Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malerkunsten - Malermusling - Malerraderer - Malerskole - Malersygdom - Malesherbes, Chrétien Guillaume de Lamoignon de - Malespini - Malet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Aarh.’s Midte ved Prærafaeliterne, som vil
lære af gl flamsk Kunst og den ital.
Forrenaissance; førende er Rossetti, Millais, Watts,
i næste Slægtled Burne Jones og Leighton;
Retningen degenererer hos Beardsley, men
afsætter samtidig en frodig dekorativ Stil hos
Walter Crane og Morris, En til Prærafaelismen
delvis svarende Retning kom i Nederlandene
og Tyskland ved Leys, de Vriendt og Gebhardt.
I Slutn. af Aarh. kommer en nervøs
Eksperimenteren med stadig skiftende Programmer
og Partinavne: Pointilisme, Syntetisme,
Kubisme, Ekspressionisme o. s. v. De betegner en
stærk Gæring, som svarer til Tidens alm.
Opløsning. Af enhver Gæring plejer at vokse nyt
Liv, men hvorledes dette nærmere vil forme
sig i M., derom er det endnu for tidligt at
dømme med blot nogenlunde Sikkerhed.
P. J.
Malermusling. Dammuslingernes Gruppe
(Unionidæ) omfatter foruden de egl.
Dammuslinger (Slægten Anodonta) ogsaa M. (Slægten
Unio). Disse udmærker sig ved deres
hvælvede Skaller, som er udtrukne i Retningen
for-fra-bagtil og forenede ved et veludviklet
Hængsel. Dette bestaar i højre Skal af 1
Hængseltand og, bag ved denne, en lang listeformet
Sidetand, i venstre Skal af 2 Hængseltænder og
2 parallelle, listeformede Sidetænder; en
saadan Tandbesætning mangler Anodonta.
Skalbaandet er svært og stærkt fremspringende.
Skallen er som Regel meget tyk, ofte med
smuk Perlemorsglans paa den indvendige Side;
udvendig er den dækket af et tykt, glinsende,
brunligt, gulligt ell. grønligt Lag af
Conchyolin. Buklerne har en ejendommelig
bølget-tandet Skulptur. I Modsætning til Dammuslingerne
foretrækker M. klart Vand med nogenlunde
fast Bund; de træffes derfor navnlig i Aaer og
Søer. I Danmark findes 3 Arter: Unio tumidus,
Retz, Unio pictorum L. og Unio crassus, Retz.
Af dem er de to første de alm. og naar ikke
sjælden en Størrelse af over 10 cm. Ingen af
disse findes i Norge, men i deres Sted
optræder Flodperlemuslingen (Unio margaritifera
L.), der er let kendelig, ved at Hængslet
mangler de listeformede Sidetænder; den opføres
derfor ofte som en egen Slægt, Margaritana.
I 1916 blev denne Art ogsaa fundet i Danmark,
i Varde Aa. Slægten Unio, taget i videste
Forstand, er udbredt over hele Jorden, naar lige
undtages de mest udpræget arktiske Egne. Den
er særdeles talrig, i 1900 kendte man saaledes
over 1000 Arter. Med størst Artsantal
optræder den i Sydøstasiens, men navnlig i
Nordamerikas Flodomraader; fra sidstnævnte St.
kendes alene omkr. 600 Arter. Dog maa det,
naar Talen er om Arter, stadig fastholdes, at
disse Dyrs store Variationsevne lægger
betydelige Hindringer i Vejen for en nøjagtig
Optælling af Arterne. (Litt.: Rossmässler,
»Iconographie der Land- und
Süsswassermollusken Europas« [1835—1922]: Martini und
Chemnitz, »Systematisches
Conchylien-Cabinet, »Unio«« [1848—51, 1910—22]; C. M.
Steenberg, »Furesøens Molluskfauna« i
»Furesøstudier« [Vid. Selsk. Skr 8. R., III, 1,
1917]; Westerlund, Synopsis molluscorum
extramarinorum Scandinaviæ [Acta soc. p.
Faun. et Fl. Fenn., XIII, 1896]).
C. M. S.
Malerraderer, se Peintre graveur.
Malerskole, 1) en Afdeling for
Undervisning i Maling paa Kunstakademiet o. l.;
Privatanstalt (Atelier) til Uddannelse i Malerkunst.
2) En Gruppe Kunstnere, et Lands ell. en mere
begrænset Lokalitets, med nationale ell.
stedlige Ejendommeligheder som Enhedsmærke,
ell. ogsaa knyttet i Syn og Stilart til en bestemt
Kunstner som Forbillede, f. Eks. den David’ske
Skole.
A. Hk.
Malersygdom, se Blyforgiftning.
Malesherbes [ma’lzærb], Chrétien
Guillaume de Lamoignon de, fr. Minister,
f. 6. Decbr 1721, henrettet 22. Apr. 1794. Han
tilhørte en fremragende Parlamentsfamilie og
fik tidlig en høj Embedsstilling, som han
benyttede til at beskytte Litt.’s Mænd og saaledes
til at lette Offentliggørelsen af den store
Encyklopædi. 1771 henvendte han et kraftigt Brev
til Kongen med Protest mod paatænkte ny
Skatter og forsk. Overgreb. Han fjernedes til
Straf fra Paris, men da Ludvig XVI var bleven
Konge, kaldte han ham tilbage og gav ham en
Ministerstilling 1775; allerede Aaret efter
traadte han dog tilbage kort før Turgot, misfornøjet
med, at han ikke kunde gennemføre de
Reformer, han ønskede. 1787—88 var han atter
Minister. Under Revolutionsbevægelserne forlod
han Frankrig; men da Farerne for Kongen
begyndte, vendte han tilbage for at hjælpe ham."
Under Processen for Konventets Domstol førte
han Ludvig XVI’s Sag med stor Dygtighed. Et
Aars Tid efter arresteredes og henrettedes han
selv. Han har udg.: Mémoire sur le mariage
des protestants (1785), Mémoire pour Louis
XVI (1792) foruden en Del landøkonomiske Skr,
og efter hans Død er endnu udg. Observations
sur l’histoire naturelle de Buffon (1798) og
Mémoires sur la librairie (1809). (Litt.:
Dubois, M. [3. Udg., Paris 1806]; Vignaux,
Mémoires sur Lamoignon de M. [1874]).
P. M.
Malespini (ell. Malaspina), Ricordano.
Under dette Forfatternavn har man en
florentinsk Krønike paa Italiensk, der gaar til 1281,
som siges at være Forf.’s Dødsaar, hvorefter
en yngre Slægtning, Giachetto ell.
Giacotto M., skal have fortsat den nogle
Aar frem i Tiden. Den er skreven ud fra et
guelfisk Standpunkt og fuld af Sagnhistorie;
udg. er den oftere, saaledes af Muratori i
Scriptores rerum italicarum, 8. Bd. Men nyere
Undersøgelser (af Scheffer-Boichorst i
»Florentiner Studien« 1874) har godtgjort, at den er et
Falsum ɔ: i den Form, hvori den foreligger,
som kun er et Udtog af Giovanni Villani’s
Krønike (forfattet i 14. Aarh.).
(E. G.). E. M-r.
Malet [ma’læ], Claude François de,
fr. General, f. 1754, skudt i Paris 1812. Som ivrig
Revolutionsmand traadte M. som ganske ung
ind i Hæren, hvor han hurtig avancerede og
1799 udnævntes til Brigadegeneral. Efter den
Tid stillede han sig i aaben Opposition først
til Konsulatet, senere til Kejserdømmet, hvilket
foraarsagede, at Napoleon lod ham fængsle og
senere afskedige fra hans Stilling i Hæren (Maj
1808). Hans stadige Komplotter mod Statens
Sikkerhed bragte ham paa ny i Fængsel, men
heller ikke her kunde han holde sig rolig,
idet han 1809 og 1812 atter forsøgte at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
