Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malkemaskine - Malkning - Malkonduite - malkontènt - Mallaas - Mallarmé, Stéphane - Malle - Malle, den europæiske - Mallebrok - Malleco - Mallefille, Jean Pierre Félicien - Mallein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Køer ved Maskinmalkningen vedbliver at give
Mælk lige til Kælvningen og derefter gaar ned
med den aarlige Mælkeydelse. — Den
Paastand, at den maskinmalkede Mælk er mere
bakteriefattig end den haandmalkede Mælk, er
i Praksis ikke holdbar. Det vil i høj Grad
afhænge af, hvor omhyggelig Malkningen
udføres, og hvor godt Maskinen bliver rengjort
efter hver Malkning, og hvorledes den
behandles, inden den igen tages i Brug.
B. B.
Malkning kaldes det Arbejde at malke
Mælken ud af de forsk. Husdyrs Yvere. I Danmark
og Norge gælder det særlig Koen. M. har fra
gl Tid af været et noget ringeagtet Arbejde,
men i de senere Aar er Interessen bleven mere
vakt for M.’s store Bet. for at faa den sidste
fede Mælk med og saaledes faa det størst
mulige Udbytte af den nu alm. anvendte, ret
kostbare Fodring. — Der bør malkes med tørre
Hænder, idet man sætter sig ved Koens højre
Side og med fuld Haand fatter først begge
Forpatter og derefter begge Bagpatter. Paa fl.
af Landbrugsskolerne i Danmark har man
afholdt særlige Malkekursus for at indøve de
rette Haandgreb og give den opvoksende
Ungdom Forstaaelse af M.’s store Vigtighed for
Udviklingen af et rentabelt Mælkeribrug.
B. B.
Malkonduite (fr.), daarlig Opførsel,
ubehændig Fremgangsmaade, Mangel paa Kløgt og
Takt.
malkontènt (fr.), misfornøjet, utilfreds.
Mallaas, se Laas, S. 200.
Mallarmé [malar’me], Stéphane, fransk
Digter, f. i Paris 18. Marts 1842, d. i Héricy 8.
Septbr 1898. M. var Lærer i Engelsk ved forsk.
Latinskoler, oversatte fra Engelsk (bl. a. Poe)
og skrev selv Digte. Fra først af hørte han til
Le Parnasse contemporain, men betragtedes
efter denne Skoles Forsvinden som den ny
Dekadent- og Symbolistpoesis Førstemand. 1876
udgav han L’après midi d’un faune. Til hans
meget sparsomme og overforfinede Produktion
hører fremdeles Hérodiade og Divagations
(1897). 1893 udkom et Udvalg Vers et prose
(med Portræt af Whistler); 1897 Villiers de
l’Isle-Adam; 1913 en samlet Udg. Poésies; 1914
Un coup de dés jamais n’abolira le hasard. I
sin digteriske Rendyrkelse af Sprogets Kunst
forfalder M. ofte til det rene Kunstleri, i sin
maniererte Stræben efter bisar Skønhed og
symfonisk Ordmusik fordunkler han i den Grad
Udtrykkets Klarhed ved sære Billeder og
Klangfarver, at ikke blot hans Vers, men selv hans
Prosa ofte bliver helt uforstaaelig. Ikke mindst
denne mystiske Dunkelhed er Aarsag i
Tilhængernes fanatiske Beundring af M.’s Poesi.
(Litt.: A. Mockell, S. M. [1899]; Chr.
Rimestad, »Fransk Poesi i det nittende
Aarhundrede« [1905]).
S. Ms.
Malle, Bøjle, i hvilken Hægten skal gribe ind,
anvendes ved Klædningsstykker, Telte o. l.
Baade M. og Hægten ender i Øjer, der tjener til
Fastsyningen. De forfærdiges ofte af Traad af
Messing ell. Jern, og i sidste Tilfælde lakeres
de, som Regel sorte.
(F. W.). D. H. B.
Malle, den europæiske, se Maller.
Mallebrok. en dansk Omændring af Navnet
Marlborough, opr. hidrørende fra en
Oversættelse af den fr. Vise: »Malbrough s’en va-t-en
guerre«, gengivet ved: »M. i Krigen drager«;
Visen var meget udbredt i Midten af 19. Aarh.
G. K-n.
Malleco [ma’l.ækå], Provins i det
sydlige Chile, 8555 km2 med (1919) 139166
Indbyggere (15 pr km2). M. hører til den
tegnrige Skovregion og er tyndt befolket;
en stor Del af Indbyggerne er Indianere
(Araukaner). Fra Skovene faas udmærket
Tømmer og mod V. dyrkes Hvede i stor Stil. Dette
samt Kvægavl er Hovednæringsvejene, medens
Guldproduktionen kun er ringe. To Jernbaner
gaar fra N. til S. gennem M. Ved Floden M.
ligger Angol, Prov.’s Hovedstad.
N. H. J.
Mallefille [mal’fi.j], Jean Pierre
Félicien, fr. Forf., f. paa Øen Maurice
0813—68), kom tidlig til Paris og gjorde Lykke 1835
med sit Drama Glenarvon; af hans flg.
Teaterstykker kan fremhæves Lystspillene Le cœur
et la dot (1852, opført i Danmark og Sverige)
og Les sceptiques (1867). Bl. hans kraftige
Romaner kan nævnes: Le collier (1845), Les
mémoires de Don-Juan (1852, »Don Juan’s
Memoirer«, overs. og bearbejdet af Chr. Engelstoft
1920) og La confusion de Guacho (1868).
S. Ms.
Mallein (af Málleus, se Snive) er Navnet
paa et Ekstrakt af Snivebacilkulturer, der
benyttes som Diagnositikum til at paavise en
skjult Snivesygdom hos Hesten. Det er først
fremstillet 1890 af Russerne Kalning (der
paadrog sig en dødelig Sniveinfektion) og
Hellmann. Denne benyttede gl.
Kartoffelkulturer, der ekstraheredes med
glycerinholdigt Vand; senere har man mest benyttet
Kulturer i glycerinholdig Bouillon. I Danmark
(Veterinærfysikatets Laboratorium) fremstilles
M. paa flg. Maade: Virulente Snivebaciller
udsaas i glycerinholdig Bouillon, der i 1—2 Uger
anbringes ved 37°; Kulturerne dræbes derefter
ved Opvarmning til 110—120°, hvorefter de
inddampes til 1/10 af deres opr. Rumfang. M.
er en tykflydende, mørkebrun Vædske, der ofte
ved Henstand udskiller et hvidligt Bundfald
(væsentligst Salte, stammende fra Bouillonen).
Ved Brugen fortyndes det med 9 Dele svagt
Karbolvand og indsprøjtes under Huden i en
Dosis af 0,5 g. Hos fuldstændig sunde Dyr
paafølger som Regel ingen Feber og kun ringe
Ømhed paa Stedet. Hos snivede Heste
medfører Indsprøjtningen stor Hævelse paa Stedet
og en heftig Feber, der begynder c. 5—8 Timer
derefter, varer i fl. Timer for derpaa gradvis
at aftage; samtidig vil Dyret ikke æde, men er
mat og sløvt (typisk Reaktion). Heste, der lider
af visse andre Sygdomme (Kværke, Rester af
Lungebetændelse, Tuberkulose, og særlig
Smaaknuder i Lungerne, fremkaldte af en lille
Orm, Larven af Strongylus armatus), paavirkes
ogsaa ret hyppig; de faar nogen lokal Hævelse
og Feber; denne er dog lettere og i Reglen
mindre vedholdende, indfinder sig ofte tidligere
ell. senere end hos den snivede Hest, og
Temperaturen naar oftest ikke 40° (atypisk
Reaktion). Som Eksempler paa typisk og atypisk
Reaktion kan flg. Temperaturmaalinger tjene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
