skue
Ideerne og derved erkende Tingenes sande
Væren. Gud foraarsager alt, og de tilsyneladende
Aarsager, som vi mener at iagttage, er kun
Anledninger til, at den dybere Aarsag kommer
til at virke, kun Lejlighedsaarsager (Causa
occasionales, hvoraf Betegnelsen
Occasionetisme). Naar saaledes vor hele Erkendelse
stammer fra Gud, bliver Ideerne de nødvendige og
evige Billeder af Tingene og deres Erkendelse
en Delagtiggørelse af den guddommelige
Fuldkommenhed; men dette er kun muligt derved,
at Mennesket staar i umiddelbar Forbindelse
med Gud; Sjælen er i Gud paa samme Maade
som det enkelte Sted er i det uendelige Rum.
Saaledes udtrykte M. træffende i Sætningen:
Universet er i Gud sin Modsætning til
Spinoza, efter hvem Gud er i Universet. Følgelig er
da ogsaa vor Villie bestemt ved Guds
Kærligheds Dragen og al vor Stræben behersket af
Kærligheden til det uendelige og
guddommelige. Med den stærke Betoning af den absolutte
Kausalitet lod sig hos M. vel forene en
levende Sans for videnskabelig Forskning, idet
netop de guddommelige Ideer klart og tydeligt
virker i den mat. Erkendelse; M. slutter sig til
den nye Videnskabs Naturopfattelse, som ogsaa
Descartes lærte den, og mener, at Klarheden
over Kilderne til Fejl og Skuffelser i
Erkendelsesarbejdet gør det muligt for os at gaa frem
med Sikkerhed. M.’s Metafysik er i
Virkeligheden et dybsindigt- — platonisk bestemt —
Forsøg paa at forene Renaissancens mek.
Verdensopfattelse med Oldtidens teleologiske.
Nyeste samlet Udg. ved Simon (Paris 1871), dog
ufuldstændig, idet der savnes Traité de Morale,
som er udg. af H. Joly (Paris 1882); Entret. s.
la Mét. éd. P. Fontana (Paris 1922). (Litt.: H.
Joly, M. [Paris 1901]).
W. N.
 |
| N. Malebranche. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
