Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malmö
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Personer. V. f. Gamla-Staden ligger M. Slot
(Malmöhus), paa 3 Sider omgivet af Volde og
dobbelte Grave. Den epr. Fæstning opførtes af
Erik af Pommern 1434 og ødelagdes ved
Ildsvaade 1529. Opførelsen af det nuv. Slot
begyndte 1537, og det blev stærkt befæstet.
Frederik II residerede som Kronprins fl. Aar paa
dette Slot, og Grev Bothwell, Maria Stuart’s
tredje Gemal, holdtes her en Tid i
Fangenskab. I senere Tider er Slottet blevet baade
om- og tilbygget, saa at der af den opr.
Bygning kun staar tilbage den nordlige Del. Det
anvendes nu som Centralfængsel.
Af de offentlige Bygninger maa for øvrigt
nævnes: Landshøvdingresidensen, Riksbankens,
Skånes Enskilda Banks og M. Sparebanks,
Telegrafvæsenets, forsk. Skolers og
Husholdningsselskabets Bygninger,
Brandstationen, Teatret,
Toldbygningen og Statens
Jernbanestation samt bl.
private ældre Bygninger
det saakaldte Jørgen
Kock’s Hus, hvilket den
navnkundige Borgemester
ejede og beboede, og den
saakaldte Ulfeldt’ske
Gaard, som Corfitz Ulfeldt
ejede, og hvor han ogsaa
en Tid holdtes under
Bevogtning. Da Fæstningsværkerne 1805 sløjfedes
udilagdes Volde og Bastioner til
Spadserepladser, saa at den gl. Bydel nu er omgiven af en
Ramme af Træplantninger. Paa en Del af
Fæstningsterrainet anlagdes Kungsparken, en
af de smukkeste Byparker i Sverige. S. f.
Malmöhus ligger den 1894—99 anlagte, smukke
Slottsparken med Museet, som indviedes 1901.
M. er Sydsveriges første Handels- og Industriby
og en Hovedplads for hele Sveriges Trafik med
Udlandet. Til Havnen ankom 1911 5674
Dampere paa 2286296 t, 876 Sejlskibe paa 48312 t,
366 Pramme paa 23589 t samt 1313
Dampfærger paa 874043 t med 17820 Jernbanevogne. I
Henseende til Fartøjstonnagen kommer M. i
anden Rk. bl. Sveriges Byer. Med de sv.
Kystbyer har M. direkte Dampskibsforbindelse,
ligesaa med Kbhvn (med denne By tillige [fra
1895] Dampfærgeforbindelse), Lübeck, Hull o. fl.
a. Havne i Udlandet. M.’s Bet. som
Industricentrum fremgaar deraf, at den 1909 havde 328
Fabrikker med en Produktionsværdi af 69,5
Mill. Kr mod 37 Fabrikker med en
Produktionsværdi af 914000 Kr 1855. Bl. Fabrikkerne maa
nævnes »Kockums mekaniska verksteds
aktiebolag«, M. Uldfabrik og Kockums Tobaksfabrik.
1914 afholdtes i M. den baltiske Udstilling.
Af Undervisningsanstalter har M. bl. a. et
»högre allmännt läroverk«, som skylder den
gennem paveligt Brev 15. Febr 1406 oprettede
Stadsskole sin Oprindelse, »högre läroverk« for
Piger, tekn. Elementarskole og
Navigationsskole. Der findes 4 Teatre, nemlig »Stora
teatren«, »Hippodromen«, »Folkets hus’ teater« og
»Södra teatren«. 1905 grundlagdes et
Stadsbibliotek med (1919) c. 25000 Bd. M. er
Garnisonssted for Kronprinsens Husarregiment.
For sin hurtige Udvikling de senere Aartier
har M. hovedsagelig sin Havn og sine gode
Jernvejsforbindelser at takke. Havnen er en
fuldstændig Kunsthavn, men gennem storartede
Arbejder er den udvidet til betydelig Størrelse.
1877—84 fandt en stor Udvidelse af den ydre
Havn Sted, 1885—86 byggedes Citadelhavnen,
nærmest til Brug for overvintrende Skibe, og
1897—1903 byggedes Nyhavnen. 1911 besluttedes
at udvide Havnen gennem Anlæg af en Frihavn.
M. er Endepunkt for »Södra stambanan« og fl.
andre Jernbanelinier. Der findes 6 Banegaarde.
M. omtales i Historien første Gang c. 1200. Dens
Navn var dengang Malmöghe ell. Malmhauge
(af malm: Sand og hauge: Banke), og M. var
da beliggende et Stk. inde i Landet. Nærmest
Havet laa en Sandbanke og et Fiskerleje
Skvalperup. Under det store Sildefiskeri drog
Bevægelsen sig mod Søen, og derhen flyttedes
ogsaa M. af Erik Menved 1319. Sandsynligvis p.
Gr. a. Sandbankens Form kaldtes M. af
Hanseaterne Ellenbogen (Albuen) ell. paa Latin
Ancona Scanensis. Erik Menved skal ogsaa have
givet M. dens første Privilegier. De ældste, som
er i Behold, er dog udfærdigede af den sv.
Konge Magnus Eriksson 1353 og skriver sig
saaledes fra en kort Periode, da M. tillige med
det øvrige Skaane tilhørte Sverige. I Beg. af
16. Aarh. stod M. paa Højden af sin Bet. Den
var næst Kbhvn Danmarks vigtigste og
folkerigeste Handelsstad. Længst blev M. tro imod
Christian II, der i høj Grad yndede Byen,
belejredes 1523 af den Skaanske Adelshær, men
forsvarede sig tappert under Anførsel af den
kraftige Borgmester Jørgen Kock. Paa dennes
Tilskyndelse begyndte den lutherske Lære at
forkyndes 1527 og havde saadan Fremgang, at
Reformationen her gennemførtes tidligere end
i nogen anden By i Riget. Ogsaa under
Grevefejden spillede M. en vigtig Rolle; den
belejredes dengang 1535—36 af den kgl. Hær. Men
disse Uroligheder og Sildefiskeriets Ophør ved
de sv. Kyster ved Midten af 16. Aarh. nedbrød
Stadens Velstand. Fra den Tid gaar M. tilbage,
og denne Tilbagegang vedbliver mere end
hundrede Aar efter Skaanes Forening med
Sverige. Først efter Havnens Anlæg 1775 indtraadte
en Vending til det bedre, og efter at desuden
Jernbanerne kom til, har M.’s Bet. været i
stadig Stigen. Fæstningsværkerne sløjfedes
1805—12 og 1827 blev Citadellet omdannet til
Fængsel. Efter Tilskyndelse af den sv. Konge Gustaf
V afholdtes 18.—19. Decbr 1914 en Konference,
hvori Nordens tre Konger samledes sammen
med de tre Landes Udenrigsministre;
Konferencen skulde særlig tjene til Enighed i
handelspolitiske Spørgsmaal. (Litt.: E. W.
Berling, »Malmö-Lund« [Lund 1881]; »Minnesblad,
samlade af skånska Ingeniörklubben« [Malmö
1896]; A. U. Isberg, »Anteckningar om Malmö
stad« [Malmö 1876]; samme, »Bidrag till
Malmö stads historia« [Malmö 1895—1900]; samme,
»Bilder från det gamla Malmö, Kulturhistoriska
skildringar« [Malmö 1898]; samme, »Malmö
Stads Krönikabok« [1911]; »Malmö. En skildring
i ord och bild av stadens utveckling och
nuvarande tilstånd« [Malmo 1914]).
(E. B-n). N. H. J.
 |
| Malmö Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
