Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mallet du Pan, Jacques - Malleus (Hammeren) - Malleus (se Snive) - Mallicollo - Mallifickrodt, Hermann v. - Malling - Malling, Ingrid Mathilda - Malling, Jørgen Henrik - Malling, Otto Valdemar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(2 Bd, 1851). (Litt.: Vallette, M. d. P. et
la Révolution française [Genève 1894]).
P. M.
Malleus, et af Ørebenene. Hammeren,
som med sin ene Ende, Skaftet, staar i
Forbindelse med Trommehinden; den anden —
tykke — Ende er i Forbindelse med Ambolten
og gennem denne med Stigbøjlen (se Øre).
(E. A. T.). V. Sch.
Malleus, se Snive.
Mallicollo, se Malikolo.
Mallifickrodt [’maleŋkråt], Hermann v.,
tysk Politiker (1821—74), traadte tidlig ind i
Preuss. Statstjeneste og var 1860—72
Regeringsraad, 1852—63 samt paa ny siden 1868 var han
Medlem af det preuss. Underhus og siden 1867
af Rigsdagen, og i begge Forsamlinger var han
en af Centrumspartiets dygtigste Ordførere, især
under Kulturkampen.
E. E.
Malling (1245: Malend, 1470: Malingh),
Sogne- og Stationsby i det østlige Nørrejylland
(Ning Herred, Aarhus Amt), c. 13 km S. f.
Aarhus, havde 1. Febr 1921 144 Gaarde og Huse
med 703 Indb. I Byen er der Kirke, Skole,
Landbrugsskole, Tekn. Skole,
Landbrugsmuseum, Filial af Odder Bank; fl. industrielle
Anlæg som Andelsmejeri, Bryggeri, Savværk,
Teglværk m. m.; desuden Postekspedition,
Telegraf- og Telefonstation samt Station paa
Aarhus—Odder Banen. Paa Stationspladsen er 1904
rejst en Mindestøtte for Landbrugsskolens
Grundlægger, Købmand Niels Jensen.
M. S.
Malling, Ingrid Mathilda, f. Kruse,
sv. Forfatterinde, f. 20. Jan. 1864 i Skaane, hvor
Faderen ejede en Herregaard. Efter at have
taget Studentereksamen i Sthlm 1883 opholdt hun
sig de flg. Aar længere Tid i Kbhvn, hvor hun
siden 1890, da hun ægtede Grosserer M., stadig
har været bosat. Hun vakte først
Opmærksomhed ved sin 1894 udg. Fortælling »En Roman
om Førstekonsulen«, der Aaret efter udkom paa
Dansk, og hendes senere Arbejder af samme
Art: »Guvernørens Frue«, »Eremitage-Idyllen«,
»Doña Ysabel«, viser alle Forfatterindens
indgaaende og forstaaende Kendskab til den fr.
Memoirelitteratur og har haft stor Succes i de
skandinaviske Lande. Side om Side med
Romaner med hist. Stof — særlig hentet fra
Englands Historie — har M. i Aarenes Løb
komponeret en stor Rk. Romaner om de skaanske
Adelsslægter Skytte og Stjerne (»Malin Skytte«,
»Damerne paa Markby«, »Karl Skyttes Hustru«,
»Madeleine Stjerne«, »Marieholm og
Munkeboda«), velskrevne Familiekrøniker, hvis
litterære Bet. dog næppe kommer ud over
Underholdningsstadiet. I Privattryk har Fru M. udg.
sine Ungdomserindringer paa Svensk.
J. Cl.
Malling, Jørgen Henrik, dansk
Komponist, f. i Kbhvn 31. Oktbr 1836, d. 13. Juli 1905
smst. Han uddannedes først til Handelsmand,
men slog snart om og gav sig til ivrig at
studere Musik under Gebauer. Hans Opus 2 »Otte
Melodier til skotske Folkesange« var
ualmindelig talentfuldt og henledte Opmærksomheden
paa ham. Med det Anckerske Stipendium kom
han til Paris, hvor han blev stærkt interesseret
i »Chévé-Metoden«. Efter sin Hjemkomst satte
han hele sin Kraft ind paa at skaffe dette for
Folkesangens Fremme vigtige Hjælpemiddel
Indgang i Danmark, virkede ved Foredrag,
Kursus og Korsang rundt om i Landet, udgav
en Pjece om Sagen og stiftede et særligt
Chevé-Samfund. Fra officiel Side ydedes der ham dog
ikke Støtte, og efter fl. Aars Arbejde forlod M.
Kbhvn, blev Organist i Svendborg 1869—72,
drog derefter paa Rejse, opholdt sig særlig i
Sthlm og i Norrköping, hvor han var
Sanginspektør ved Folkeskolen, tog saa (efter 1882)
Ophold i Udlandet, særlig i Wien, München
og Zürich, hvor han virkede som Komponist
og Lærer. Fra hans Haand foreligger en
Mængde Sange, der har skaffet sig vindgang i
Folkeskoler og Højskoler, forsk. Klaverstykker,
Kammermusik, Koncertstykket »Tonernas seger«,
fra de senere Aar Operaerne »Frithiof« og
»Lisinka« samt Koncertdramaet »Küwala« efter
Ossian (»Comala«).
A. H.
Malling, Otto Valdemar, dansk
Komponist, ovenn.’s Broder, f. 1. Juni 1848 i Kbhvn,
d. 5. Oktbr 1915 smst. Blev Student 1866, men
slog straks ind paa Musikken, som han havde
dyrket fra Barnsben af. Efter at have
gennemgaaet Konservatoriet 1869—71 blev han
Dirigent i Studentersangforeningen (1871—84) og
stiftede 1874 i Forening med C. F. E.
Horneman Koncertforeningen, hvor han gjorde sig
fortjent ved at bringe mange moderne Værker
frem. Virksomheden som Organist, paa hvilken
han lagde særlig Vægt, begyndte han 1878 ved Skt
Petri i Kbhvn, 1891 ved Helligaandskirken, 1900
ved Frue Kirke som I. P. E. Hartmann’s
Efterfølger. 1885 blev han Lærer ved Kgl.
Konservatorium (Komposition og Instrumentation), 1899
Medlem af dets Bestyrelse, hvor han har
medvirket til Indførelsen af fl. ny Fag. Hans
Produktion som Komponist omfatter Musik i alle
Genrer, undtagen den dram. De fl. af hans
Værker er udkomne i Trykken (enkelte i
Udlandet) og opførte offentlig. Af Vokalværker
findes ca. 20 Sanghæfter, derhos Kompositioner
for Mandskor ell. Damekor, samt mindre og
større Korværker med Orkester, »Snefald«,
Prolog til »Den gyldne Legende«, »Det hellige
Land«, »Knud den helliges Død«, »Absalon«,
»Folkeviser«, endvidere Kompositioner for
Solostemmer og Orkester: »Kvindens Skabelse«,
»Reveille«, »Ved Allehelgenstid«, »Stormen paa
Kbhvn«, »Den hellige Skrift«, »Mirza Schaffys
Lieder« (med Piano). Dertil kommer religiøse
Sange og Salmemelodier, fremdeles en Rk.
Kantater til forsk. Festligheder, Univ. Holberg-Fest,
Kunstmuseet, Kirurgisk Akademi, Vallø Stift,
Studentersangforeningen, J. P. E. Hartmann,
Odd-Fellow-Logen. Af Orkesterværker findes
en Symfoni, en Koncertouverture, to Suiter, en
Festmarche, en Pianokoncert og 2
Violinfantasier. Fremdeles Balletten »Askepot« (1911). Af
Kammermusik en Pianotrio og -kvintet, en
Oktet og Kvartet for Strygere, Violinsonate og
-suite, samt 4 Hæfter Klaverstykker. Endelig
værdifulde Kompositioner for Orgel (Op. 48,
50, 63, 66, 81), Suiterne »Kristus« (4 Dele) og
»Jomfru Maria«, 2 Præludier, 12 Postludier
(»Kirkeaarets Festdage«). Et frisk Fantasiliv og
stor kunstnerisk Teknik præger disse Arbejder,
hvoraf fl. har banet sig Vej i Udlandet. M. har
desuden udg. en Instrumentationslære (1894).
A. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
