Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malling, Peter Tidemand - Malling, Vilhelm - Mallinger, Mathilde - Malling-Hansen, Hans Rasmus - Mallock, William Hurrell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste Branche har M.’s Boghandel indlagt sig
store Fortjenester. Som mangeaarigt Medlem
af Kria Kommunestyre, Formand i
Boghandlerforeningen og Deltager i en hel Del
almennyttige Foretagender fik han Anvendelse for
sin store Arbejdskraft og praktiske Indsigt paa
mange Felter. Forretningen gik ved hans Død
over til hans Kompagnon, G. Kr. Johannesen
Parmann; den ophørte 1899. (Litt.: »Nord.
Boghandlertid.«, 12. Aarg. Nr 49).
(K. F.). Wt. K.
Malling, Vilhelm, dansk Forf., f. 5. Apr
1846 i Ringsted. Efter at have været Elev paa
Jonstrup Seminarium blev han 1867 Skolelærer
paa Landet, men begyndte omtr. samtidig at
forberede sig til Studentereksamen, som han
fik 1871. 1876 blev han cand. theol., og var
derefter Sognepræst et Par Steder, men tog sin
Afsked og fik 1886 Anerkendelse som
Valgmenighedspræst i Odder. M. har udg. en anselig Rk.
æstetiske Arbejder, navnlig Skuespil, saaledes
»Dagny« (1880), »En af Folket« (1885), »Paa
Herregaarden« (1887), »Formaaende Venner«
(1892), »I Sommerferien« (1894), »Bodil« (1898).
Senere har M. skrevet et Par populære
kirkehistoriske Skildringer: »Huguenotterne i
Frankrig« (1901) og »Alexandre Vinet« (1905).
J. Cl.
Mallinger [’maleŋər], Mathilde, tysk
Operasangerinde, f. 17. Febr 1847 i Agram,
debuterede 1866 som Norma paa Hofteatret i
München og var 1860—82 engageret ved
Berlin-Operaen, hvor hun hurtig blev Publikums
Yndling og, navnlig efter at Pauline Lucca 1872
havde vendt Berlin Ryggen, indtog en
Primadonnastilling, med et meget omfattende og
alsidigt Repertoire, der strakte sig fra de lettere
Soubretteroller som Zerlina i »Fra Diavolo« til
Wagner’ske Kvindeskikkelser som Elsa og Eva,
hvilken sidste hun udførte ved
Førsteopførelsen. 1890 blev M. ansat som Lærerinde ved
Konservatoriet i Prag og gik nogle Aar efter
over til det Eichelberg’ske Konservatorium i
Berlin. 1869 havde hun ægtet Baron
Schimmelpfenning von der Oye.
S. L.
Malling-Hansen (egl. Hansen, Hans
Rasmus Malling Johan), dansk
Døvstummelærer og Naturforsker, f. i Hunseby Skole ved
Maribo 5. Septbr 1835, d. i Kbhvn 27. Septbr
1890. Efter Konfirmationen blev M.-H., der
tidlig blev faderløs, sat i Malerlære, men senere
ved Grev F. M. Knuth til Knuthenborgs Hjælp
optaget som Elev paa Jonstrup Seminarium,
hvorfra han dimitteredes med Udmærkelse
1854. Saa kom et Aars Hjælpelærervirksomhed,
før han, atter ved Grevens Hjælp, naaede sit
Maal fra Drengeaarene, at komme ind til
Hovedstaden for at studere Teologi. Student blev
han 1858 og Aaret efter Lærer ved det kgl.
Døvstummeinstitut. Denne Stilling opgav han
1861 for paa Regensen at forberede sig til
teologisk Embedseksamen; men saa traf det sig,
at Regeringen ønskede en dansk Mand til
Lærer og eventuelt Forstander ved
Døvstummeinstituttet i Slesvig, og M.-H. greb Chancen;
1862 blev han Lærer, 1864 Forstander for
denne Anstalt. Fortrængt ved Krigsbegivenhederne
vendte han tilbage til Kbhvn og tog 1865
teologisk Embedseksamen, efter at han kort
forinden, ved Prof. S. Heiberg’s Forflyttelse, var
bleven konstitueret som Forstander og Præst
ved det derværende Døvstummeinstitut. M.-H.’s
Virksomhed i Døvstummevæsenets Tjeneste har
sat talrige Spor, særlig i Organisationen. Det
var efter hans Indstilling, Ministeriet 1867
foretog den første Deling af de Døvstumme i to
Kategorier: egentlige og uegentlige Døvstumme,
til Optagelse henh. i Statsinstituttet og den
private Keller’ske Anstalt; det var efter et af ham
udarbejdet Forslag, at det kgl.
Døvstummeinstitut i Fredericia fremstod 1881, i hvilken
Anledning han udnævntes til Underdirektør; og det
var endelig ham, der skrev
Kommissionsbetænkningen af 1889, der havde de Keller’ske
Døvstummeanstalters Overgang til Staten og
Opførelsen af den kgl. Døvstummeskole i Nyborg
til Følge. Ved de nord. Abnormskolemøder i
Kbhvn 1872 og Sthlm 1875 indtog han en
ledende Stilling. For M.-H.’s arbejdsomme Gemyt og
frodige Tankeliv var
Døvstummeundervisningens Omraade imidlertid for indskrænket. Hans
Aand søgte videre Felter, men fandt dog,
karakteristisk nok, altid Udgangspunkter i hans
daglige Gerning; saavel hans geniale Opfindelse
af Skrivekuglen som hans Opdagelse af
Perioderne i Børns Vækst har deres Anledning i
Iagttagelser paa Døvstummeinstituttet. Ved
Syslen med Haandalfabetet var han saaledes
kommen til at anstille Betragtninger over, med
hvor forskellig Hurtighed Tanker udtrykkes i
Lyde og i Tegn, og om der ikke var Mulighed
for, parallelt med Haandalfabetet, at
konstruere en Maskine til at gengive Lydene i en
læselig Skriftform omtr. lige saa hurtig, som den
mundtlige Tale frembringer dem. Ud fra denne
Idé konstruerede han 1870 sin Skrivekugle, der
løste den Opgave at gengive Talen dobbelt saa
hurtig som en Pen. Men Resultatet af
Opfindelsen, den første Form for en Skrivemaskine,
blev, bortset fra den store Berømmelse, han
høstede i Ind- og Udland, kun Skuffelse; i
Konkurrencen med Amerikanerne maatte
Danskeren med Nødvendighed blive den lille. Som
biol. Naturforsker gik M.-H. sin egen Vej. Naar
han ønskede Svar paa et Livsspørgsmaal, der
vedrørte hans Gerning, f. Eks. Børnenes
Trivsel paa hans Institut, søgte han ikke
Oplysning hos den ell. den Lærde, men anskaffede
sig Apparater, vejede og maatte de døvstumme
Drenge og Havens Træer, fandt den ene
mærkelige Lov efter den anden og skabte sig
saaledes en Førstehaandskunskab, der har bragt
udenlandske Forf. til at nævne ham som en af
vor Tids første Biologer. Hans Hovedværk paa
dette Omraade er »Perioder i Børns Vækst og
Solens Varme« (1886). (Litt.: »Nutiden«,
Nr. 526 og 527; L. Feilberg, »Om sjælelig
Ringhed« [2. Hæfte, 1900]; F. Bech, R. M.-H.
i Helge Holst’s-, »Opfindernes Liv« [1914]).
F. B.
Mallock [’mä£ək], William Hurrell,
eng. Forf. (1849—1923). Faderen var Præst,
Moderen en Søster til Historikeren J. A. Froude.
Det var opr. Meningen, at han skulde træde
ind i den diplomatiske Tjeneste, men allerede
da han 1870 kom til Oxford, havde han
besluttet at vælge Litt. som sin Livsbeskæftigelse. Han
var stærkt interesseret i religiøse og politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
